’Ryst støvet af jeres fødder’
1 Hvad mente Jesus da han sagde til sine disciple at de skulle ’ryste støvet af deres fødder’? Lige før han sagde dette havde han givet disciplene en detaljeret vejledning om hvad de skulle gøre og hvad de skulle tage med sig i forkyndelsen. Bagefter gav han dem så denne vejledning, som vi kan læse i Mattæus 10:11-15.
2 For det første skulle de søge efter ’dem der fortjente det’. Men hvordan skulle de behandle dem der ikke modtog dem venligt? Jesus sagde at de skulle ’ryste støvet af deres fødder’ og gå videre. Det betød at de skulle fortsætte deres arbejde med at forkynde „den gode nyhed“ og ikke spilde tiden med heftige diskussioner, der kun ville irritere den besøgte og berøve disciplen hans fred og glæde. — Matt. 10:13; Apg. 13:50-52.
3 Ifølge Lukas 9:5 sagde Jesus at vi skulle ’ryste støvet af vore fødder til et vidnesbyrd imod dem’. Vor opgave består i at aflægge et vidnesbyrd om Riget og at advare folk om den forestående ødelæggelse i Harmagedon. Hvis de vrager vort budskab går vi fredeligt igen, idet vi overlader huset eller byen til de konsekvenser deres afvisende holdning vil få når Jehova griber ind.
Vær mild og respektfuld
4 Peter skrev: „Men I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter, idet I altid er rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.“ (1 Pet. 3:15) Disse ord viser hvilken indstilling vi bør have.
5 Den følgende oplevelse viser hvor klogt det er at stræbe efter fred og ikke give igen med samme mønt. „En formiddag, da en ung broder og jeg gik fra hus til hus, var vi på vej op ad en indkørsel til et hus for at besøge beboerne der. Da vi var kommet halvvejs op ad indkørselen, kom husets ejer farende ud ad hoveddøren og råbte til os at vi skulle forsvinde fra hans ejendom og at han ikke ønskede noget af det vi havde. Den unge broder og jeg stod ubevægelige indtil han var færdig, hvorpå vi vendte om og gik tilbage til vejen uden så meget som at svare ham med et ord. Vi gik over vejen og talte nogen tid, muligvis en halv time, med en dame. Da vi kom ud fra hendes hus, stod den tidligere så opfarende mand for enden af sin indkørsel og ventede på os. Vi forberedte os på at få endnu en overhaling. Men i stedet havde han genvundet fatningen og var blevet helt venlig, og undskyldte at han havde talt sådan til os. Vi følte at denne pludselige forandring i hans indstilling skyldtes at vi ikke havde givet ham igen med samme mønt.“ — Rom. 12:17, 18.
6 Uanset hvor forbitrede eller ligegyldige folk kan være, kan de ikke berøve os vor fred og glæde hvis vi bevarer den rette indstilling og en god kristen adfærd.
Gør tjenesten til en glæde
7 Nogle er blevet modløse fordi de ikke har haft denne indstilling. Det kan være nødvendigt at man til en vis grad korrigerer sin tankegang. Vær positiv. Fremhold Rigets budskab på en venlig og hjertelig måde. Hvis folk lytter og reagerer positivt, er det til gavn for dem. Hvis ikke, har vi advaret dem. — Ez. 33:9.
8 Mange af dem vi møder i distriktet ønsker ikke at tjene Jehova. (Matt. 7:13) De der fortjener det vil give sig til kende. Bliv derfor ved med at vise venlighed og mildhed, og forhold dig endog tavs når det er nødvendigt. Når situationen kræver det, så ’ryst støvet af dine fødder’ i symbolsk forstand, idet du ved at Jehova, Jesus Kristus og de hellige engle er vidne til din trofaste gerning. — Matt. 24:14; Ez. 33:33.