Er pionertjenesten noget for dig?
1 Mange af os har uden tvivl spurgt os selv om pionertjenesten er noget for os. Dette er meget rosværdigt, for det vidner om at vi gerne vil kunne gøre mere for at udbrede den gode nyhed om Riget. Det er jo en følge af vor indvielse til Jehova — at vi helliger os tilbedelsen af Jehova vor Gud med hele vort hjerte og sind, hele vor sjæl og styrke. (Mark. 12:30) Men det er forståeligt at vi ikke alle kan være pionerer. Nogle af os har familieforpligtelser eller andre forpligtelser, andre har et dårligt helbred eller er oppe i årene. Men uden tvivl er der mange flere som kunne opleve den store glæde det er at tjene vor store Skaber i pionergerningen. Derfor vil vi gerne hjælpe dig til at se realistisk på denne tjeneste ved at besvare nogle få spørgsmål som mange har stillet. Et af spørgsmålene lyder:
Sp. 1 »Jeg har hørt at pionertjenesten ikke er noget for alle. Hvordan kan jeg vide om den er noget for mig?«
2 Det afhænger i vid udstrækning af dine forhold og bibelske forpligtelser. Nogle har på grund af deres stilling i livet ikke mulighed for at bruge 90 timer hver måned i den direkte forkyndelse. Men dermed være ikke sagt at de er mindre trofaste. Der er for eksempel mange husmødre der sætter et godt eksempel som kristne hustruer og mødre og som søger at fortælle om den gode nyhed ved hver en lejlighed. Nogle føler sig tilskyndet til at bruge mange timer hver eneste måned til at bringe den gode nyhed ud til deres medmennesker. Deres tjeneste er frugtbærende og bringer dem stor glæde, idet de har den forret at føre nye til menigheden. Og så ofte som de har mulighed for det, tjener de som hjælpepionerer og høster de glæder der er forbundet med denne tjeneste. (Gal. 6:9) Men som deres forhold nu engang er, ligger det uden for deres muligheder at blive almindelige pionerer. Dette hindrer dem dog ikke i at opbygge pionerånden i menigheden. De kan tage yngre og nyere forkyndere med ud i tjenesten. De kan hjælpe dem til at blive dygtige til at undervise andre og tilskynde dem til at blive hjælpepionerer og almindelige pionerer.
3 Der er imidlertid også mange som ikke har familieforpligtelser og som kunne være pionerer. Derfor er det godt at vi nu og da ransager os selv og spørger os selv om vi kunne gøre mere for at udbrede den gode nyhed. Fra vort studium af Guds ord erkender vi alle at vi er langt inde i „de sidste dage“. Det er grunden til at Satans ordning omgiver os med de forhold der beskrives i Andet Timoteusbrev 3:1-5. Fjenden forsøger at opsluge alle som tilhører Guds folk, i denne ukærlige, materialistiske verden. Men forgæves! Vi holder os adskilt fra verden, og „dette er den sejr som har sejret over verden, vor tro“. (1 Joh. 5:4) På grundlag af denne tro skulle vi række ud efter alle de tjenesteforrettigheder vi har adgang til. Hvis vi har frihed til at række ud efter hjælpepionertjenesten, og måske senere den almindelige pionertjeneste, burde vi gøre det. Dette rejser spørgsmålet:
Sp. 2 »Hvordan kan jeg være sikker på at jeg kan klare mig økonomisk hvis jeg bliver pioner?«
4 Også dette er en prøve på din tro. Jesu ord i Mattæus 6:30-33 gælder os alle, hvad enten vi er menighedsforkyndere eller vi stiler mod pionertjenesten: „Når Gud nu således klæder markens planter, der er her i dag, men i morgen kastes i ovnen, vil han da ikke langt snarere sørge for tøj til jer, I småttroende? Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ Gud forsikrer os altså om at han vil sørge for alle vore livsfornødenheder hvis vi tager ham på ordet og i tro gør hans vilje. Hvis vi er sådan stillet at vi kan lægge vore forhold til rette og træde ind i pionertjenesten, og vi tager initiativet til at gøre det, vil Jehova fortsat sørge for os. Se dig omkring i hele verden, og ikke et eneste sted finder du en trofast pioner der må tigge sit brød! — Sl. 37:25, 26.
5 For nu at gribe det praktisk an, kunne du tale med nogle af de glade pionerer i din egen menighed eller i den kreds du tilhører — pionerer som har fundet glæde i denne tjeneste i to, tre eller flere år, ja nogle endog i tyve eller tredive år. Det kan måske hjælpe dig af med din usikkerhed med hensyn til om pionertjenesten er noget for dig. Tal med dem der har gjort pionertjenesten til deres livsgerning og som fortsat glæder sig over denne tjeneste. De kan fortælle dig hvordan de klarer det. De kan fortælle dig om de startproblemer de måtte overvinde, hvordan de planlægger deres tjeneste, overværelse af møder og andre pligter, sådan at intet forsømmes. Og når du er begyndt som pioner kan disse „gamle rotter“ uden tvivl stadig give dig gode råd. Hav også tro på at Jehova kan skabe en udvej så du kan overvinde selv bjerglignende forhindringer. — Matt. 17:20.
6 En kredstilsynsmand der for nylig kom på besøg i Brooklyn fra det fjerne østen, fortalte om en søster der ofte er hjælpepioner. Hendes eksempel vidner om hvor meget tro kan gøre. Hun boede i Manchuriet da atombomben ødelagde Hiroshima, hvor det meste af hendes familie boede. Choket over dette svækkede hendes fysik i den grad at hun kort efter sin tilbagevenden til Japan blev invalid, lammet i hele kroppen. Da lærte hun sandheden at kende og blev døbt. Hvor hun dog ønskede at fortælle andre om dette storslåede håb! Selv om hun kun kunne bruge sine ansigtsmuskler, lærte hun at skrive med en blyant i munden og at tegne smukke illustrationer til de skrifter hun sendte ud til interesserede mennesker om håbet om Riget. Hun forkyndte også for mange der besøgte hende. Da kredstilsynsmanden var på besøg erfarede han at hun gennemsnitlig havde benyttet 106 timer i tjenesten hver måned i det sidste halve år. Hvilket glimrende eksempel på at en urokkelig tro kan hjælpe en til at overvinde hindringer og at få en større andel i udbredelsen af den gode nyhed!
7 Erfarne pionerer kan fortælle spændende historier om de sejre de har vundet i kraft af deres tro. De kan fortælle om tider da alt så mørkt ud for dem; men de blev ved, og ofte blev problemerne ryddet af vejen på de mest uventede måder, så de fortsat kunne nyde deres højt skattede pionertjeneste. Til tider har de været trætte og udkørte, men deres selvopofrende færd har bragt dem rige velsignelser fra Jehova. De er levende eksempler på at Jehova opfylder sit løfte og „giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke“. — Es. 40:29.
8 Presset i den materialistiske verden synes at berøre nogle mere end andre. Men vi må have tillid til at det ikke behøver at hindre os i at blive pionerer. I nogle lande hvor de materialistiske tillokkelser er mange, tjener et stort antal af vore medkristne som pionerer. I Japan, for eksempel, er henimod 25 procent af alle forkynderne med i en eller anden form for pionertjeneste hver måned. Hvad har givet dem og andre ud over jorden mulighed for at tage pionertjenesten op?
9 Gode pionerer ledes af en åndelig drivkraft. Det er naturligvis noget de har tilfælles med alle Guds tjenere som tjener af hele deres sjæl. Vi tror for eksempel alle på at vi lever i „de sidste dage“. Vi nærer kærlighed til Jehova og værdsætter i høj grad den ordning han har truffet for at vi kan blive lykkelige for evigt. Vi opfatter ikke sandheden som en trosretning på linje med alle andre. Skønt vi er omgivet af mange materielle ting, bestræber vi os alvorligt for ikke at blive opslugt af dem. Og de der har besluttet sig til at være pionerer, har ofte taget deres økonomiske forhold op til fornyet overvejelse. De har besluttet sig til at føre en enkel tilværelse, og de er flittige og arbejdsomme. Kort sagt: Efter grundig overvejelse har de givet rum for et nyt livssyn, nye livsbegreber.
10 I områder hvor der er mange pionerer, begynder de unge ofte i heltidstjenesten umiddelbart efter at de har fået en grundlæggende uddannelse, ofte fordi deres forældre har fremholdt dette mål for dem fra barndommen af. Nyinteresserede kan allerede have pionertjenesten for øje før de bliver døbt. I Japan har mange husmødre som er pionerer fundet det en stor hjælp at holde hjemmet enkelt og ukompliceret. Når børnene er sendt i skole kan de hurtigt og nemt få rengøringen fra hånden og derefter gå ud i tjenesten. Nogle familieoverhoveder har påtaget sig deltidsjob som andre ikke bryder sig om — ubehageligt arbejde eller arbejde der skal udføres tidligt om morgenen — for at kunne være pionerer. I mange tilfælde er det en sådan nytænkning på det økonomiske område der har sat nogle i stand til at gøre mere i Jehovas tjeneste som pionerer. Ja, disse brødre og søstre har rakt ud efter pionertjenestens glæder og er blevet velsignet for det. Kan du gøre det samme og opnå de samme glæder? Du må selv bedømme dine forhold, overveje dine muligheder, og træffe afgørelsen. Men så er der nogle som spørger:
Sp. 3 »Jeg er teenager og er ikke engang sikker på hvad jeg har lyst til om et halvt år. Hvordan skulle jeg så kunne overveje pionertjenesten som en livsopgave?«
11 En „livsopgave“ virker måske som noget uoverskueligt du slet ikke er parat til at påtage dig. Det er forståeligt at pionertjenesten kan virke sådan på dig, eftersom du ikke har prøvet den endnu. Og måske har du tænkt dig at du en dag gerne vil giftes og have børn, hvilket naturligvis kan indvirke på dine muligheder for at forblive i pionertjenesten. Det er ting man virkelig må overveje.
12 For mange unge kan tiden op til og lige efter en eksamen eller læretidens afslutning desuden være præget af en vis usikkerhed. Indtil nu har næsten alting været planlagt for dig, og du har ikke selv skullet træffe en masse afgørelser vedrørende dit liv. Men netop derfor er der så meget mere grund til at du omhyggeligt bør overveje hvad du nu skal tage fat på.
13 De beslutninger du træffer nu, kan i vid udstrækning være afgørende for hvilken retning dit liv vil tage i de kommende år. Så selv om du måske endnu ikke har taget endelig stilling til hvad du vil med dit liv, ønsker du uden tvivl at udfylde tiden med noget der har mening og som giver dig følelsen af at du udretter noget. Hvorfor automatisk udfylde tiden med et heltidsjob? Hvorfor ikke overveje at bruge nogle få måneder i hjælpepionertjenesten? Hvis du synes om det, kan det være du får lyst til at fortsætte som almindelig pioner.
14 Efter adskillige måneder eller måske et år i denne tjeneste har du måske fået større klarhed over hvad du vil bruge dit liv til. Selv om du gerne vil giftes, behøver dette ikke at være nogen hindring. Mange har haft stor gavn af at virke sammen i pionertjenesten i ægteskabets første tid — og ofte har den ene eller begge parter fortsat i pionertjenesten livet igennem.
15 Hvad enten du er gift eller ugift vil den tid du kan ofre i pionertjenesten under alle omstændigheder afrunde og komplettere din uddannelse på en måde som ingen anden beskæftigelse eller oplæring kan gøre det. Den erfaring du får i at henvende dig til og tale med mennesker med forskellig baggrund, i at overvinde hindringer og lære personlig tilrettelægning og selvdisciplin, vil have uvurderlig betydning for dig senere hen i livet. Og husk — du kan ikke virkelig vide hvordan det er før du har prøvet det.
16 Forholdene i livet ændrer sig for os alle. Husk at ingen af os ved hvad morgendagen vil bringe. Det er kun få ting i livet der ikke hele tiden forandres. Så hvorfor ikke tage dine nuværende forhold op til alvorlig overvejelse og tænke grundigt over muligheden for at blive pioner? Hvis det eneste der holder dig tilbage nu er din ubeslutsomhed, hvorfor så ikke slå ind på en vej som du ved er i overensstemmelse med Jehovas vilje i vor tid? Det kan vise sig at blive den bedste livsopgave for dig.
Sp. 4 »Jeg har hørt at det kan være en stor belastning at skulle nå pionertimerne hvis man kommer bagefter på grund af sygdom eller andre større problemer.«
17 Det er sandt at hvis man melder sig til den almindelige pionertjeneste, vil man blive bedt om at bruge mindst 90 timer om måneden i tjenesten, eller 1000 timer om året. De fleste pionerer synes at dette under normale forhold er et meget rimeligt mål. Det indebærer kun at man skal bruge omkring tre timer om dagen i tjenesten. Men selvfølgelig kan det nemt blive en belastning hvis man ikke planlægger sin tid ordentligt eller ikke har den fornødne selvtugt til at følge den plan man lægger.
18 Men det kan også ske at man kommer bagefter med timerne på grund af alvorlig akut sygdom eller et andet større, uforudset problem. For at indhente det forsømte bliver man måske nødt til bagefter at bruge fem, seks eller flere timer i forkyndelsen hver dag i adskillige måneder. På grund af en uforudset situation kan en pioner komme over hundrede timer bagefter i tjenesteårets begyndelse, og mens han så i årets løb arbejder på at indhente disse timer, kan der opstå et andet alvorligt problem som sætter ham endnu længere tilbage i forhold til hvad han skulle have nået. Hvad så? Dette kunne virkelig blive en tyngende byrde for den samvittighedsfulde pioner, der samtidig må passe et deltidsarbejde for at forsørge sig selv. Åbenbart vælger mange at holde sig tilbage fra pionertjenesten af frygt for noget der muligvis aldrig vil ske. Er der en løsning?
19 Ja. Vi vil gerne fortælle dig at hvis du som pioner midlertidigt bliver syg eller du af en anden presserende grund ikke kan nå minimumstimekravet nogle få måneder, kan du bede menighedens ældsteråd om sammen med din rapport at sende Selskabet et brev hvori de forklarer problemet nærmere. Hvis de ældste efter grundig overvejelse finder det tilrådeligt at du får lov til at fortsætte som pioner uden nødvendigvis at indhente de timer du er bagefter, kan de anbefale det i brevet, og vi vil med glæde tage dine forhold i betragtning.
20 Under den nuværende ordning hvor der kun kræves 1000 timer om året, regner man naturligvis ikke med at pionererne lader uvæsentlige aktiviteter gribe ind i deres pionertjeneste så de kommer bagefter med timerne. Hvis grunden til en ringe timeindsats er dårlig planlægning eller manglende selvtugt, bør pioneren også føle det nødvendigt at indhente den manglende tid. Men er der tale om usædvanlig sygdom, ulykkestilfælde eller pludseligt opståede problemer i familien, kan du være forvisset om at vi vil vise forståelse for din situation. Vi tror at denne ordning vil medvirke til at lette presset for pionerer der har god grund til at anmode om en forstående holdning fra Selskabets side.
21 Mange pionerer har tjent Jehova nidkært i årevis og ønsker af hele deres hjerte at fortsætte i pionertjenesten, og det håber vi at de kan. Men hvad nu hvis én kommer til det resultat at han simpelt hen ikke kan opfylde timekravet måned efter måned i en længere periode? Da vil det uden tvivl være fornuftigt at han går over til at tjene som menighedsforkynder og er hjælpepioner når som helst det er muligt.
22 Vi håber at dette øgede hensyn til pionerernes problemer vil tilskynde dem der allerede er pionerer til at fortsætte i deres hellige tjeneste, og vi håber også at der hermed er fjernet en hindring for jer der overvejer pionertjenesten, så I kan træffe en positiv beslutning.
Sp.5 »Jeg vil gerne kunne glæde mig over det jeg arbejder med og føle at jeg virkelig udretter noget. Vil pionertjenesten give mig en sådan tilfredshed?«
23 Hvad skal der egentlig til for at man kan være glad og lykkelig? I sin bjergprædiken opregner Jesus ni ting som kan gøre os lykkelige. (Matt. 5:3-12) Nogle af de ting han nævner, forekommer dig måske ikke umiddelbart at være en grund til lykke. Men når du tænker nærmere over disse „saligprisninger“, som de kaldes, gør principperne bag dem da ikke indtryk på dig? De viser at det hverken er ens nuværende situation i livet (der jo er underlagt tid og tilfælde) eller rent menneskevenlige handlinger der bringer sand lykke.
24 Nej, ægte lykke, siger Jesus, udspringer af handlinger som har tilknytning til tilbedelsen af Jehova og opfyldelsen af hans løfter. Den kommer af at gøre hvad vi inderst inde ved er rigtigt. Sandt nok er der mange ting i livet der kan bringe os en vis glæde, men lykken kan ikke blive fuldstændig medmindre vi føjer den følelse af mening til som kun åndelige gøremål kan bringe. Jesus pegede forstandigt på at der er større lykke ved at give end ved blot selv at nyde tingene. Og der er ingen større gave vi kan tilbyde vore medmennesker end håbet om evigt liv. — Apg. 20:35.
25 Men, spørger du måske, hvordan kan pionertjenesten give mig følelsen af at jeg udretter noget, når jeg ved at nogle menighedsforkyndere hjælper flere mennesker ind i sandheden end mange pionerer?
26 Først vil det være godt at forstå hvad det egentlig vil sige at „udrette noget“. Det er ikke altid de ydre resultater man skal dømme efter. Nogle er som følge af deres personlighed eller naturlige evner meget dygtige til at få andre til at anerkende Jehovas suverænitet, og de opnår afgjort mange velsignelser i deres arbejde. Men det er ikke tallene der tæller hos Jehova, men derimod den indsats vi gør af et oprigtigt hjerte for at forkynde og ære hans navn.
27 Somme tider viser resultaterne sig heller ikke lige med det samme. Vort arbejde kan udmærket have stor virkning selv om det ikke synes at være så frugtbart som andres. Dette fastslås af vismanden i Prædikeren 11:6: „Så din sæd ved gry og lad hånden ej hvile ved kvæld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge dele er lige gode.“
28 Hvis det der bringer dig glæde og tilfredshed er varige, meningsfyldte ting fremfor de flygtige goder verden kan tilbyde, hvis du er overbevist om at Jehovas rige snart vil give alle som tjener ham liv i overflod, og hvis dine forhold tillader dig at gøre mere for at fortælle andre om dette — ja, så vil pionertjenesten kunne give dig den lykke man opnår når man føler at man virkelig udretter noget.
Sp. 6 »Er det ikke min egen sag om jeg er pioner, eftersom det ikke kræves for at opnå evigt liv?«
29 Det er sandt at pionertjenesten ikke stilles som et krav for at man kan opnå evigt liv. Derimod er det et krav at man tjener Gud med hele sit hjerte og hele sin sjæl. Hvad pionertjenesten angår, må vi også huske princippet i Andet Korinterbrev 9:7: „Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ Hvis andre prøver at bestemme om du skal være pioner, påtager de sig faktisk at bedømme dine private forhold og dit hjerte — og det har ingen mennesker ret til at gøre.
30 Det er indlysende at hver enkelt selv må bestemme hvad han vil gøre, i overensstemmelse med hans egne forhold og hvad hans eget hjerte tilskynder ham til. „Lad ham prøve sin egen gerning,“ skriver Paulus, „og så vil han have grund til at juble med hensyn til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ — Gal. 6:4.
31 Så med hensyn til om du bør være pioner, må vi give dig ret i at det er noget som kun du selv kan svare på. Men vi håber at de oplysninger der er givet her, vil hjælpe dig til at vurdere sagen i det rette lys. Her er nogle punkter som måske kan hjælpe dig til at træffe den rette afgørelse:
32 Hvis det for eksempel tiltaler dig meget at kunne „leve godt“ og du gerne vil kunne omgive dig med materielle ejendele, er det ikke særlig sandsynligt at pionertjenesten vil appellere til dig. At ofre 90 timer om måneden i arbejdet med at gøre disciple mens man samtidig passer sine forpligtelser i denne tingenes ordning, kræver selvopofrelse. Dermed være ikke sagt at pionererne søger at behage Gud ved at udøve selvfornægtelse. Ligevægtige pionerer giver ikke nødvendigvis ’indtil det gør ondt’. På den anden side føler de heller ikke at det gør ondt at give.
33 Noget andet du alvorligt bør overveje, er dine grunde til at tænke på pionertjenesten. Er dine motiver åndelige? De der påtager sig denne tjeneste uden at føle sig tilskyndet dertil af åndelige motiver, finder ofte at den snart mister sin tiltrækning på dem. At pionertjenesten er ensbetydende med arbejde, bevirker at de snart taber interessen for den. Hvis man for eksempel kun bliver pioner fordi ens bedste venner er det, er det ikke sikkert at man har et solidt grundlag for at fortsætte.
34 Pionertjenesten bør heller ikke blive en anledning til at man føler sig bedre end andre. Det ville i virkeligheden være det samme som at mene at man selv tjener Gud af hele sin sjæl, og at andre ikke gør det. Det ville være en farlig indstilling at udvikle. Paulus erklærede: „Hvem er du at du dømmer en andens hustjener? For sin egen herre står eller falder han.“ — Rom. 14:4.
35 Hvis du på den anden side prioriterer dét højt at hjælpe andre til kundskab om Gud og hans hensigter, fortjener pionergerningen din alvorlige overvejelse. Men selvfølgelig må du også have en reel mulighed for at opfylde timekravet ved at lægge dine forhold til rette og bringe de nødvendige ofre.
36 Hvis du tøver ene og alene fordi du tvivler på dine egne evner eller ikke er sikker på hvad fremtiden vil bringe, kan vi kun anbefale dig at lytte til det råd Jehova giver dem der gør deres del og er villige til at sætte deres lid til ham: „Sæt mig på prøve dermed, . . . om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål.“ — Mal. 3:10.
Så er pionertjenesten noget for dig? Hvis disse oplysninger har fået dig til at sige: „Ja, det er den!“ glæder vi os sammen med dig. Og hvis du kan føre din beslutning ud i livet, er det i sandhed et glædeligt privilegium du kan se frem til.