Muligheder som aldrig før
1 Har du lagt mærke til at den forværring der er sket i verdensforholdene har gjort det nemmere at komme til at tale med folk om sandheden? Naturligvis er der mange som ikke lytter til vort budskab, men det viser kun at adskillelsesarbejdet nu udføres. (Matt. 25:31-46) Det glæder vi os også over, ikke sandt? Men hvad sker der når vi træffer nogle som har en retfærdig indstilling? Viser de ikke at de meget gerne vil tale med os og at de ønsker at få svar på deres spørgsmål? Vi har i dag muligheder som aldrig før for at forkynde om Jehovas rige. Hvor kan vi være lykkelige for at vi lever netop nu!
2 I sin visdom har vor himmelske Fader Jehova givet os hus-til-hus-forkyndelsen som det bedste middel til at finde dem der er det værd. „Dit ord er en lygte for min fod“ siger på side 84 og 85: „Denne arbejdsform evner alle at benytte, for den kræver blot at vi skal tale med et eller to mennesker ad gangen, og samtidig sikrer den at vi ikke forbigår dem som hungrer og tørster efter retfærdighed.“ — Matt. 5:6.
3 Nogle zone- og sektionstjenere fortæller os imidlertid at støtten til hus-til-hus-arbejdet er på retur nogle steder, og det gælder især i weekenderne. Hvordan kan det være, brødre? Er nogle af os ved at miste værdsættelsen af denne del af vores tjeneste? Har vi glemt Paulus’ ord i Apostlenes Gerninger 20:20 (NW) om at undervise fra hus til hus? Overser vi den kendsgerning at den bedste måde at nå ud til folk på er at besøge dem dér hvor de bor? — Matt. 10:11-13.
4 Det er sandt at forkyndelsen udføres under englenes ledelse, og hvor må englene have travlt med at lede dette arbejde i dag! (Matt. 24:31; Åb. 14:6, 7) Men spørgsmålet er om vi hver især har en fuld andel i dette arbejde. Tænk blot på hvilken velsignelse vi går glip af hvis vi ikke har det, især når vi ved at dette arbejde har Jehovas og hans hellige engles fulde støtte. (1 Kor. 3:9) Vor sikre viden om dette skulle indgive os et sådant mod og en sådan nidkærhed at ingen forhindring, uanset hvor stor den kunne synes, ville formå at bremse os i eller afholde os fra at fortsætte med dette arbejde.
5 De fleste af os ønsker at være med i hus-til-hus-arbejdet. Vi har det rette motiv i forholdet til Jehova og de retsindige. Alligevel forholder nogle sig måske lidt tøvende, fordi de ikke er sikre på hvad de skal sige. Men hvis du har det sådan, hvorfor så ikke træffe en aftale med din bogstudietjener eller en anden tjener i menigheden, så du kan glæde dig over denne forret? Hvis tjenerne sætter eksemplet og fører an i hus-til-hus-arbejdet, vil dette være til stor velsignelse for menigheden. (Matt 11:1) Hvis de træffer aftaler med andre, måske om at gå ud sammen med dem den påfølgende weekend, kan de udrette meget godt ved efterhånden at oplære flere og flere til forkyndelsen fra hus til hus. Hvis du ikke kan bruge megen tid, så brug så meget du kan, og det vil behage Jehova. — Luk. 21:2-4.
6 Nogle af vore brødre har møde søndag formiddag og har fundet søndag eftermiddag en belejlig tid til hus-til-hus-forkyndelse. Folk er afslappede og ofte i en god sindsstemning og lette at komme til at tale med. En hel del brødre har erfaret at man udmærket kan udføre hus-til-hus-arbejde om aftenen, og det har ført til oprettelsen af mange hjemmebibelstudier, som er vort middel til at gøre disciple.
7 Nogle forkyndere har over for zone- og sektionstjenere givet udtryk for at de er for trætte i den sidste del af ugen til at være med i hus-til-hus-forkyndelsen. Det er sandt at vi lever i en verden der lægger et hårdt pres på os. Vi bliver alle trætte til tider. Men vi ved hver især hvor meget vi kan, og det gør vi så. Det det drejer sig om er at vi har den rigtige indstilling til denne form for tjeneste, og det vil vi have hvis vi giver plads for den i vort liv og hvis vi forstår at det er et arbejde som vi aldrig vil få lejlighed til at udføre igen når det først er afsluttet. På flere måder er tjenesten på arbejdsmarken desuden ligefrem et middel mod træthed. Den hjælper os til at få en god sindstilstand sådan at vi føler os mentalt og ofte også fysisk forfriskede når vi tager hjem fra tjenesten.
8 På Bibelens tid bragte vore brødre Jeremias, Ezekiel og Esajas deres budskaber til Israels folk. De var Jehovas profeter på deres tid. Nogle af disse profeter fik at vide på forhånd at ingen ville lytte til deres budskab. Jehova sagde for eksempel til Jeremias: „Når du siger dem alle disse ord, hører de dig ikke, og kalder du på dem, svarer de dig ikke.“ (Jer. 7:27) Kan nogen af dem vi forkynder for i dag fra hus til hus være mere uimodtagelige? Men Jeremias var udholdende på trods af disse israelitters holdning. Dette er et godt eksempel for os, og det burde tilskynde os til at være udholdende i det tilfredsstillende arbejde som giver ubegrænsede muligheder for at forkynde Riget i vor tid!
9 Vi lever i dag i „endens tid“. De der er det værd har brug for at blive fundet så de ikke skal dø i ’den store trængsel’. (Matt. 10:11) Vi oplever nu de sidste dage for denne gamle tingenes ordning og for en forkyndelse fra hus til hus som aldrig skal gentages.