Vejen ud af slaveri – før og nu

Blessinga havde fået lovning på et arbejde som frisør i Europa. Men da hun kom frem, blev hun efter ti dage med tæsk og trusler om vold mod hendes familie derhjemme tvunget til at arbejde som prostitueret.

Man forventede at hun tjente mellem 200 og 300 euro per nat for at betale af på en gæld som ifølge hendes bordelværtinde var på over 40.000 euro. “Jeg tænkte tit på at flygte,” siger Blessing, “men jeg var bange for hvad de ville gøre ved min familie. Der var ikke nogen udvej.” Mange af de omkring fire millioner mennesker der er ofre for trafficking med henblik på prostitution, kan fortælle en lignende historie.

For næsten 4.000 år siden blev en ung mand der hed Josef, solgt af sine brødre. Han kom til Egypten og blev træl hos en højtstående familie. I begyndelsen blev han ikke dårligt behandlet af sin ejer. Men da han afviste tilnærmelser fra sin herres hustru, blev han uretfærdigt anklaget for voldtægtsforsøg. Han blev kastet i fængsel og lagt i jernlænker. – 1 Mosebog 39:1-20; Salme 105:17, 18.

Josef var slave i oldtiden, Blessing i det 21. århundrede. Men de har begge været ofre for menneskehandel, en industri hvor man behandler mennesker som en vare, og hvor profit er det eneste der betyder noget.

EN STORINDUSTRI

Krig har vist sig at være en effektiv måde at anskaffe sig slaver på. Det siges at den egyptiske kong Thutmosis III efter et krigstogt i Kana’an bragte 90.000 fanger med tilbage som slaver. Egypterne satte dem til at arbejde i miner, bygge templer og udgrave kanaler.

Også under Romerriget var krig med til at gøre utallige mennesker til slaver. Nogle gange var behovet for slaver endda årsag til at man gik i krig. Man skønner at slaver udgjorde næsten halvdelen af Roms befolkning i det første århundrede. Mange egyptiske og romerske slaver blev groft udnyttet. En slave i de romerske miner forventedes kun at blive omkring 30 år.

Slaveriet fortsatte op gennem historien. Fra det 16. til det 19. århundrede var slavehandlen mellem Afrika og Amerika en af de mest indbringende forretninger i verden. Ifølge en rapport fra UNESCO anslås det at mellem 25 og 30 millioner mænd, kvinder og børn blev bortført og solgt. Der er angiveligt hundredtusinder af mennesker der har mistet livet på vej over Atlanten. Olaudah Equiano, en slave der overlevede, berettede: “Kvindernes skrig og de døendes stønnen udgjorde en nærmest ubegribelig skrækscene.”

Sørgeligt nok hører slaveri ikke kun fortiden til. I dag er der ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) omkring 21 millioner mænd, kvinder og børn der arbejder som slaver, og det for en ubetydelig eller slet ingen løn. Nutidens slaver bliver sat til at arbejde i miner, på fabrikker hvor der fremstilles tekstiler eller mursten, på bordeller eller i private hjem. På trods af at det er ulovligt, vokser slaveriet tilsyneladende.

KAMPEN FOR FRIHED

Undertrykkelse og vold har fået mange slaver til at kæmpe for deres frihed. I det første århundrede forsøgte gladiatoren Spartacus og omkring 100.000 slaver forgæves at sætte sig op imod Rom. Og i det 18. århundrede gjorde slaver på den caribiske ø Hispaniola oprør mod deres ejere. Den forfærdelige behandling de havde været udsat for på sukkerplantagerne, førte til en borgerkrig der varede i 13 år, og som endte med at Haiti i 1804 opnåede selvstændighed.

Historiens mest bemærkelsesværdige udfrielse fra slaveri må dog være israelitternes udgang af Egypten. En hel nation – muligvis tre millioner mennesker – blev befriet. De trængte virkelig til frihed. I Bibelen fremgår det at de blev pålagt “enhver form for trællearbejde som de [egypterne] med tyranni tvang dem til at udføre for sig”. (2 Mosebog 1:11-14) I et forsøg på at begrænse den israelitiske befolkningstilvækst beordrede en af faraonerne endda at alle nyfødte drenge skulle dræbes. – 2 Mosebog 1:8-22.

Det helt særlige ved israelitternes udgang af Egypten var at det var Gud der greb ind. “Jeg kender jo deres lidelser,” sagde Gud til Moses. “Jeg vil stige ned for at udfri dem.” (2 Mosebog 3:7, 8) Den dag i dag fejrer jøderne hvert år påske for at mindes denne begivenhed. – 2 Mosebog 12:14.

DET ENDELIGE OPGØR MED SLAVERI

I Bibelen står der: “Hos Jehova vor Gud er der ingen uretfærdighed.” Den giver os samtidig en forsikring om at han ikke har forandret sig. (2 Krønikebog 19:7; Malakias 3:6) Gud sendte Jesus for at “forkynde frigivelse for fanger ... for at sende de undertvungne bort som frigivne”. (Lukas 4:18) Betød det at alle bogstavelige slaver opnåede frihed? Nej, Jesus kom til jorden for at befri mennesker fra synd og død. Og på et tidspunkt sagde han: “Sandheden skal frigøre jer.” (Johannes 8:32) Den sandhed Jesus talte om, er også i dag med til at frigøre mennesker på forskellige måder. – Se boksen “Vejen ud af en anden form for slaveri”.

Men faktisk hjalp Gud både Josef og Blessing til at finde en vej ud af slaveri. Man kan læse den spændende beretning om Josef i Bibelen i Første Mosebog, kapitel 39 til 41. Blessings historie er også meget gribende:

Blessing kom til Spanien efter at være blevet udvist fra et andet europæisk land. Her kom hun i kontakt med Jehovas Vidner, og de begyndte at studere Bibelen med hende. Blessing var fast besluttet på at genvinde kontrollen over sit liv, så hun fandt et almindeligt arbejde og fik sin tidligere bordelværtinde til at nedsætte de månedlige afbetalinger. En dag blev Blessing ringet op af bordelværtinden. Hun ønskede at eftergive Blessings gæld og spurgte om hun kunne tilgive hende. Hvad var der sket? Hun havde også fået et bibelstudium med Jehovas Vidner! “Sandheden frigør en på helt utrolige måder,” siger Blessing.

Jehova Gud var dybt bedrøvet over at se den tyranniske behandling israelitterne blev udsat for i Egypten. Og han har det på samme måde når han ser nogen blive udsat for en lignende behandling i dag. Det vil kræve en enorm forandring i vores samfund at sætte en stopper for alle former for slaveri. Men Gud har lovet at han vil sørge for en sådan forandring: “Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.” – 2 Peter 3:13.