Fremholdelse af den gode nyhed — Kommer du igen?
1 Har du ofte sagt til mennesker du har afsat litteratur til: „Jeg glæder mig til at komme igen for at tale med Dem og høre hvad De har syntes om bladene“? Mange af disse mennesker er måske ikke særlig interesserede, men andre glæder sig virkelig til vi kommer igen, hvilket både vore egne oplevelser og dem vi kan læse i Yearbook viser. Vi må ikke svigte disse mennesker.
2 Hvis vi, når vi kommer igen, bare spørger den besøgte hvad han synes om bladene eller bogen, kaster vi hele byrden over på ham. Det er langt bedre at forberede sig på nogle tanker der kan styrke den besøgtes interesse. Det har været foreslået at vi, når vi afsætter et eksemplar af ’Sandhedsbogen’, burde give den besøgte mindst én lejlighed til at modtage et hjemmebibelstudium. Men nogle synes måske at de godt kan læse bogen selv og ønsker ikke at forpligte sig til noget så tilsyneladende vanskeligt som et „studium“. Det kan imidlertid gøre det nemmere for os at oprette et studium hvis vi tilbyder at give en kort demonstration af vor metode til at lære om Bibelen.
3 Somme tider kan andre metoder virke bedre. Et nyfødt barn kan trods alt ikke tåle et kraftigt måltid, og der skal måske en god portion overtalelse til før disse åndeligt „nyfødte“ vil modtage den åndeligt styrkende kost. Når det drejer sig om at afsætte blade har mange fundet at et tankevækkende spørgsmål ofte vækker interesse, og på samme måde kan man ved at nævne forskellige emner appellere til folk og måske oprette et studium. I stedet for at spørge: „Kunne De tænke Dem et bibelstudium?“ kunne man sige: „Folk har så mange forskellige opfattelser af religiøse emner, men det er godt at se hvad Bibelen har at sige. Mange har spurgt hvorfor Gud har tilladt ondskaben så længe; andre spekulerer på hvorfor vi bliver gamle og dør, eller tænker på hvordan man kan bede og blive hørt af Gud. Hvilket bibelsk emne er De selv interesseret i?“ Vi spørger altså ikke direkte om de kunne tænke sig et studium, men spørger i stedet om hvilke spørgsmål der har deres interesse. Det er ofte en god hjælp at den besøgte selv vælger et emne, og vi kan da få lejlighed til at henvise til det kapitel i ’Sandhedsbogen’ der omhandler emnet og vise hvordan spørgsmålet besvares.
4 Hvis der ikke er tid til at gennemgå kapitlet, kan vi selv kort besvare spørgsmålet, måske ved hjælp af Dispositioner til prædikener. Prøv før besøget er forbi at finde et andet emne som den besøgte kunne tænke sig at drøfte næste gang. Det vigtigste er at fange og fastholde folks interesse, og det kan omtanke og omhyggelig forberedelse hjælpe os til at gøre. Det gælder her som ved alle andre former for undervisning at det skal gøres enkelt, med god understregning af hovedpunkter. Når vi har talt om et emne kan vi stille den besøgte det spørgsmål vi har drøftet og få vedkommende til selv at fortælle os, f. eks. hvorfor Gud har tilladt ondskaben.
5 Ved at fremhæve hvor meget man kan lære på nogle få minutter og hvor hurtigt samtalen har ført til besvarelse af spørgsmålene, kan man opmuntre den besøgte til at fortsætte samtalen eller studiet ved en anden lejlighed, hvor måske flere af familiens medlemmer kan være med. Hvorfor ikke prøve det? Hvis vi gør en indsats, kan vi være sikre på at Jehova vil lade interessen vokse hos de retsindige.
[Tekstcitat på side 4]
Søg ivrigt efter Jehovas får