’Kvinder som bringer glædesbud’
1 Salmisten sagde: „Ord lægger Herren de kvinder i munden, som bringer glædesbud [den gode nyhed, NW], en talrig hær.“ (Salme 68:12) I det gamle Israel forkyndte kvinderne med sang og dans den gode nyhed om de teokratiske sejre landet havde vundet. I dag har vi i Jehovas organisation „en talrig hær“ af kvinder som forkynder den gode nyhed om det sejrende rige, både ved at gå ud og fortælle om det, og ved deres gode adfærd som kristne.
2 Disse eksemplariske kristne kvinder må i sandhed være en glæde for Jehovas hjerte. Ligesom græshopper der dækker en bogstavelig mark, er de med til at dække forkyndelsens arbejdsmark i lydighed mod Jesu befaling. (Matt. 24:14) I mange lande, også her i Danmark, er der flere søstre end brødre, og de har en meget stor andel i forkyndelsesarbejdet. Mange søstre har mulighed for at være pionerer, specialpionerer eller hjælpepionerer. Sidste sommer arbejdede tre pionersøstre sammen med en menighed der havde behov for hjælp, og ældsterådet skriver om dem: „Deres eksempel og nidkærhed mindede os om ordene i Apostelgerninger 5:42. Blot på denne korte tid var det som om hele vores menighed blev opløftet.“
3 Selve forkyndelsen er kun en del af den tjeneste der udføres af jer søstre. Som det fremgår af Ordsprogene 31:15, har I mange andre pligter at sørge for. Der skal gøres rent, laves mad og købes ind, børnene skal sendes i skole, og meget andet. Men I finder åbenbart også tid til at besøge, trøste og hjælpe de syge og ældre i menigheden. Disse kærlighedsgerninger værdsættes meget højt.
4 Mange søstre har det ikke så let. Nogle er enlige, skal klare sig selv, og har ingen mand som de kan hente støtte og opmuntring hos. Nogle har en ikke-troende mand. En hel del søstre har, ligesom Eunike og Lois, Timoteus’ moder og mormoder, en forpligtelse til at sørge for familiens åndelige oplæring. (2 Tim. 1:5) Nogle er blevet alene med deres børn og må sørge for sig selv og børnene, og klare de dermed forbundne økonomiske byrder. Men selv under alle disse forhold er det gavnligt at I søstre ikke forsømmer jeres eget åndelige behov, eller jeres børns.
5 Vi er meget glade for det når vore velforberedte søstre ved møderne giver kommentarer og deltager i demonstrationer. Deres opgaver på den teokratiske skole er ofte et fint udtryk for deres gode egenskaber som kvinder, idet opgaverne fremholdes med varme, indlevelse og kærlighed.
6 Når møderne er forbi ser man ofte at ældstes og menighedstjeneres hustruer stilfærdigt sidder og taler med andre for at opmuntre og opbygge dem, mens deres ægtemænd varetager deres teokratiske pligter. Disse søstre er villige til at se bort fra hvad de måske selv kunne tænke sig i øjeblikket, for de ved at deres mænd har nødvendige menighedsanliggender at se til. Og deres mænd sætter stor pris på den tålmodighed og selvopofrelse deres hustruer viser.
7 Den stærke tro vi finder hos bibelske kvinder som Sara, Ester, No’omi og Rut, finder sit modstykke i dag hos de kvinder der fortæller den gode nyhed. Nogle af jer har gennemgået hård modstand fra jeres nærmeste familie og andre. Men I fortsætter dog loyalt i tjenesten for vor Gud, Jehova. Vi ønsker at rose jer for jeres trofasthed, og beder Jehova rigt velsigne jer mens I fortsat bringer glædesbud.