Lær børnene livets vej
1 Lydighed mod Guds lov fører til liv — og ulydighed mod hans lov fører til sikker skuffelse og død. Dette enkle men magtfulde princip kan vi udlede af beretningen om Adam og Eva. Ved fortsat lydighed kunne de have levet evigt, men de valgte at være ulydige mod Gud, og derfor døde de. Alle kristne forældre bør spørge sig selv: Hvad lærer jeg mine børn? Lærer de om lønnen ved lydighed og følgen af ulydighed? Lærer de at elske Jehova af hjertet? Hvad lærer de af mit eksempel?
Tugten må være konsekvent
2 For at lære børnene lydighed er det godt at forældrene opstiller rimelige men dog klare regler for børnene. Og sæt dem et godt eksempel ved selv at adlyde regler. Advar dem mod at overtræde reglerne — forklar dem at det vil medføre straf. Og vær hurtig til at holde ord; lad være med at småskænde, råbe op eller være inkonsekvent. (Ef. 6:4) Forældrene må være enige om hvordan der skal tugtes, og de må begge være konsekvente for at bevare børnenes respekt. Når forældrene tugter i kærlighed lærer børnene at forsætlige synder straffes, men de lærer også at lydighed belønnes, blandt andet med ros. (Ef. 6:1-3; Hebr. 11:6) Hvis jeres børn allerede fra små lærer at de altid ’høster hvad de sår’ vil I skåne dem for mange skuffelser siden hen, ja måske døden. — Gal. 6:7; Ordsp. 23:13, 14.
3 Lydighed indebærer at man hører efter. Lærer I jeres børn at høre efter? Forlanger I at de overværer møderne? Forventer I at de lytter opmærksomt? Nogle forældre lærer deres børn at sidde og lytte derhjemme. De har en fast tid hvor de læser op for børnene, og de kræver at børnene sidder stille og hører efter når de læser. Hvis dette gennemføres med tålmodighed, vil børnene efterhånden udvikle evnen til at høre efter og koncentrere sig om det talte ord, og de vil ikke så nemt lade sig distrahere under møderne. Men også her gælder det at forældrene må sætte et godt eksempel og ikke selv lade sig distrahere og vende sig om hver gang der er en mindre forstyrrelse under møderne. Børnene er desuden mere glade for møderne når de er forberedt på at deltage i dem. Hvis de kan give et svar eller to med deres egne ord, vil de uden tvivl være mere opmærksomme og føle at de får mere ud af det. Hvis de slår skriftstederne efter vil de være mere vågne, og det vil samtidig være en god øvelse for dem.
4 Somme tider ved møderne bliver børn rastløse efter en times tid eller deromkring. De begynder at vende sig om for at fange andres opmærksomhed. Eller de tager legetøj eller andre ting frem for at være beskæftiget, og det distraherer andre. Vi må ikke glemme at også børnene i det gamle Israel var med når folket blev kaldt sammen for at „høre og lære“. (5 Mos. 31:12) For at slippe for at sidde stille så længe finder nogle børn på at de skal på toilettet flere gange under hvert møde, hvilket volder en del forstyrrelse. Men de samme børn kan lege i timevis uden at skulle på toilettet. Hvis forældrene holder fast ved at børnene går på toilettet før mødet begynder, vil der som regel ikke være nogen virkelig grund til at de forstyrrer under mødet kort efter.
Sæt teokratiske mål for børnene
5 At lære børnene at gå på livets vej indebærer også at man lige fra de spæde år sætter dem det livsmål at udføre den største tjeneste der findes. Hjælp dem til at se hvordan de kan være som Jeremias, Ezekiel, Esajas og andre der helligede sig tjenesten for Jehova. Få dem til at se de muligheder der ligger foran dem i tjenesten for Guds rige i vor tid. Forehold dem Jesu Kristi selvopofrende eksempel. Tilskynd dem til regelmæssigt at bede af hjertet til Jehova. Og lad dem fremfor alt se jeres eget gode eksempel — hvordan I opnår glæde ved at tjene Gud af hele jeres hjerte. Når børnene så en dag giver udtryk for at de gerne vil symbolisere deres indvielse til Jehova ved vanddåben, hvilken glæde vil I da ikke erfare fordi I har hjulpet dem til at træffe denne beslutning!