Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/71 s. 1
  • Forbliv „sunde i troen“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Forbliv „sunde i troen“
  • Rigets Tjeneste – 1971
  • Lignende materiale
  • Brug den nye bog til gavn for andre
    Rigets Tjeneste – 1983
  • Tillæg — Kan du også få del i glæden ved at gøre disciple?
    Rigets Tjeneste – 1973
  • De handler i overensstemmelse med det de lærer
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
  • Hvor højt elsker De sandheden?
    Vågn op! – 1973
Se mere
Rigets Tjeneste – 1971
km 5/71 s. 1

Forbliv „sunde i troen“

1 Et af de bedste midler til at forblive sunde i troen er at være travlt optaget af tjenesten for Jehova. (Tit. 2:2) Vi vil få en meget travl måned her i maj med at følge det gode arbejde op der blev udført i april. Vi ønsker om muligt at bevare kontakten med de mange der modtog særnumrene. Det betyder at der må udføres et vældigt genbesøgsarbejde; men hvor opmuntrende er det ikke at vende tilbage til de retsindige for at øge deres interesse for det livgivende budskab! Vi har ’Sandhedsbogen’ som tilbud, og mange forkyndere vil sikkert opnå gode resultater ved fortsat at følge forslagene fra punktet „Kunne du tænke dig at oprette flere bibelstudier?“ (Se Rigets Tjeneste for april 1971, „Jeres tjenestemøder“, sp. 2.) Vi kan også tilbyde ’Sandhedsbogen’ ved at holde en lille prædiken ud fra et af kapitlerne. Hvert kapitel giver mulighed for en ny måde at fremholde bogen på, og blot det at henvise til indholdsfortegnelsen kan være interessevækkende. Hvis den besøgte allerede har ’Sandhedsbogen’ kan du tilbyde ’Evolutionsbogen’ eller Er Bibelen virkelig Guds ord?

2 Vi kan ikke oprette et bibelstudium hvert sted hvor vi har mødt interesse, men vi kan stræbe efter at aflægge fremadskridende genbesøg ved for eksempel at komme regelmæssigt med bladene. Ja, hvorfor ikke oprette en bladrute, eller — hvis du allerede har en bladrute — udvide den til at omfatte mange af dem der fik bladene i april? Du kunne sige: „Kunne De tænke Dem at få bladene regelmæssigt? De koster kun 40 øre pr. stk. og jeg vil være meget glad for at levere dem.“ Vagttårnet for 1. maj med artiklerne om udviklingslæren er et glimrende blad som kan hjælpe endnu flere til at få en bladrute. Vi har trykt en ekstra forsyning, så der skulle være nok til dine genbesøg.

3 Vi var meget lykkelige over at samarbejde med de mange nye forkyndere der tog tjenesten op i april, og vi ved at det også glæder Jehovas hjerte. Men de nye behøver fortsat hjælp for at de kan blive stærke og regelmæssige i tjenesten og forblive „sunde i troen“. Lad os derfor være ivrige efter at yde dem den nødvendige hjælp. Vi kan måske hjælpe dem til at oprette en bladrute; det er en let form for tjeneste, og de vil derved få en andel i genbesøgsarbejdet med mulighed for at oprette studier.

4 Vi har alle betingelser for at fortsætte vor flittige tjeneste. Foråret med det mildere vejr er her. Vi har fem weekender og tre ekstra fridage i maj. Men lad os ikke glemme at vi først og fremmest har løfte om at Jehova vil give os i rigt mål af sin ånd når vi beder ham om det. (Luk. 11:13) Måske kan du ved åndens hjælp se dine muligheder for at fortsætte som feriepioner i maj, eller du kan måske begynde den almindelige pionertjeneste? Vi må også huske fortsat at lægge vægt på at udføre et effektivt gadearbejde med bladene. Ja, lad os gøre brug af alle midler for at forblive „sunde i troen“.

[Tekstcitat på side 1]

Brug alle midler til at forblive „sunde i troen“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del