Den rette forberedelse til højtiden
1 I år holdes mindehøjtiden efter solnedgang mandag den 31. marts, hvilket svarer til den 14. nisan. Hvordan kan vi som Kristi disciple forberede os rigtigt til denne vigtige lejlighed? En god ting vil være at tænke over Jesu, menneskehedens kærlige og uvurderlige genløsers, jordiske liv. (Matt. 20:28) Som en hjælp til dette foreslår vi at alle Jehovas tjenere, enkeltvis eller i familiegrupper, læser og gennemgår artiklen ’Han elskede dem lige til det sidste’ i Vagttårnet for 1. marts 1980.
2 Sidste år gav vi en plan for familiens bibellæsning i dagene op til mindehøjtiden. Stoffet handlede om de ting Jesus foretog sig de sidste seks dage før sin død, sådan som begivenhederne skildres i Markus-evangeliet. Mange familier i Jehovas folk, hele menigheder og betelfamilier var glade for at læse de stykker der var foreslået.
3 Vi foreslår en anden læseplan for i år. Stoffet er denne gang hentet fra Mattæus, Lukas og Johannes. Mens planen sidste år var lagt sådan at vi læste om begivenhederne cirka en dag før den jødiske dato hvor de fandt sted, vil vi i år komme til at læse om dem på samme dato som de indtraf, hvis vi hver dag læser det foreslåede pensum efter solnedgang.
Onsdag 26. marts/9. nisan: Mattæus 21:1-17
Torsdag 27. marts/10. nisan: Johannes 12:20-50
Fredag 28. marts/11. nisan: Mattæus 21:23-46
Lørdag 29. marts/12. nisan: Mattæus 26:1-16
Søndag 30. marts/13. nisan: Mattæus 26:17-19; Lukas 22:7-13
Mandag 31. marts/14. nisan: Mattæus 26:26-56
(Yderligere oplysninger findes i „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“, siderne 288, 289, og Aid to Bible Understanding, side 930.)
4 Hvis vi læser disse afsnit omhyggeligt, vil det hjælpe os til at tænke på Jesus og hans virksomhed i de sidste dage af hans jordiske tjeneste. Samtidig bør vi under læsningen alvorligt overveje vor egen personlige stilling i forholdet til Jesus og Jehova. En sådan selvransagelse, der ofte fører til større værdsættelse af det åndelige, er på sin plads til hver en tid, men navnlig når man forbereder sig til at fejre Herrens aftensmåltid. Desuden vil nidkær deltagelse i tjenesten give os lejlighed til offentligt at bekende vor tro på og værdsættelse af vor konge og genløser, Kristus Jesus, og af Jehova, som skænker os „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. (Jak. 1:17) Måtte vi, i forståelse af mindehøjtidens store betydning, hver især forberede os på at fejre den på værdig vis.