Hjælp de uvirksomme til at blive stærke i troen
1 I januar 1982 begyndte vi at gøre en særlig indsats for at finde og hjælpe de uvirksomme. Hvad har resultatet været? Kan vi gøre mere for at hjælpe de svage og uvirksomme? Hvordan kan vi opmuntre vore brødre?
2 Det er os en glæde at kunne fortælle jer at mange som tidligere var uvirksomme, nu atter tjener skulder ved skulder sammen med os. De har været ligesom den salmist der skrev: „Jeg flakker om som et bortkommet får; led efter din tjener, for jeg har ikke glemt dine bud.“ (Sl. 119:176, NW) En søster der erkendte at hun havde mistet sit nære forhold til Jehova, bad til ham om vejledning, og næste dag fik hun besøg af en ældste, der tilbød hende et bibelstudium. Hun siger: „Hvordan kan jeg lade være med at tjene Ham?“ En meget ulykkelig familie hvis medlemmer var blevet uvirksomme, delvis på grund af deres stræben efter materielle ejendele, fik besøg af to ældste, der tilbød dem et bibelstudium. De siger: „Det er lige det vi har ventet på.“ Nu deltager hele familien med glæde i tjenesten, idet de har nedskåret deres verdslige arbejde.
3 Den kærlige indsats som de ældste og alle de der har samarbejdet med dem, har gjort, er i sandhed blevet velsignet af Jehova, den store Hyrde. (1 Pet. 2:25) En rejsende tilsynsmand i Texas, USA, fortæller at brødrene på en bestemt egn havde den glæde at se 75 uvirksomme tage tjenesten op igen, så det blev nødvendigt at oprette en ny menighed. Mange kredse i USA rapporterer at fra 25 til over 100 igen er begyndt i tjenesten. Hundreder flere er på ny begyndt at overvære møderne og vokser nu i troen på grund af de særlige bibelstudier der er blevet oprettet med dem. Her i landet rapporterer kredstilsynsmændene at der i de fleste menigheder er fra én til flere uvirksomme som har taget tjenesten op på ny.
4 Mange er de udtryk for taknemmelighed der har lydt fra tidligere ’bortkomne får’. Da de ældste i en menighed besøgte en familie, var ægtefællerne på nippet til at gå fra hinanden. Børnene var forvirrede, da de ikke vidste om de stadig var Jehovas vidner. Men familien tog imod et bibelstudium og begyndte igen at komme i menigheden. Broderen siger: „Nu har Jehova velsignet vore bestræbelser ved at gøre os stærkere i åndelig henseende. Vort ægteskab er stabilt, og vi studerer sammen som familie; vi overværer alle møderne og tager nu del i tjenesten. Vi er så taknemmelige for den tålmodighed Jehova har vist os og den hjælp vi har fået fra brødrene.“ En anden søster der har taget tjenesten op igen, siger glad: „Sidste måned afleverede jeg min første tjenesterapport i ti år. Og om Jehova vil, skal der aldrig mere gå en måned uden at jeg er med i forkyndelsen.“ Et ægtepar sagde til en ældste der besøgte dem: „De sidste to måneder hvor vi har studeret og overværet møderne, har været de lykkeligste i de tolv år vi har været gift.“
5 Hvordan kan vi blive ved med at hjælpe de uvirksomme? Vedbliv med at gøre en rimelig indsats for at finde og hjælpe dem der er bortkommet. Tal positivt og forstående med dem. Bed med dem. Giv dem grund til at føle at der er håb og at de er meget værdifulde i Guds øjne.
6 Hvis du studerer med en uvirksom, så husk at åndelig helbredelse ofte er en langsom proces der må foregå skridt for skridt. Det er nødvendigt at vise tålmodighed og langmodighed. Da en søster blev spurgt om hvad der havde hjulpet hende til at vende tilbage, sagde hun at den der studerede med hende „simpelt hen ikke ville give slip på hende“. Hjælp dem til at indse værdien af at ’afstikke en vej og følge den’ ved at tillægge sig gode vaner i forbindelse med studium og tjeneste. (Sl. 50:23, NW) Alle i menigheden kan hjælpe disse ved at drage dem med ind i et kærligt tilhørsforhold. En søster der igen er blevet virksom, siger at det der hjalp hende var „den overvældende venlighed og kærlighed som vennerne viste mig da jeg igen kom til møderne. Vi er i sandhed én stor familie“.
7 I vore bestræbelser for at hjælpe de uvirksomme må vi aldrig glemme dem der allerede er tilsluttet menigheden og som behøver hjælp. (Apg. 20:35) Vi kan forhindre mange i at glide ud i uvirksomhed ved at være interesseret i vore brødres åndelige sundhed. Er der nogen i din bogstudiegruppe der har slækket på sin tjeneste eller ikke kommer til møderne? Trænger han eller hun til opmuntring? Kunne du invitere den pågældende med til dit familiestudium eller til dit personlige studium? Kunne du arbejde sammen med vedkommende i tjenesten? Lad os ikke falde fra på grund af manglende tro, men ’blive ved med at tilskynde hinanden hver dag’. — Hebr. 3:12, 13.