Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 3/84 s. 3
  • Sæt tid af til tjenesten

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Sæt tid af til tjenesten
  • Rigets Tjeneste – 1984
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Personlige mål
  • Forøget glæde ved at deltage i tjenesten hver uge
    Rigets Tjeneste – 1987
  • Fremholdelse af den gode nyhed — den første lørdag eller søndag i måneden
    Rigets Tjeneste – 1980
  • Har du sat dig et personligt mål?
    Rigets Tjeneste – 1973
  • Velsignelser ved at tjene Jehova
    Rigets Tjeneste – 1984
Se mere
Rigets Tjeneste – 1984
km 3/84 s. 3

Sæt tid af til tjenesten

1 Sande kristne er travle mennesker. (1 Kor. 15:58) Vor tid er meget optaget. Det er derfor nødvendigt at vi har en plan, så vi kan nå de mange ting vi skal. Det er især vigtigt at vi sætter tid af til forkyndelsen, så vi kan fuldføre vor tjeneste. — 2 Tim. 4:5.

2 For at hjælpe os til at planlægge vor tid, er visse dage i månedens løb blevet afsat som særlige tjenestedage. Disse dage er markeret på vor kalender; det er den første weekend samt den anden og fjerde lørdag hver måned. På disse særlige tjenestedage kan det være meget opmuntrende for dem der er uregelmæssige eller uvirksomme at blive indbudt til at følges med os i tjenesten. Mange familier benytter den første weekend i måneden som en anledning til at gå ud sammen.

3 Vi må også ofre den anden og fjerde lørdag særlig opmærksomhed. Nogle har mulighed for at gøre hver lørdag til en bladdag, men Selskabet tilskynder os til specielt at være med i bladarbejdet disse to dage. Derved sikrer vi os en regelmæssig andel i bladarbejdet. Lad os aldrig undervurdere det gode vi kan udrette ved at deltage regelmæssigt i arbejdet med bladene.

4 Når vi arbejder med bladene tager vi hensyn til at andre mennesker også har travlt. Om lørdagen er folk ofte optaget af indkøb eller pligter i hjemmet. Det vil derfor være passende at vi nøjes med en kort præsentation for at skabe interesse for en enkelt artikel. Hovedformålet er at få bladene og det livreddende budskab de indeholder, ind i folks hjem. Senere kan vi få en mere dybtgående samtale, men ved det første besøg bør vi fatte os i korthed og komme til sagen. Hvis nogle viser særlig interesse, kan vi naturligvis aflægge et passende vidnesbyrd og aftale genbesøg.

Personlige mål

5 Har du som en hjælp i din planlægning sat dig personlige mål? Et mål som går ud på at ofre mere tid i tjenesten, sprede flere blade og bøger, eller at aflægge bedre genbesøg, vil hjælpe os til at lade det vigtigste komme i første række. For at nå et sådant mål er det muligt vi må skubbe mindre væsentlige aktiviteter i baggrunden. Men de resultater vi opnår, er rigeligt tiden og indsatsen værd. Vi vil ikke alene føle en vis tilfredshed ved at have udrettet noget, men vi vil også vide at vi har søgt Riget først. — Matt. 6:33.

6 Forkyndelsen af den gode nyhed er det centrale i vort liv som kristne. Vi kan gå ud i tjenesten når som helst det passer os i ugens løb. Mange planlægger at være med i tjenesten hver lørdag og søndag, og det er godt. Andre har måske ikke mulighed for dette, men ved at reservere den første weekend og den anden og fjerde lørdag hver måned som særlige tjenestedage, sikrer de sig at de får udført en vis minimumsindsats i tjenesten hver måned.

7 „Den tid der er tilbage er begrænset.“ (1 Kor. 7:29) Vort liv bør derfor være fyldt med kristne gerninger. Lad os med dette for øje prioritere forkyndelsen højt, så vi yder en sund og nidkær indsats i tjenesten på arbejdsmarken.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del