Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 3/86 s. 3
  • Menighedsbogstudiet

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Menighedsbogstudiet
  • Rigets Tjeneste – 1986
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Studielederens rolle
  • De der er til stede
  • Vis påskønnelse af menighedsbogstudiet
    Rigets Tjeneste – 1978
  • Menighedsbogstudieordningen — 1. del: Studielederens opgave og ansvar
    Rigets Tjeneste – 1991
  • Undervisning ved menighedens bogstudier
    Rigets Tjeneste – 1974
  • Menighedsbogstudiet fremmer undervisningsarbejdet
    Rigets Tjeneste – 1994
Se mere
Rigets Tjeneste – 1986
km 3/86 s. 3

Menighedsbogstudiet

1 Menighedsbogstudiet er af stor betydning for vor åndelige fremgang. Vi bør alle sætte det højt. Hvis nogle regelmæssigt svigter dette møde, er det da fordi de regner det for mindre vigtigt end vore andre møder? Vi kan alle have gavn af at tage menighedsbogstudieordningen op til fornyet overvejelse.

Studielederens rolle

2 Studielederen bør være en der tager studiet af Guds ord alvorligt. Det er sædvanligvis en af de ældste, en af hyrderne. For at undervise effektivt må han forberede sig godt og undersøge hvordan stoffet kan bidrage til de tilstedeværendes åndelige vækst. Han bør lytte omhyggeligt til de svar der gives og vise interesse for den enkeltes fremgang. Han må på samme tid være venlig og omsorgsfuld, idet han opmuntrer alle til at deltage uden dog at støde nogen.

3 En god lærer vil sikre sig at hovedideerne bliver fremhævet. Studielederen må være vågen og opmærksom, sådan at forkerte svar rettes på en taktfuld måde og den rigtige tanke fremhæves. Han bør lægge skønsomhed for dagen når han ugen i forvejen udpeger en broder til at læse paragrafferne og når han beder andre om at læse nøgleskriftstederne. — Tit. 1:9; Fil. 1:9.

De der er til stede

4 Det er vigtigt at alle er godt forberedt. Der er måske ikke tid nok under studiet til at læse alle de skriftsteder der henvises til. Men hvis man læser dem under forberedelsen kan man tage dem med i sine svar. Man kan også øve sig på at udtale vanskelige ord eller navne i de skriftsteder der henvises til. Alle opmuntres til at give kommentarer og stræbe efter at svare med egne ord. Dette kan hjælpe os til at udtrykke os bedre i forkyndelsen.

5 Ønsket om at lære noget bør præge atmosfæren ved menighedsbogstudiet. Forældre bør passe på at deres børn ikke forstyrrer mødet. Det er meget værdsat når brødre stiller deres hjem til rådighed for bogstudiet og bestræber sig for at holde mødestedet rent, sørger for at der er tilstrækkeligt med lys og frisk luft. Ved at vise sand gæstfrihed får de os til at føle os velkomne. (Ordsp. 3:9) Studiedeltagerne bør naturligvis vise respekt for hjemmet og vise værdsættelse ved ikke at udsætte møbler og tæpper for overlast eller på anden måde tage sig upassende friheder. Som ved vore andre møder bør vor påklædning, soignering og fremtræden vidne om den værdighed der er forbundet med tilbedelsen af Jehova. — Se s. 61 i ’Organisationsbogen’.

6 Menighedsbogstudiet er også en værdifuld oplæring til forkyndelsen. Ved at give kommentarer kan vi overvinde en eventuel forsagt og frygtsom indstilling og blive bedre kendt med Skrifterne. Et positivt syn på menighedsbogstudieordningen vil forøge vor værdsættelse af den måde hvorpå Jehova tager sig af sin hjord.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del