Er du med til at hjælpe de uvirksomme?
1 „Glæd jer sammen med mig for jeg har fundet mit får som var blevet væk.“ (Luk. 15:6) Denne glæde har mange oplevet når en uvirksom broder eller søster er vendt tilbage til hjorden. Det er sandelig en stor glæde i disse kritiske tider at kunne hjælpe en trosfælle der af en eller anden grund er holdt op med at komme sammen med os. Ligesom Jehova ønsker vi ikke at „en af disse små skal gå tabt“. — Matt. 18:14.
2 For at flere kan opleve denne glæde, må der stadig gøres en indsats. Det er nødvendigt at vi gør denne indsats, for et vildfarent får er som regel ret hjælpeløst. Hyrden må lede efter det for at finde det og derefter give det næring. Jesus sagde i sin lignelse at hyrden ville forlade de 99 i hjorden og gå ud efter det han har mistet indtil han finder det. — Luk. 15:4.
Vi kan alle hjælpe
3 I Rigets Tjeneste for februar stod der at sekretæren og tjenestetilsynsmanden vil koordinere arbejdet og bede kvalificerede forkyndere om at lede bibelstudier med de uvirksomme. Men det betyder ikke at resten af menigheden ikke også kan være med. Nogle steder er der opnået positive resultater fordi alle forkynderne har gjort en forenet indsats.
4 En kredstilsynsmand i USA besøgte et tidligere specialpionerægtepar som ikke havde været med i tjenesten i to år. Efter at de med tårer i øjnene havde fortalt den rejsende broder om deres problemer, besluttede de begge at vende tilbage til menigheden. Efterhånden begyndte de også i tjenesten igen. Hvordan ser de nu på det? Søsteren skriver: „Jeg vil gerne takke dig for den kristne kærlighed og omsorg du har vist os. Det er som om en tung byrde er blevet løftet fra mine skuldre.“ Hun slutter sit brev til kredstilsynsmanden med disse ord: „Jeg beder Jehova om at det aldrig må ske for mig igen. Tusind tak fordi du besøgte os dengang, og fordi du kom igen, selv om jeg køligt afviste dig første gang. Du hjalp mig til at indse at det ikke var håbløst. Det skal jeg aldrig glemme dig for.“
5 Vi må forstå at det kan være svært for dem der har været borte fra menigheden, at begynde at komme til møderne igen. De kan være bange eller føle sig skamfulde. Vil det ikke være kærligt at vi tænker på at gå hen til dem og hilse på dem når de kommer i rigssalen? Lad os vise dem at vi er glade for at have dem iblandt os igen. Og lad os ikke kun vise denne omsorg første gang, men få dem til at føle sig velkomne hver gang de kommer i rigssalen. Er du med til at hjælpe de uvirksomme på denne måde?
6 Vi er glade for at se at mange menigheder har opnået positive resultater fordi de har gennemført dette program med at hjælpe de uvirksomme. I én menighed, fortæller en kredstilsynsmand, er syv blevet hjulpet i gang igen. En søster som har modtaget hjælpen, fortalte de ældste at hun havde ventet på at nogen skulle komme og hjælpe hende, da hun følte at det var svært at begynde igen af sig selv.
7 Det er muligt at nogle ikke ønsker at blive hjulpet. Jesus sagde: „HVIS det sker at han finder det,“ så glæder han sig. (Matt. 18:13) Lad os derfor ikke blive alt for skuffede hvis vore bestræbelser ikke lykkes. Vi ved at vi har gjort hvad vi kunne.
8 At lede efter noget man har mistet, kræver som regel tid, tålmodighed og en positiv indstilling. Det er ikke altid resultaterne viser sig så hurtigt som man kunne ønske. Men der er ingen grund til at miste modet. Vi må blive ved med at gøre alt hvad vi kan i denne sag, idet vi ikke ønsker at „en af disse små skal gå tabt“. (Matt. 18:14) Måtte vi alle stræbe efter at være med til at hjælpe de uvirksomme.