Fremholdelse af den gode nyhed — ved at være smidig og alsidig
1 En smidig og alsidig forkynder har overblik over situationen. Han ved som regel hvad der skal siges, og hvornår. Han har let ved at skifte fra det ene emne til det andet. Kan vi lægge større vægt på at udvikle denne evne når vi taler med andre om Riget og dets velsignelser?
2 Ligesom dygtige musikere der kan spille mange forskellige melodier til glæde for deres tilhørere, må vi være alsidige når vi lovsynger vor Gud. Salmisten skrev i Salme 146:2: „Jeg vil prise [Jehova] hele mit liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.“ Hvis vi er alsidige når vi fremholder budskabet, kan vi gøre stærkere indtryk på sandhedssøgende mennesker end nogen musiker der spiller på sit instrument. Jo mere alsidige og smidige vi er, jo større sandsynlighed er der for at vi når ind til de retsindiges hjerte.
3 Vi forventer naturligvis ikke at de der først for nylig er begyndt i tjenesten, er lige så smidige og alsidige som de der har mange års erfaring. En ny forkynder vil rent naturligt være mere uøvet og måske usikker over for de forskellige situationer han kommer ud for. Men efterhånden som han modtager kærlig hjælp og bruger tid i tjenesten, vil han opnå erfaring og lære at gribe de mange forskellige situationer ved dørene an på rette måde. I løbet af et års tid eller to har mange været i stand til at udvikle gode færdigheder såvel fra hus til hus som i genbesøgsarbejdet og bibelstudiearbejdet. Sådanne fremskridt har de gjort ved at arbejde med sagen og som regel ved at modtage en vis hjælp.
4 Det er klart at vi opnår bedre resultater i arbejdet hvis vi er parate og hurtige til at skifte samtaleemne i de tilfælde hvor den besøgte ikke er interesseret i det vi siger, eller hvor han foretrækker at tale om noget andet. Hvis vi begynder at tale om det nye Gud har lovet, og planlægger at læse Andet Petersbrev 3:13, men så opdager at den besøgte sørger over et nyligt dødsfald i familien, vil vi sandsynligvis ikke kunne holde hans interesse fangen hvis vi blot kører videre med samtaleemnet. Derimod vil vi „trøste dem som er i al slags trængsel“ (2 Kor. 1:4; Mark. 13:10) hvis vi i en sådan situation henviser til Jehovas løfter i for eksempel Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 21:3, 4 eller Johannes 11:25.
5 Når vi indleder en samtale ved dørene møder vi hyppigt nogle standardindvendinger hvormed den besøgte søger at afvise os. Hvad enten sådanne indvendinger er oprigtigt ment eller ej, bør vi tage hensyn til dem. Hvad skal vi svare når den besøgte siger: „Jeg har min egen tro“? Siger vi blot: „Vi taler med alle slags mennesker, uanset hvilken tro de har,“ hvorefter vi fortsætter med det vi har planlagt? Eller kunne vi gå mere ind på den besøgtes tanker ved at sige noget i denne retning: „Det er dejligt at træffe et menneske der har en tro. I dag er troen jo ellers på retur mange steder. Nu kommer vi ikke for at hverve medlemmer, men blot for at tale om noget af fælles interesse for alle som tror på Bibelen — nemlig Guds løfte om nye og bedre forhold under Guds rige ved Jesus Kristus. Læg mærke til hvordan det forudsiges her i Andet Petersbrev 3:13.“ Dette er blot ét eksempel på hvordan man på en god måde kan imødegå en sådan indvending.
6 Da vi håber at alle mennesker på jorden en dag vil lovsynge Jehova i enig tilbedelse, tilskyndes vi nu til at sætte alt ind på at være alsidige og smidige mens vi fremholder den gode nyhed. Måtte Jehova bruge os i endnu større mål til at hjælpe mange flere til at lovsynge hans herlige navn.