Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 2/75 s. 1-2
  • Bevar kristen modenhed og gør fremgang

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Bevar kristen modenhed og gør fremgang
  • Rigets Tjeneste – 1975
  • Lignende materiale
  • Tillæg — Brug abonnementskampagnen til at bekendtgøre at „Jehova selv . . .
    Rigets Tjeneste – 1972
  • Fremholdelse af den gode nyhed — Opret bibelstudier hos abonnenterne
    Rigets Tjeneste – 1971
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med abonnement på Vagttårnet
    Rigets Tjeneste – 1976
  • Fremholdelse af den gode nyhed — ved at tilbyde abonnement
    Rigets Tjeneste – 1978
Se mere
Rigets Tjeneste – 1975
km 2/75 s. 1-2

Bevar kristen modenhed og gør fremgang

1 Apostelen Paulus skrev til en moden kristen: „Bliv ved med . . . flittigt at tage dig af oplæsning, af tilskyndelse, af undervisning. . . . Grund over disse ting, fordyb dig i dem, så din fremgang må være tydelig for alle.“ (1 Tim. 4:13-15, NW) På denne måde kan hver enkelt kristen ved flittigt at tage sig af sine pligter og sin kristne tjeneste, stadig gøre fremgang.

2 I forbindelse med vor kristne tjeneste er vi jo nu i den syvogtredivte årlige kampagne med Vagttårnet. Når vi tænker på at sandheden bliver forkyndt i 207 lande og områder verden over, og at Vagttårnet alene bliver udgivet på 79 sprog, med et gennemsnitligt oplag af hver udgave på 8.800.000, forstår vi hvilket vældigt omfang dette arbejde nu har.

3 Men har vi også gjort os klart at folk ikke nødvendigvis får opbygget troen blot ved at vi giver dem nogle eksemplarer af bladene eller tegner dem for et abonnement? Bladene, og især et abonnement, kan i høj grad hjælpe retsindige mennesker, men de skal ofte hjælpes til at lære at forstå og værdsætte bladenes værdi, de skal have hjælp sådan at de åbner bladene og læser dem. Vil den livgivende sandhed som bladene indeholder nå de retsindiges hjerter så de vokser i troen, hvis ikke de får yderligere hjælp? Paulus sagde: „Troen kommer altså af det man hører.“ (Rom. 10:17, NW) Det vil hjælpe dem hvis vi taler med dem om bladenes indhold. Vi må være vågne for at hjælpe dem der ønsker at vokse med hensyn til tro.

4 Mange forkyndere koncentrerer sig om at oprette studier hos mennesker der har fået en af Selskabets bøger, som for eksempel ’Sandhedsbogen’, men de ved ikke rigtig hvordan de skal oprette studium hos en der har fået abonnement på bladene. Har du det på samme måde? Er du i tvivl om hvordan du skal bære dig ad? I indeværende kampagne må vi gøre en samvittighedsfuld indsats for at oprette studier med alle de interesserede, idet vi bruger de bøger eller blade de har, sådan at deres tro opbygges.

5 Man kan prøve at oprette et studium over en af de bøger som følger med abonnementet, straks når det tegnes. Uanset om det lykkes eller ej vil det være godt at genbesøge de nye abonnenter, idet man sørger for at de får bladene indtil abonnementet begynder at virke, sikrer sig at abonnementet fungerer, og opmuntrer dem til at læse de artikler som vil være af særlig interesse for dem. I den forbindelse kan man søge at oprette et studium ved hjælp af sådanne artikler i bladene.

6 Faktisk bør vi prøve at oprette studier hvad enten folk tegner abonnement eller ej. Blot de viser interesse og for eksempel modtager et par blade, er der en mulighed. Man behøver kun at bruge nogle få minutter for at vise dem hvordan vi studerer Bibelen ved hjælp af bladene eller bøgerne. Mange er taknemmelige for blot at blive undervist med hensyn til hvordan man kan finde rundt i Bibelen og få svar på de spørgsmål der stilles til paragrafferne i bladene eller bøgerne. Hvis man ganske kort har vist den besøgte dette, og det synes bedst at afbryde her og ikke gøre besøget for langt, kan man aftale at komme igen på et andet passende tidspunkt. På næste besøg har man så forberedt sig på at vise den besøgte noget andet i forbindelse med den måde Bibelen bruges i vore blade og bøger. I nogle tilfælde er det måske ikke gavnligt at prøve at få en fast aftale; man skal simpelt hen komme igen og, hvis det er belejligt, gennemføre det planlagte genbesøg; hvis ikke det er belejligt, så gå hurtigt igen og gør besøget om en anden gang. Arbejdet med at genbesøge de interesserede der får vore bøger og blade og tegner abonnementer, er en meget vigtig del af vor kristne tjeneste, og vi kan alle gøre fremgang i varetagelsen af denne opgave.

[Tekstcitat på side 1]

Bevar kristen modenhed ved stadig at gøre fremgang.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del