Hjælp til dem der overværer møderne
1 „I menighedsforsamlinger vil jeg velsigne Jehova,“ sang David. (Sl. 26:12) Af sammenhængen i salmen fremgår det at menighedsforsamlingerne bestod af dem der tilbad Jehova. Har vi et lige så oprigtigt ønske som David, om regelmæssigt at overvære menighedens møder så vi dér kan „velsigne Jehova“ og tilskynde andre til at gøre det samme. — Hebr. 10:24, 25.
2 I jeres menighed er der sikkert nogle som overværer møderne af og til men som endnu ikke er forkyndere af den gode nyhed. Ved det halvårlige besøg af kredstilsynsmanden og ved andre særlige lejligheder, såsom mindehøjtiden og vore stævner, er mødedeltagelsen ofte 50 procent højere end antallet af forkyndere. Der er således en hel del som overværer vore møder uden at være forkyndere. Hvad kan vi gøre for at hjælpe disse til at kvalificere sig til at deltage i tjenesten? Nogle er børn af forkyndere, men ret mange er nyinteresserede. Kunne vi hjælpe nogle af dem? Er der nogle af dem som endnu ikke har et bibelstudium? Når du taler med dem ved møderne, eller måske ved mindehøjtiden, så prøv at tilbyde dem et studium. Måske vil de meget gerne have at du leder et med dem.
3 Den kærlighed som brødre viser hinanden og de nye går ikke ubemærket hen. En ung mand sagde efter at have overværet et møde første gang: „Jeg blev overrasket over at de alle kendte hinanden og at alle var levende interesseret i at tale med hinanden.“ Det fik ham til at fortsætte med at komme. Han så at brødrenes indbyrdes kærlighed var ægte.
Måder man kan hjælpe på
4 Vi kan vise vor kærlighed til andre og vor omsorg for dem ved at tale med dem før og efter møderne. Paulus viste en sådan oprigtig interesse for andres velfærd. I Romerbrevet, kapitel 16, sendte han hilsener til en lang række enkeltpersoner, og man fornemmer at han kendte dem godt og var oprigtigt interesseret i deres fysiske og åndelige velfærd. (Rom. 16:1-16) Han sendte hilsener til nogle som havde „været i samhørighed med Kristus“ længere end han selv, hvilket vidner om hans interesse for mennesker på ethvert åndeligt stade. Hans hilsener åbenbarer at han havde taget sig tid til og vist interesse for at lære dem godt at kende. Han forstod deres problemer og kunne yde dem åndelig hjælp. Ved at komme i god tid til møderne får man en udmærket lejlighed til at blive bedre kendt med andre, og har mulighed for at opmuntre dem. Hvorfor ikke gøre en særlig bestræbelse for at komme 15 til 20 minutter før møderne begynder, og blive nogen tid efter mødet, så du kan få en større andel i at opmuntre andre?
5 Vi kan hjælpe nye mødedeltagere ved at vise dem hvordan vi forbereder os til møderne. Tilskynd dem til at svare ved møderne og, når de er kvalificerede til det, at melde sig til den teokratiske skole. Nogle få praktiske forslag fra en erfaren forkynder kan være en god hjælp for nye når de skal forberede deres elevopgave eller give præcise svar med egne ord. — Se ’Skolehåndbogen’, lektion 4, 7 og 18.
6 Når vi i Jehovas menighedsforsamlinger viser ægte kærlighed til hinanden, vil vi vokse åndeligt og blive knyttet endnu stærkere sammen i enhedens bånd. (Gal. 6:10) Vort ønske om at engagere os i menighedens virksomhed vil blive stærkere, og vi vil bestræbe os for at få en større andel i arbejdet med at forkynde og gøre disciple. Lad os derfor, til pris og ære for Jehova, fortsat anstrenge os for at hjælpe dem der overværer møderne.