Møder hvor vi lærer at gøre disciple
Ugen fra 12. september
Sang nr. 28.
5 min. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten.
20 min. „Jehovas rige gaver — en grund til glæde.“ Med spørgsmål og svar.
15 min. Det nye samtaleemne. Gennemgå skriftstederne med salen og overvej hvad man kan sige i indledningen og for at knytte skriftstederne sammen. Et forslag demonstreres. Efter at have præsenteret sig kan forkynderen sige: „På grund af spændingen i verden og den senere tids konflikter, er der mange der spekulerer på hvordan fremtiden bliver.“ (Spørg den besøgte hvad han mener om det.) „Bibelen har forudsagt begivenhederne i vor tid, og den viser at mange ville være overvældet af frygt.“ (Læs eller citér Lukas 21:26.) Giv eksempler på hvordan mange præges af en stigende frygt. De der stoler på Gud og hans rige, har imidlertid grundlag for håb. (Læs Salme 119:90.) Fremhæv at Gud ikke vil lade jorden blive ødelagt, men at han vil gøre ende på den onde ordning. Hans hensigt med jorden og mennesket skildres i bogen „Lad dit rige komme“ på side 4 og 5. (Drøft illustrationen med den besøgte og læs nogle af tankerne i paragraf 1.) Ved hjælp af denne bog vil oprigtige mennesker kunne lære mere om det Gud vil gøre. Ordstyreren tilskynder alle til at benytte det nye samtaleemne i arbejdet med månedens tilbud.
5 min. Bibelstudiekampagnen. Hvad er menighedens mål? Præsenter det visuelle hjælpemiddel der vil blive anvendt.
Sang nr. 58 og bøn.
Ugen fra 19. september
Sang nr. 73.
10 min. Lokale meddelelser og Bekendtgørelser.
15 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — i skolen.“ Med spørgsmål og svar.
15 min. Drøftelse baseret på Organisationsvejledningen, side 115 (nederst) til 117, ledet af tjenestetilsynsmanden. Kom også ind på hvordan forkynderne kan oprette studier over bogen „Lad dit rige komme“. Korte demonstrationer vises. Understreg at målet er at oprette nye studier. Hvis nogle allerede har oprettet studier, kan de fortælle deres oplevelser.
5 min. Bibelstudiekampagnen.
Sang nr. 71 og bøn.
Ugen fra 26. september
Sang nr. 15.
5 min. Lokale meddelelser.
15 min. „Er du med til at hjælpe de uvirksomme?“ Behandles med spørgsmål og svar. Alle tilskyndes til at vise broderkærlighed mod de uvirksomme de besøger eller hilser på i rigssalen. Understreg værdien af at bevare en positiv indstilling.
20 min. Vis kristen høflighed. En ældste gennemgår følgende med forsamlingen:
(2 min.) Høflighed vil sige at iagttage de hensyn som god skik og almindelig dannelse kræver. For eksempel at man viser hensyn i små ting, idet man er punktlig, spørger før man låner noget der tilhører andre, husker at sige tak, og så videre. Det underliggende princip er kærlighed.
(8 min.) I menigheden: Familier med små børn viser hensyn ved at sætte sig nede bagved for ikke at forstyrre andre. Når et barn græder eller er uroligt, viser man hensyn og høflighed ved at gå udenfor med det indtil det er faldet til ro (Jævnfør Mattæus 7:12.) Høflighed forbyder os at tale sammen under mødet, at komme for sent til møderne eller at lade børn forstyrre ved hyppige og unødvendige toiletbesøg under mødet, eller ved i det hele taget at lade dem løbe rundt i rigssalen på noget tidspunkt. (Præd. 3:1, 7; 1 Kor. 14:40) Til menighedsbogstudiet vil det være passende at være klædt som til de møder vi har i rigssalen.
(6 min.) I tjenesten: Gode kristne manerer indebærer at vi vil sørge for at være præsentable i tjenesten — rene, skoene pudsede, håret redt, tøjet presses. Et oprigtigt og venligt smil og en venlig hilsen hører også med til kristen høflighed. (Luk. 10:5) I gadearbejdet må vi være særlig taktfulde og venlige, ikke råbe, ikke være for pågående, og ikke hindre trafikken på fortovet. Når vi aflægger genbesøg må vi værdsætte den gæstfrihed vi nyder ved at holde på formerne og undgå en tilbøjelighed til at blive for familiære. — Fil. 1:27.
(4 min.) Gode hensigter og rene motiver betyder ikke at vi bare kan glemme at vise kristen høflighed. (Luk. 6:31) Selv om nogle måske synes at det kan være ligegyldigt, er det vigtigt at have gode kristne manerer. — 2 Kor. 6:3-7.
5 min. Bibelstudiekampagnen. Mind også om tjenesten den første weekend i oktober og om at brochuren Jehovas Vidner i det tyvende århundrede skal medbringes til det næste tjenestemøde.
Sang nr. 55 og bøn.
Ugen fra 3. oktober
Sang nr. 99.
5 min. Lokale meddelelser.
20 min. Behandling af Byggeinformation, den økonomiske oversigt og oplysninger om betelprojektet i Rigets Tjeneste.
15 min. „Nye ledes til menigheden — 2. del.“ Behandles med spørgsmål og svar. Forkynderne opfordres til at følge med i brochuren når oplysningerne derfra behandles. Lad en kvalificeret forkynder som er god til at undervise, demonstrere hvordan man kan forklare eleven betydningen af at overvære menighedens møder,
5 min. Bibelstudiekampagnen. Hvordan gik det i september? Fortæl oplevelser.
Sang nr. 119 og bøn,