Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 8/77 s. 1-4
  • Familier, tilbed Jehova i fællesskab

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Familier, tilbed Jehova i fællesskab
  • Rigets Tjeneste – 1977
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Benyt »ungdomsartiklerne«
  • Vi har det vi skal bruge!
    Rigets Tjeneste – 1976
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med ’Ungdomsbogen’
    Rigets Tjeneste – 1977
  • Forældre og børn — kommuniker i kærlighed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2013
  • Hjælp jeres børn til at elske Jehova
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2022
Se mere
Rigets Tjeneste – 1977
km 8/77 s. 1-4

Familier, tilbed Jehova i fællesskab

1 Som kristne påhviler der os alle visse forpligtelser. Vi ved at vi må studere Guds ord, overvære de kristne møder, opføre os korrekt som kristne og deltage jævnligt i tjenesten på arbejdsmarken. Nogle af brødrene har i menigheden et ansvar som ældste eller menighedstjener. Forældre har en yderligere forpligtelse — at tage vare på deres børn.

2 Guds ord forklarer at børn er en gave fra Jehova Gud. (Sl. 127:3-5) Der er knyttet en vis alvor til at modtage en gave fra Skaberen. Hvordan passer I forældre på den? Det gælder liv, både jeres og jeres børns. Det er klart at den forpligtelse I har til at tage jer ordentligt af jeres børn, ikke er noget som I bare kan lade ligge eller skubbe over på andre. Men som den fornuftige Fader Jehova er, sørger han i sin kærlighed for at forældre kan hente hjælp og råd i hans ord. (Sl. 119:105; Ordsp. 13:24) Fornuftige forældre vil hente bistand hos Jehova, akkurat som Manoa gjorde det for mange hundrede år siden. — Dom. 13:8.

3 Mange af de forældre som er i sandheden i dag, har under hele deres opvækst været inden for Jehovas organisation og sætter stor pris på de ting som den har tilvejebragt. Nogle af dem var selv unge i 1942 da bogen Børn udkom på dansk. Denne dejlige bog og de senere udkomne bøger „Gud Maa Være Sanddru“ og ’Paradisbogen’ medvirkede til at de fik en grundlæggende bibelkundskab. Takket være deres forældres tugt og omsorg voksede de op og blev åndeligt stærke tjenere for Jehova.

Benyt »ungdomsartiklerne«

4 I årene 1972-1974 har Vagttårnet bragt ikke færre end 21 artikler med råd og vejledning til de unge. Disse artikler kan i sandhed være en fortrinlig hjælp til kristne forældre i varetagelsen af deres kristne forpligtelser! Mange forældre har allerede gennemgået dem med deres børn. Har I det? Hvad enten der består visse kommunikationsvanskeligheder mellem jer og jeres børn eller der ikke gør det, vil disse artikler kunne åbne tankeforbindelser mellem jer og jeres børn således at I kan finde ud af hvad jeres børn tænker, ja hvad der bor i deres hjerte.

5 Artiklerne danner et udmærket grundlag for familiedrøftelser, der ikke behøver at foregå efter den mere formelle spørgsmål-og-svar-metode. De indbyder til en friere drøftelse hvor alle familiens medlemmer kan være med.

6 Stoffet i artiklerne er inddelt i naturlige afsnit, og det anbefales at man læser paragrafferne først, og at man derefter drøfter indholdet, måske på grundlag af nogle enkelte spørgsmål. Det bør imidlertid huskes at målet ikke er at fremkalde nogle svar som blot læses op fra artiklerne. Målet er snarere at give de enkelte lyst til at deltage i drøftelsen således at der banes vej for en åben drøftelse mellem familiens medlemmer. Familiefaderen må opfordre dem til at udtrykke deres meninger og erfaringer om det emne der drøftes. Prøv at finde ud af hvordan de enkelte inderst inde tænker.

7 Artiklerne rummer mange gode emner, som skulle kunne give familierne mange interessante drøftelser. Forældre kan på forhånd lade deres børn vælge de emner som de helst vil drøfte. Vær opmærksom på at der efter paragrafferne i adskillige af artiklerne er henvist til flere skriftsteder. De bidrager til at belyse emnet, og det vil derfor være på sin plads at læse og drøfte dem, således at familiens medlemmer bliver klar over hvordan de kan efterleve de råd og formaninger som skriftstederne indeholder. På den måde vil Jehovas ord være i forgrunden under hele drøftelsen. Artiklerne vil vise sig at være en vidunderlig foranstaltning som Jehova, vor kærlige himmelske Fader, har tilvejebragt for at hjælpe forældre til at varetage deres kristne forpligtelser på bedste måde.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del