Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 9/73 s. 1-3
  • Er tiden ved at udløbe for menneskeheden?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er tiden ved at udløbe for menneskeheden?
  • Rigets Tjeneste – 1973
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Intensiv traktatuddeling
  • Uddelingen af „Rigets Nyheder“
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med bibelske traktater
    Rigets Tjeneste – 1982
  • En ny kampagne
    Rigets Tjeneste – 1976
  • Tillæg — Opnå gode resultater ved hjælp af traktaterne
    Rigets Tjeneste – 1992
  • Ny ordning for uddeling af traktater
    Rigets Tjeneste – 1977
Se mere
Rigets Tjeneste – 1973
km 9/73 s. 1-3

Er tiden ved at udløbe for menneskeheden?

Intensiv traktatuddeling

1 Hvor var det spændende da vi hørte ved stævnet at den nye traktat Rigets Nyheder skal benyttes til hurtigt at udvide og intensivere forkyndelsesarbejdet! Vi kan alle se at denne første traktat indeholder et magtfuldt budskab, i en letlæselig form. Og her i september skal vi så have den første særlige tidages kampagne med Rigets Nyheder.

2 Fra 1. til 20. september vil vi naturligvis være optaget af at tilbyde bogen Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? Dette glimrende tilbud vil sikkert hjælpe mange til at indse hvorfor de bør tilbede Gud.

Uddelingen af „Rigets Nyheder“

3 De ældste har allerede modtaget et brev om forberedelserne til kampagnen. Der vil blive udskrevet så meget af menighedens distrikt som kan blive gennemgået grundigt med denne traktat, og der bør være nok til at der både kan arbejdes i privatdistrikt og i gruppevidnearbejde. De ældste vil sørge for at alle specielle typer distrikt og boliger bliver udskrevet — såsom alderdomshjem, hvilehjem, hospitaler, kollegier, personaleboliger, militære beboelser, institutioner, og også kontorlokaler og forretninger — og at de bliver tildelt forkyndere som er kvalificerede til at tage sig af uddelingen disse steder.

4 Der vil blive tilrettelagt mange samlinger til gruppevidnearbejde i disse ti dage, og bortset fra at vi vil holde de bibelstudier vi har aftalt, vil vi i de ti dage koncentrere hele vores tjenesteindsats om uddelingen af traktater fra hus til hus. Alle forkyndere tilskyndes til i perioden 21.-30. september at lægge deres timeplan om, sådan at de kan anvende det størst mulige antal timer i dette arbejde, idet de gør god brug af de sene eftermiddagstimer og al anden tid de har til rådighed. De menigheder der har møder søndag aften opmuntres til at tilrettelægge samlinger både søndag formiddag og eftermiddag. Måske kunne brødrene tage madpakke med og spise frokost sammen før de tager ud igen om eftermiddagen. De der har møder søndag formiddag kunne opmuntre alle forkyndere til at tage en madpakke med i rigssalen disse to søndage; når alle så har spist deres frokost efter mødet kan hele menigheden gå samlet ud i flere timers gruppevidnearbejde søndag eftermiddag. Alle der kan være midlertidige pionerer under kampagnen opmuntres til at melde sig.

5 De ældste vil kontakte alle som har været med i forkyndelsen og opmuntre dem til at være med igen, og de vil også tilskynde de nye der holdes studium med, til at have en andel, hvis disse opfylder kravene for forkyndere. Alle kan være med. Selv de der har et svagt helbred kan tage nogle besøg eller sende nogle traktater med posten. Alle som kan, opfordres til at arbejde alene.

6 Traktaterne vil blive sendt ud til menighederne omkring den 1. september. Der bør udses nogle til at stemple traktaterne med lokale oplysninger og dele dem op i bundter på 100, således at de let kan uddeles til forkynderne fra den uge der begynder den 9. september, skønt uddelingen til offentligheden naturligvis ikke begynder før den 21. september. Hvorfor foretages denne uddeling på så intensiv en måde? På grund af den virkning dette vil have på offentligheden. Når folk taler sammen vil de hurtigt opdage at så godt som alle de kender har fået det samme vigtige budskab i hænde. Dette vil gøre et langt større indtryk end en uddeling jævnt fordelt over flere måneder. Desuden er vi klar over at der kun er ganske kort tid tilbage for denne onde verden. Den tid hvor folk har lejlighed til at lære sandheden at kende og tage standpunkt på Jehovas side, er hurtigt ved at udløbe. Fordi vi har dyb kærlighed til og omsorg for andre, vil vi gerne give dem enhver mulig chance og samtidig aflægge et storslået vidnesbyrd til Jehovas ære.

7 Vi vil bede alle menighedsforkyndere og pionerer om, når de afleverer deres tjenesterapport for september, nederst på rapporten at skrive hvor mange eksemplarer af traktaten Rigets Nyheder de nåede at uddele. Tilsynsmanden for arbejdsmarken vil sende Selskabet det samlede tal for hele menigheden.

8 Fra den 1. oktober vil vi have lejlighed til at følge dette arbejde op og besøge folk igen for at spørge dem om de har læst traktaten og hvad de synes om det der står i den. Vi kan så fremholde tilbudet for oktober eller efterlade særnumrene hos alle der vil tage imod dem. Det er en god idé at medbringe nogle eksemplarer af den nye bog Virkelig fred og sikkerhed — hvordan? og tilbyde den til interesserede.

9 Det er i sandhed et privilegium at vi under englenes ledelse må deltage i denne verdensomspændende gerning. (Åb. 14:6, 7) Måtte Jehova velsigne os mens vi sætter al vor iver ind på at gøre hans vilje.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del