Den velgørende egenskab rimelighed
1 Rimelighed er i sandhed en meget ønskværdig egenskab. Det er vanskeligt at arbejde sammen med nogle som er urimelige, stædige, krævende, autoritative og kritiske. (Ez. 34:4) Men der er noget virkeligt velgørende ved en som er hensynsfuld, forstående og som ikke hænger sig i lovens bogstav. Intet under at Bibelen opmuntrer os alle ikke blot de ældste, til at lægge rimelighed for dagen. — Fil. 4:5; Tit. 3:1, 2; Jak. 3:17.
2 Hvad vil hjælpe os til at være rimelige over for vore brødre? Vi må huske at den kristne menighed består af mennesker med forskellige forudsætninger, skikke og måder at leve på. Uanset deres svagheder, ufuldkommenheder og i hvilken grad de har gjort åndelige fremskridt, ønsker de at gøre Guds vilje. Anerkender vi dette vil det hjælpe os til at være forstående og tage det rette hensyn til deres forhold.
3 De brødre som „rækker ud“ efter den smukke tilsynsgerning i den kristne menighed, bør især være optaget af at sætte et godt eksempel med hensyn til rimelighed, mådehold og overbærenhed, idet de med forståelse og fornuft ser på deres brødres muligheder, problemer og omstændigheder. (1 Tim. 3:1, 3) Den der er rimelig vil se efter det der er godt hos sine brødre, idet han søger at rose og opmuntre dem. Han er ikke hurtig til at fordømme andre på grund af mindre forseelser eller forsømmelser. Han gør heller ikke små problemer til store stridsspørgsmål så han giver folk det indtryk at han er vanskelig at gøre tilpas, at intet er godt nok til ham. (Se Første Korinterbrev 9:12, 18-23; Første Petersbrev 2:18.) Mens han opmuntrer andre til at gøre fremskridt, anerkender han at de har begrænsninger, noget de bryder sig om og noget de ikke bryder sig om.
4 Når vi ser på det ansvar de ældste har, kan vi se hvorfor rimelighed er en af de egenskaber de må lægge for dagen. Det er velgørende for hele menigheden når de ældste har denne egenskab. De ældste der virker som menighedens udvalg, må, når de behandler en udvalgssag, være rimelige og tage hensyn til den enkelte. Det de først og fremmest må være optaget af er at give bibelsk hjælp efter den enkeltes behov sådan at han kan komme sig oven på en åndelig svaghed. De ældste må være rimelige og ikke optræde som dommere der afsiger kendelser uden barmhjertighed.
5 Også ved andre lejligheder, når de giver vejledning eller fordeler opgaver i menigheden, må de tage hensyn til omstændighederne og den enkeltes muligheder. Deres vejledning må de basere på Guds ord, og de må appellere til brødrenes kærlighed til det der er ret. De bør også være villige til at lytte til forslag og til at følge råd og vejledning som gives dem.
6 Ja, når hele menigheden søger at lægge rimelighed for dagen, hjælper det til at vor tjeneste for Gud ikke bliver en byrde, men en glæde. (Matt. 11:28-30) Måtte vi alle fortsat arbejde flittigt for i højere grad at opelske den velgørende egenskab rimelighed.