Vil du have mere tid?
1 Det lader til at ingen kan få tiden til at slå til. Men er det ikke også sandt at de fleste får tid til det de har lyst til? Kunne du ønske at få mere tid til teokratiske formål? Vil du ikke gerne have større lejlighed til at tage del i tjenesten? Vi vil her opfordre dig til at finde ud af hvad din tid faktisk går med.
2 De fleste af os må bruge tid til at sørge for familien og dens fornødenheder. Det gør at vi må omgås folk ude i verden, og de kan give os en mængde forslag til hvordan vi skal tilbringe vores fritid. Det kan være oprigtigt og venligt ment når de byder os hjem, men skal vi bruge vores tid til en sådan form for selskabelighed? Apostelen Paulus skrev: „Bliv ved med at vandre i visdom over for dem som er udenfor, idet I køber jer den belejlige tid.“ (Kol. 4:5) Når vi af nødvendighed må omgås folk ude i verden, burde vi så ikke benytte enhver lejlighed til at tale med dem om Riget? Tænk nærmere efter og se om du måske vil kunne finde flere lejligheder til at udbrede den gode nyhed mens du udfører dit daglige arbejde, forudsat naturligvis at det sker på rette tid og sted.
3 Måske ville du gerne tilbringe mere tid sammen med familien og tage dig mere af børnene. Har du tænkt på at tilrettelægge det sådan at du tager hele familien med ud i tjenesten? Det er godt for børnene at se hvordan deres forældre tjener Jehova, og give dem lejlighed til at høre hvordan de fremholder sandheden. Denne form for fællesskab kan medvirke til at bevare familiens sammenhold.
Samarbejde i grupper
4 Det er godt med samlinger, men samlingen kan også sluge kostbar tid. Den der leder en samling må derfor være forberedt og vide nøjagtig hvad der skal gøres. En samling på ti minutter vil sædvanligvis være passende. Dagsteksten kan drøftes ganske kort, et par gode, praktiske forslag til fremholdelsen af månedens tilbud kan gives, og man kan nævne hvor hver enkelt forkynder eller gruppe skal arbejde. Til sidst bedes en bøn.
5 Når man kommer ud i distriktet kan kostbare minutter gå tabt fordi man skal finde ud af hvem der skal arbejde sammen med hvem og hvor. Er der et stykke vej fra samlingsstedet til distriktet, hvorfor så ikke afgøre alt dette undervejs?
6 Hvis der skal arbejdes i distrikt med spredt bebyggelse, er det så nødvendigt at flere forkyndere skal sidde i vognen og vente på de andre? I mange tilfælde kunne føreren af vognen lade de enkelte forkyndere tage hver sit stykke af distriktet og siden samle dem op.
7 Regn, blæst og tåge kan undertiden fratage én lysten til at gå ud i den planlagte tjeneste. Hvad kan der gøres? Hvis vejret gør det umuligt at gå ud i tjenesten, kunne den tid der er sat af til tjenesten måske benyttes til at telefonere eller skrive til interesserede. Så gør man alligevel god brug af tiden. Helbredet kan også være en hindring, men i sådanne tilfælde kunne man jo skrive til folk eller sende dem bøger og blade, og således alligevel opnå en andel i tjenesten.
8 Vi har sjældent ubegrænset tid til rådighed for tjenesten, og derfor må vi få det bedste ud af tiden når vi er ude. Bemærker vi for eksempel at mange ikke er hjemme? Ville vi så kunne gå ud på et andet tidspunkt hvor flere er hjemme, måske sidst på eftermiddagen eller først på aftenen? Hvis vi er på gaden med bladene og kun få færdes der, vil vi så kunne træffe mange flere mennesker et andet sted i byen? Noget andet er: Søger vi at få kontakt med folk? Opnås den ikke bedst hvis vi færdes hver for sig, og ikke går side om side? Og hvor vi ikke af forsigtighedsgrunde må følges ad fra dør til dør, er det så ikke mest tilfredsstillende at gå alene? Dette er nogle få af de spørgsmål som vi må stille os selv for at finde ud af om vi blot tæller tiden eller vi virkelig får tiden til at tælle.
9 Ældsterådet kunne måske tænke sig at drøfte hvordan mødernes placering påvirker menighedens tjeneste. Hvornår tager de fleste forkyndere del i tjenesten på arbejdsmarken? Går forkynderne ud i tjenesten om søndagen? Nogle menigheder kunne måske, ved at lægge møderne på andre passende tidspunkter, opnå større mulighed for tjeneste, men alligevel have dem på tider hvor de fleste vil have mulighed for at komme. — Se organisationsvejledningen, side 98.
10 Forkyndere der har system i tingene vil få mest ud af den tid de har til rådighed. Forberedelse er vigtig. Hver eneste af os bør have plan i vor tid. Vi gør vel i at spørge os selv: „Hvad vil jeg allerhelst foretage mig? Ønsker jeg at tjene Jehova? Hvilket passende mål for tjeneste bør jeg i så fald sætte mig? Kunne jeg måske tilbringe en hel dag i tjenesten i stedet for blot en time?“ Drøft dette i familien. Ransager vi os selv med tanke på disse forslag, kan vi sikkert opnå mere tid i tjenesten end vi havde forestillet os. Hvor dejligt ville det ikke være om hver enkelt af os kunne få plads til endnu en time eller to i tjenesten hver måned — og derved øge vor offentlige lovprisning af Jehova. — 2 Tim. 4:5.