En glat overgang
1 Næsten et år er gået siden ældsteordningen trådte i kraft, og mange er de velsignelser som er opnået. Ældste med stor værdsættelse har taget deres pligter meget alvorligt og har sørget godt for menighedernes åndelige tilstand.
2 Til september vil de ældste skifte opgave, idet hver enkelt af dem rykker ind på en ny plads med den tilsynsgerning han skal tage sig af det kommende år. Det ville være godt om den der tjener nu, hjalp den nye tilsynsmand så han lærer sine nye pligter at kende. De pligter han har med hensyn til den åndelige tjeneste, forstår han; men det kan være at han skal have hjælp med hensyn til korrespondancen, optegnelserne og menighedens regnskab. For eksempel kan den præsiderende tilsynsmand gøre sin efterfølger bekendt med hvad der er i menighedens arkiv. Han bør drøfte menighedens økonomiske situation med ham så han ved hvad menigheden skylder, enten til Selskabet eller til enkeltpersoner, og hvilke regninger der skal betales. Enhver korrespondance som skal behandles i denne forbindelse, eller andre sager, bør drøftes, sådan at der på rette måde bliver sørget for disse ting. Det samme gælder hvis der for tiden er disciplinære problemer som skal behandles. Det vil også være godt at minde ham om at man altid i korrespondance med Selskabet klart angiver menighedens navn, foruden sit eget navn, og datoen.
3 Hvis der sker en forandring med hensyn til den der tager sig af bøgerne, distriktet eller andre pligter, bør overgangen også her være glat. Det er de lokale ældste der afgør om der skal gøres forandringer på disse områder. (Se Organisationsvejledningen, side 64, paragraf 2.) Prislisten med dens udmærkede oplysninger om hvordan man bestiller blade og bøger, kunne man sammen gennemgå, sammen med andet aktuelt materiale, som for eksempel vejledningen i behandling af abonnementer. Den som før har gjort arbejdet, bør hjælpsomt tilbyde at være til rådighed og forklare tingene, hvis hjælp skulle blive nødvendig.
4 Vi ved også at alle i menigheden vil have gavn af at samarbejde med de ældste og hjælpe dem, sådan at de på deres side kan sørge godt for menighedens åndelige interesser. (Hebr. 13:17) Mange af de ældste har måttet lede mindst ét og undertiden to menighedsbogstudier hver uge, og også her kan helhjertet samarbejde og hjælp fra forkynderne i disse grupper, ved at de støtter møderne såvel som samlingerne, lette byrden for de ældste.
5 Idet disse ældste og menighedstjenere påtager sig deres nye pligter i menigheden, ser vi frem til at modtage endnu flere velsignelser, idet hver enkelt på sin nye post tjener til menighedens gavn med de gaver og evner han nu har.