„Hvad er der sket med kærligheden?“
1 ’Jeg holder af privatlivets fred og har aldrig opmuntret nogen til at komme uanmeldt,’ skriver en kvinde der har succes i erhvervslivet. Hun tilføjer: ’En aften ved 19.30-tiden bankede det på døren. Det var en enke der bor på samme etage som jeg selv. Hun var ensom og spurgte om hun måtte komme indenfor og sidde ned. Høfligt men bestemt forklarede jeg hende at jeg havde travlt. Hun sagde undskyld og gik igen. Jeg var temmelig stolt af mig selv fordi jeg havde afværget en kedsommelig samtale. Næste aften ringede en ven og spurgte om jeg kendte en kvinde der boede i samme bygning som jeg selv, og som havde begået selvmord natten før. Hvis De ikke allerede har gættet det, så var det den enke der bankede på min dør!’
2 Tænk hvor tragisk! Denne forretningskvinde, hvis brev er gengivet i mange amerikanske aviser, udviste en holdning der er typisk i en verden hvor kærligheden er blevet iskold. Kun få ønsker at påtage sig den byrde at gøre noget for andre og vise dem kærlighed. Vi som kristne må være helt anderledes. Vi må ønske at hjælpe andre. Og det har vi rig lejlighed til at gøre ved at uddele traktaten „Hvad er der sket med kærligheden?“ Folk må have at vide at der stadig findes mennesker som viser oprigtig kærlighed.
3 Tusinder af mennesker føler sig ængstelige, rådvilde og fortabte. Unge mennesker er ofte bitre; de føler sig uønskede og ved ikke hvad de skal med deres liv. Skuffede og ulykkelige ægtefæller søger at komme ud af deres vanskeligheder ved skilsmisse. Ensomhed er blevet et fængsel for mange. Alt dette er meget bedrøveligt, og vi føler af hjertet med dem der ikke ved hvordan de skal finde lykken. (Matt. 9:36) Heldigvis kan vi gøre noget for at hjælpe disse mennesker — ved at vise dem hvad det er de mangler: kærlighed til Jehova og kærlighed til næsten.
4 Når vi i september går fra hus til hus og søger at tale med folk om Bibelen, kunne vi prøve at drøfte et af de skriftsteder der er henvist til på side 3 i traktaten. Prøv også på at oprette bibelstudium ved det første besøg. Hvis der ikke er mulighed for at oprette studium kan vi tilbyde brochuren og to blade. Men vi må vise god dømmekraft, for vi ønsker jo at folk skal vide at vi kommer fordi vi nærer kærlighed til dem og gerne vil hjælpe dem — og ikke blot for at sprede blade. Hvis der ikke er nogen hjemme kan vi efterlade traktaten. Når distriktet er gennemgået med traktater, kan det regnes for gennemarbejdet.
5 Der er ingen tvivl om at vi alle gerne vil være med til at uddele traktaten fra hus til hus. Men desuden kan vi hver især udnytte det specielle distrikt vi har — ved at tale med de mennesker vi kender. Vore skolekammerater, arbejdskammerater, naboer, venner og slægtninge får måske ikke traktaten ved døren; derfor bør vi tilbyde dem den. Skal vi opnå resultater må vi selvfølgelig være godt forberedt og parat til at udnytte mulighederne. Gør dig klart hvad du gerne vil sige, og brug traktaten effektivt.
6 Hvad enten vi er unge eller gamle, nye eller erfarne, ønsker vi at gøre noget for at hjælpe andre. Vi ønsker også at gøre hvad vi kan for at hjælpe svage og handicappede til at få en andel i dette arbejde. (Rigets Tjeneste for august 1979) Mens kærligheden i verden kølnes mere og mere, må vor kærlighed stadig styrkes og vokse. Når vi opfylder vort ønske om at hjælpe hinanden, opnår vi lykke og tilfredshed og tilskynder andre til at tjene Jehova. Måtte vort arbejde med traktaten have Jehovas rige velsignelse. — Åb. 22:17.