Sæt din lid til Jehovas ånd
1 Jehovas folk bliver dygtigere og dygtigere til at forkynde den gode nyhed. Det personlige studium, familiestudiet, det at overvære og tage del i menighedens møder, samt erfaring i forskellige grene af tjenesten, har gjort det muligt for dem at fremholde sandheden klart og frimodigt.
2 Men der er nogle som ikke har så stor en andel i hus-til-hus-arbejdet og andre grene af tjenesten som de kunne have, tilsyneladende fordi de føler at de ikke er så dygtige som andre. I visse menigheder er omkring en fjerdedel af forkynderne uregelmæssige, og en hel del bidrager med mindre end fem timer om måneden. Hvordan kan det være? Måske har de ikke fået så god en uddannelse, måske har de vanskeligt ved at tale med folk, eller der kan være andre grunde.
3 Bør dette få en til at holde sig tilbage fra helt og fuldt at tage del i tjenesten? Nej, bestemt ikke! I dag mere end nogen sinde burde vi værdsætte den rolle Jehovas ånd spiller når det drejer sig om hjælp til at udføre vidnearbejdet. Jesus sagde til nogle af sine disciple: „Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!“ (Luk. 11:13) Uanset hvilke mangler vi har, er Jehova i stand til at hjælpe os. — Mark. 13:11.
4 Bibelen viser klart at det verdensomspændende indsamlingsarbejde der foregår i dag, udføres under engles ledelse. Jesus sagde: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, . . . skal [han] skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.“ (Matt. 25:31, 32) Mon ikke vi for nylig har læst eller hørt en oplevelse om en forkynder som ville tage „bare et besøg mere“ og som netop der fandt et menneske der havde ventet på at blive besøgt af Jehovas vidner? Eller om en forkynder der var udholdende i forbindelse med at foretage et bestemt genbesøg eller ikke-hjemme-besøg og fandt nogen der ligefrem sad og ventede på sandheden? Bagefter har de fortalt at det var som om de blev ledet af en engel der drog omsorg for at netop det bestemte besøg blev foretaget. Englene kan lede såvel de mindre erfarne forkyndere som de mere erfarne.
5 Det er noget som især de meget dygtige og erfarne forkyndere bør bestræbe sig for at huske. Men vi bør naturligvis alle have fuldstændig tillid til Jehova. Man skal ikke tro at man kan gøre noget i egen kraft. Det har vist sig at forkyndere som man måske ikke har troet var særlig dygtige, har haft udmærkede resultater i tjenesten. Ofte er deres glæde større end andres fordi de har følt hvordan Guds ånd har været med dem.
6 En zonetjener fortæller at når han arbejder med forkynderne på arbejdsmarken, plejer han, i stedet for blot at stå og vente på at beboerne skal komme til døren, at bede en stille bøn for forkynderen, en bøn om at Guds ånd vil hjælpe ham med at fremholde budskabet på en god måde og gøre den besøgte mere modtagelig. Det er godt at bede om Jehovas ånd før, under og efter tjenesten på feltet.
7 Selv om du en gang imellem føler at du ikke helt slår til, så indstil dig på at gøre dit bedste og læg dine forhold sådan til rette at du kan yde en god indsats i arbejdet. Om du opnår et godt resultat beror ikke på dig selv, men på Gud, der giver væksten. — 1 Kor. 3:6, 7.