Tjen med en villig ånd
1 Ifølge den profetiske beskrivelse ville Jehovas tjenere i endens tid lægge en villig ånd for dagen. (Sl. 110:3) Vi ved at Jehova altid har fundet behag i en tjeneste der ydes frivilligt, af en hel sjæl. — 2 Kor. 9:7.
2 Her kunne man spørge: ’Hvordan kunne Paulus sige: „Ve mig, om jeg ikke forkynder det,“ og samtidig tjene med en villig ånd?’ (1 Kor. 9:16) Paulus vidste hvad der siges i Ezekiel 3:18 om det alvorlige ansvar man har for at advare de gudløse. Han vidste at Jehova nærede kærlighed til menneskene og derfor ønskede at de skulle advares. Paulus nærede også kærlighed til menneskene, ikke sandt? Derfor anlagde han villigt Jehovas synspunkt på det at forkynde den gode nyhed for den syndige menneskeverden. Og som det fremgår af Første Korinterbrev 9:17 tjente han „af egen drift“ eller „frivilligt“ (NW) idet han selv dækkede sine udgifter.
3 Det er meget opmuntrende at så mange af vore brødre og søstre villigt har lagt deres forhold til rette så de har kunnet tjene som midlertidige eller almindelige pionerer. I den første måned af tjenesteåret var 417 i stand til at tjene som almindelige pionerer; i oktober 425, og i november 413. Det er rosværdigt at 992 tjente som midlertidige pionerer i september. Nævner vi nu disse tal for at man på en eller anden måde skal føle sig „under tvang“ til at tjene som pioner; også selv om ens forhold ikke tillader det? Nej, vi anfører disse tal som en opmuntring, for at vise hvad andre har været i stand til at gøre for at øge deres indsats i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple. Men mange har naturligvis børn at sørge for eller har måske andre forpligtelser, og det kan for øjeblikket hindre dem i at tjene som midlertidige eller almindelige pionerer. (Gal. 6:4; 1 Tim. 5:8) Men er det ikke opmuntrende at vide at så mange af vore brødre og søstre har været i stand til at øge deres tjenesteprivilegier? Kan du også gøre det?
4 Det er det samme „Guds ord“ der driver os og tilskynder os til at overveje hvilke muligheder vi har for at øge vore privilegier i tjenesten på arbejdsmarken. (Hebr. 4:12) De unge kan måske tjene som midlertidige pionerer i deres skoleferier. Familieoverhoveder kan måske tage nogle dage fri fra deres arbejde, eller de kan udnytte den tid de har om aftenen og i weekenderne, til at tjene som midlertidige pionerer. Det vil naturligvis kræve ændringer i deres normale plan. De enkelte medlemmer af en familie kan måske hjælpe hinanden så nogle af familiens medlemmer kan tjene som midlertidige pionerer i april. Hvis ældste og menighedstjenere kan gå foran i den midlertidige eller den almindelige pionertjeneste, gavner det hele menigheden.
5 Man kan enten være midlertidig pioner i en hel kalendermåned, hvor man stræber efter at nå 100 timer, eller man kan tjene i to uger inden for en måned, idet man da søger at nå 75 timer i hele måneden. I dette tilfælde kan man kun få bøger og blade til pionerpris i de to uger udnævnelsen gælder. Man kan udmærket tjene som tougers pioner flere måneder i træk, blot man hver måned afleverer en ny ansøgning.
6 Nogle har været i stand til at bruge den midlertidige pionertjeneste som et springbræt til den almindelige pionertjeneste. De har tjent som midlertidige pionerer nogle måneder i træk, med 100 timer som mål hver måned. Dette har hjulpet dem til at se om de kunne opfylde det timekrav der stilles til almindelige pionerer.
7 Til april vil mange som vi studerer med, have gjort så gode fremskridt at vi kan invitere dem med ud i forkyndelsen for første gang. Det kan være at de ældste vil bede dig om at yde sådanne nye kærlig hjælp. De steder hvor det vil være fordelagtigt, kan de ældste planlægge samlinger hver eneste dag i hele april måned for at hjælpe alle i menigheden til at have en fuld andel i tjenesten på arbejdsmarken. Man kan også sørge for at erfarne forkyndere arbejder sammen med andre for at opmuntre dem, i harmoni med princippet i Prædikeren 4:9, 10.
8 Vi modtager hele tiden rigeligt af den nærende åndelige føde der tilvejebringes gennem Jehovas organisation. Tilskynder dette os ikke til at dele disse gode ting med andre? (2 Pet. 1:8) Af egen erfaring ved vi det medfører stor glæde at give af et villigt hjerte, sådan som Jesus sagde. — Ap. G. 20:35.