Fremholdelse af den gode nyhed — ved brevskrivning
1 En invalid søster i Philadelphia er nødt til hovedsagelig at forkynde ved at skrive breve. Hun er meget flittig i tjenesten for Jehova og har haft udmærkede resultater, idet hun har fået svar på mange af sine breve. Hvad skriver hun da om? Hvem skriver hun til? Hvor får hun adresserne fra?
2 Når man læser et af hendes breve føler man næsten at hun står i døren og taler til en. Ofte indleder hun sådan: „Goddag. Mit navn er ———. Jeg skriver til Dem fordi jeg har nogle oplysninger fra Bibelen som jeg gerne vil dele med Dem. Det drejer sig om hvordan man finder den sande tro. Jeg håber sådan at mit brev vil opmuntre Dem.“ Og så fortsætter hun som regel brevet med den prædiken som Rigets Tjeneste har foreslået, men gengiver den med sine egne ord. Ja, hun skriver ligesom hun ville tale med folk ude ved dørene, venligt og ligefremt.
3 Mange i menigheden ved at denne søster har opnået gode resultater ved at forkynde pr. brev, så de opgiver navne og adresser på folk som de gerne vil have hun skal skrive til. Hun skriver til nogle som hun selv og andre forkyndere har truffet på hospitalet. En broder traf en forretningsmand som boede i en anden del af landet. Denne mand viste interesse for sandheden. Søsteren fik hans adresse og fortsatte med at holde interessen ved lige pr. brev. Andre adresser får hun fra dødsannoncerne i avisen. Hun kan også finde på at skrive til en nybagt moder eller til et nyforlovet par om den gode nyhed Bibelen fremholder; hun håber på denne måde at hjælpe dem til at stå bedre rustet til deres nye ansvar. Der er også visse beboelsesejendomme hvor lejlighederne er utilgængelige for forkynderne; adresserne på beboerne i sådanne lejligheder har menighedstjeneren skaffet hende så søsteren kan kontakte disse mennesker pr. brev. Desuden har hun fået adresser fra telefonbøger, vejvisere og lignende kilder.
4 Denne søster er travlt optaget af sin teokratiske virksomhed og meget lykkelig for sin særlige forret. Vi kan alle, uanset hvilken situation vi befinder os i, have en andel i at bringe den gode nyhed ud til andre. De af os der er raske og rørige ønsker at bruge vores tid og kræfter i arbejdet fra hus til hus og de andre almindelige grene af tjenesten. Det er ikke hensigten at forkyndere og pionerer der har et godt helbred skal bruge særlig meget tid på at skrive breve. Men de der er lænket til sengen eller bundet til deres hjem af forskellige årsager — enten det nu er permanent eller midlertidigt på grund af sygdom, dårligt vejr eller andet — kan måske bruge deres tid og energi i Jehovas tjeneste som ovenfor beskrevet. Vi forstår at tiden er knap. Det er derfor vigtigt at vi tjener Jehova helhjertet og efter bedste evne.
[Tekstcitat på side 4]
»Se derfor nøje til hvorledes I vandrer . . . så I udnytter det gunstige øjeblik«