Fremholdelse af den gode nyhed — hvor man ikke synes at være interesseret
1 Hvad kan man gøre for at afslutte et besøg på en god måde de steder hvor man skønner at den besøgte afgjort ikke er interesseret? (Ordsp. 15:23; 25:11) Skal man blive ved med at prøve at vække interesse eller få den besøgte til at tage en bog eller nogle blade, indtil døren til sidst lukkes, eller er det bedre at afslutte besøget og respektere den besøgtes ønske i øjeblikket? — Præd. 3:7.
2 Taktfulde forkyndere ved at der er forskel på dette at fremholde Rigets budskab på en klar og forståelig måde sådan at det overlades til den besøgte selv at tage stilling til budskabet, og så det at prøve at påtvinge nogen budskabet, at presse nogen, sådan som sælgere måske gør. Jehova tvinger ikke nogen til at yde ham tilbedelse, men lader hver enkelt frit vælge hvem han vil tjene. (Jos. 24:15) Hvis vi klart har fremholdt sagen, så den besøgte ved hvad det er der tilbydes, og han så antyder at han ikke er interesseret, så er vi tilfredse, idet vi ved at vi har gjort vort bedste for at fremstille sagen klart og forståeligt for vedkommende.
3 Når en person afviser den bog eller de blade vi tilbyder, eller et hjemmebibelstudium, er der ingen grund til at betragte ham som en „modstander“. Folk kan jo ændre mening, som vi ved. Vi kan derfor fortsat være venlige og måske sige: „Jeg var glad for at tale med Dem. Måske kan vi tale om det igen en anden gang.“
4 Hvad opnår man ved at gribe sagen an på denne måde? Den besøgte får for det første det indtryk at du har taget hensyn til hans mening og har respekteret hans ret til selv at bestemme med hensyn til sådanne vigtige spørgsmål. I stedet for at du pressede på til han blev irriteret og følte at han på en eftertrykkelig måde måtte afslutte besøget, så har du muligvis, ved på en fornuftig måde at bøje af, udvirket at han næste gang vil være mere tilbøjelig til at lytte.
5 Dér hvor det ikke engang er muligt at få en kort samtale i gang fordi den besøgte siger han har travlt, kan man venligt anerkende dette og måske kort bemærke: „Det er svært at få tid nok til alt det man gerne vil, ikke sandt?“ Og man kan så aflevere et blad og foreslå: „Når De har et par minutter, vil De måske kigge lidt på det der står i bladet (du kan måske kort nævne hvad det drejer sig om), og så kan vi måske tale om det en anden gang.“
6 Det kan være at den besøgte virkelig har travlt, men mange gange siger folk dette for at undgå at blive indviklet i en længere samtale. Måske er det dette der er sket når de tidligere er blevet besøgt af et vidne eller en sælger. Eller måske føler de at deres bedste forsvar er ikke at lade dig få begyndt. Men når de mærker din forstående holdning og det hensyn du tager, kan det være at de er villige til alligevel at tale med dig straks på stedet. I så fald, da brug god dømmekraft med hensyn til at vide hvornår besøget bør afsluttes.
7 Disse forslag betyder ikke at vi ikke skal gøre noget for at prøve at overvinde indvendinger. Det betyder ikke at vi hurtigt skal give op med hensyn til at prøve at overtale folk til at tage imod Rigets budskab. (2 Kor. 5:20) Tidspunktet og omstændighederne bestemmer ofte hvordan et menneske reagerer og hvilken interesse det viser, så vi må være omhyggelige med ikke at dømme folk på grundlag af hvordan de reagerer på et enkelt af vore besøg. Men når vi mærker at et menneskes sind er lukket, så er der ingen grund til at blive ved med at tale, indtil også døren bliver lukket. Vi kan opnå meget mere ved at bruge god dømmekraft og forstå hvordan vi skal afslutte vore besøg de steder hvor der ikke vises virkelig interesse.
[Tekstcitat på side 4]
Benyt enhver lejlighed til at samles med Guds folk.