Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w72 1/10 s. 443-448
  • „Blandt de forsamlede skarer vil jeg velsigne Jehova“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Blandt de forsamlede skarer vil jeg velsigne Jehova“
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Vi må give med hele vor sjæl i de forsamlede skarer
  • Ved at forberede os
  • Ved at byde vore brødre og de fremmede velkommen
  • Ved at lytte opmærksomt
  • Ved at synge
  • Ved forenet bøn
  • Hjælp til dem der overværer møderne
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Familiens plan for overværelse af menighedens møder
    Rigets Tjeneste – 2005
  • Vi savner dig!
    Rigets Tjeneste – 1997
  • Værdien af samværet ved menighedens møder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
w72 1/10 s. 443-448

„Blandt de forsamlede skarer vil jeg velsigne Jehova“

1. (a) Hvem er de forsamlede skarer blandt hvem David sagde at han ville „velsigne Jehova“, og hvorfor kunne han sige dette? (b) Hvad bør være vort inderlige ønske?

DAVID gav udtryk for sit inderlige ønske da han sagde: „Blandt de forsamlede skarer vil jeg velsigne Jehova.“ (Sl. 26:12, NW) David viste tydeligt at de forsamlede skarer han tænkte på, var dem der tilbad Jehova Gud, for han sagde: „Jeg tager ej sæde blandt løgnere, blandt falske kommer jeg ikke. Jeg hader de ondes forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.“ (Sl. 26:4, 5) Nærer vi det samme inderlige ønske som David? Hvis vi gør det vil vi også velsigne Jehova blandt de forsamlede skarer, hvilket vil sige at vi trofast tager del i de menighedsmøder som Jehovas vidner hver uge holder i rigssalen, såvel som overværer de kreds- og områdestævner, landsstævner eller internationale stævner der holdes hvert år.

2. Nævn nogle af grundene til at vi regelmæssigt bør forsamles med Jehovas folk.

2 Men hvorfor skulle vi forsamles med Jehovas folk? Hvilken gavn høster vi af det? Hvor mange vægtige bibelske grunde kan vi fremføre for at vi hver uge bør overvære alle menighedens møder, hvad enten de holdes i et privat hjem eller i rigssalen? Lad os betragte nogle af disse grunde så vi kan forstå betydningen af at komme sammen. Det at vi kommer sammen er en del af vor tilbedelse, det er påbudt i Bibelen, og ved møderne oplæres vi til at bringe et antageligt lovprisningsoffer. Vi viser også at vi er Kristi disciple, og Jehovas ånd er til stede ved møderne. Vi bliver opbygget af vore kristne brødre, og til gengæld opbygger vi dem. Menighedens møder forsyner os med nærende åndelig føde og virker som et fredens tilflugtssted.

3, 4. (a) Hvilket bibelsk grundlag har vi for at komme sammen, og hvad er formålet med det? (b) Hvorfor er det nu mere nødvendigt end nogen sinde at komme sammen?

3 Det at vi kommer sammen som en menighed er en nødvendig del af vor gudsdyrkelse. Dette er ikke noget nyt. Sådan har det altid været for de kristne. Apostlenes Gerninger viser at de første kristnes møder udgjorde en vigtig del af deres gudsdyrkelse. Vi læser: „Enigt og vedholdende kom de daglig i helligdommen . . . De lovpriste Gud og havde yndest hos hele folket.“ (Ap. G. 2:46, 47) Når vi ønsker at følge de første kristnes eksempel må vi derfor også komme sammen for at lovprise Gud.

4 Det at vi bør velsigne Jehova blandt vore kristne brødre er ikke blot noget mennesker har fundet på, men det er en befaling der findes i Bibelen. Vi finder dette påbud om at komme sammen klart fremholdt af Paulus: „Og lad os give agt på hverandre så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hverandre, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hebr. 10:24, 25, NW) Denne dag er nu kommet nær! Vi ser den! Og derfor får vi befaling til at komme sammen, velsigne Jehova og opbygge hinanden.

5. På hvilken måde påvirkes vor offentlige forkyndelse af at vi kommer sammen med Jehovas folk?

5 Så er der spørgsmålet om at lovprise Jehova. Ved hvert møde vi overværer oplæres vi til at bringe Jehova et mere antageligt lovprisningsoffer. Hver gang vi kommer sammen får vi praktisk vejledning om hvordan vore læbers frugt, vor offentlige forkyndelse, kan blive endnu mere velbehagelig for Jehova. Hvert møde forstærker vort ønske om at velsigne Jehova gennem denne tjeneste. — 1 Pet. 3:15.

6. Hvis eksempel opmuntrer os til at være blandt de forsamlede skarer, og hvad viser vi ved at gøre det?

6 Kunne du tænke dig at svigte et møde når du vidste at Kristus Jesus ville være der? Han gav os en vægtig grund til at vi skulle være at finde i de forsamlede skarer, idet han sagde: „Thi hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.“ (Matt. 18:20) Ja, Kristus Jesus undlader aldrig at overvære møderne sammen med sine forsamlede disciple på jorden, for han overværer alle de fem menighedsmøder som Jehovas kristne vidner har hver uge, idet han er til stede i ånden. Bør vi så ikke overvære dem? Det er en af de væsentligste måder hvorpå vi kan vise at vi er hans disciple. Hvor Jehovas folk forsamles, dér er Guds ånd. Bevidstheden herom får os til at ønske at være sammen med Jehovas folk. Det er her vi føler Jehovas ånd, der er som en kraftig projektør der sender sine stråler ud til et bestemt sted, og lyser for og leder dem der samles der.

7. Hvilken god grund har vi til at komme sammen? Giv et eksempel.

7 Blandt de forsamlede skarer opbygges vi af det gode samvær med vore brødre, og til gengæld opbygger vi andre. Hvert møde byder på en lejlighed til at opmuntre hinanden og giver os mulighed for at vise vor kærlighed til hele forsamlingen af medkristne og til at føle deres kærlighed til os. Hvilken god grund til at komme sammen! Et Jehovas vidne der er blind og døv og som aldrig går glip af en lejlighed til at samles med sine medkristne, har udtalt: „Jeg glæder mig altid til menighedens møder hvor jeg kan være sammen med mine brødre, for de får mig til at føle mig bedre tilpas, og alene det at brødrene giver mig hånden eller rører ved mig er en overordentlig stor opmuntring for mig.“ Hvis en der er døv og blind, en som hverken kan høre eller se hvad der sker på podiet, bliver så opmuntret, hvor langt mere vil så ikke vi der kan se og høre, blive opmuntret når vi er blandt dem der lovpriser Jehova. — Rom. 1:12.

8, 9. Fra hvem kommer Bibelens indbydelse til at drikke af sandhedens vand? Hvem gælder den, og hvilken gavn høster vi nu af at være blandt de forsamlede skarer?

8 Ved møderne bliver vi også forsynet med righoldig åndelig føde, og de er derfor absolut nødvendige for vor åndelige vækst. Jehova er vor vært ved alle disse åndelige måltider. Det er ham der har dækket bordet for os, og gennem sin Ånd bliver han ved med at indbyde os til at komme og drikke af sandhedens vand. Som Johannes skriver: „Ånden og bruden siger [bliver ved med at sige, NW]: ’Kom!’ Og den, som hører, skal sige: ’Kom!’ Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.“ — Åb. 22:17.

9 Endelig velsigner Jehova sit forsamlede folk med fred. Menighedens møder er et fredeligt område i en krigshærget verden. Dér omgås vi kristne brødre og søstre der har Guds fred som overgår al forstand. Hvis vi elsker fred og ønsker den, vil vi være at finde blandt de forsamlede skarer. — Fil. 4:7.

Vi må give med hele vor sjæl i de forsamlede skarer

10. Hvilket spørgsmål kan vi stille os selv med hensyn til vort samvær med andre kristne, og hvilket bibelsk princip gælder her?

10 Indtil nu har vi drøftet hvorfor vi bør velsigne Jehova i de forsamlede skarer. Nu kommer vi til en anden side af denne sag, og det er: Vi må give med hele vor sjæl i de forsamlede skarer. Med andre ord: Hvad kan jeg personligt give for at velsigne og lovprise Jehova når jeg er sammen med mine brødre? Princippet „saligere er det at give end at modtage“, gælder i høj grad her. Hvis vi giver med hele vor sjæl vil vi til gengæld blive rigt velsignet. — Ap. G. 20:35.

Ved at forberede os

11. (a) Hvilke forslag kan vi følge for at få størst udbytte af menighedens møder, og hvis eksempel er det godt at følge i denne henseende? (b) Hvorfor er det nødvendigt at forberede sig? Giv et eksempel.

11 Den første måde hvorpå vi kan give er ved at forberede os grundigt til alle fem møder. Hvad indebærer det? Det indebærer at vi i forvejen har sat en bestemt tid til side til at læse det stof der skal gennemgås ved næste møde. Vi kan forstudere personligt eller som en familie, og måske understrege de vigtigste tanker til vagttårnsstudiet eller bogstudiet, eller eventuelt gennemgå stoffet til den teokratiske skole eller tjenestemødet, så vi får et overblik over det der skal behandles. Betelfamilierne rundt om i verden er gode eksempler med hensyn til at have et program hvor de forbereder sig til møderne. Hver mandag aften er sat til side så familien kan studere Vagttårnet og gennemgå stoffet til den teokratiske skole. Vi kunne illustrere betydningen af at forberede sig på denne måde: Efter en lang og streng arbejdsdag nyder I ægtemænd afgjort at komme hjem til et godt måltid varm mad som jeres hustru har tilberedt. Men lad os sige at I, en aften hvor I var rigtig sultne, kom hjem og gik ud i køkkenet og på jeres tallerken fandt en uskrællet, rå kartoffel med en rå bøf ved siden af. Det er yderst tvivlsomt at I ville spise hvad der lå på tallerkenen, selv om det, hvis det blev godt tilberedt, var god, sund og nærende kost. Vi kan alle lide at maden er tilberedt på rette måde. Visse fødemidler er også lettere at fordøje når de er blevet kogt eller stegt. Vort sind virker på omtrent samme måde. Hvis vi ikke tager os tid til at tilberede den åndelige føde som vil blive serveret for os ved møderne, hvis vi ikke i forvejen „opvarmer“ den i vort sind, vil det blive meget vanskeligere for sindet at fordøje de tanker rigtigt der kommer frem ved mødet. Men hvis vi i forvejen læser de oplysninger igennem som vil blive fremholdt, vil sindet lettere kunne tage imod og tilegne sig den gode åndelige kost der serveres.

12. På hvilken anden måde kan vi forberede os, og hvorfor er det godt at unge forkyndere også har deres egne studiebøger og bruger dem ved de kristne møder?

12 En anden måde hvorpå vi kan forberede os, er ved at alle i familien har deres studiemateriale i orden og parat når de skal til møde. Har du nogen sinde været til møde og så opdaget at du ikke havde fået din Rigets Tjeneste eller din sangbog eller din bibel med? Ja, det er sket for de fleste af os. Nogle forkyndere undgår dette ved at have to bogtasker, én de bruger i tjenesten på arbejdsmarken og en anden de bruger til møderne og som indeholder de bøger og blade der benyttes dér. Et hurtigt blik i bogtasken før man tager til møde kan forvisse en om at man er forberedt på rette måde. Det anbefales at vore unge forkyndere har deres egne bøger og blade med til møderne og at forældrene oplærer dem til selv at være ansvarlige for at tage dem med og bruge dem under mødet.

13. Hvordan kan faderen, moderen og børnene samarbejde så familien kan komme til møderne til tiden, og hvad går vi glip af hvis vi kommer for sent?

13 Det er nødvendigt at familien har et godt samarbejde for at kunne komme til møderne til tiden. Det betyder at hustruen må sørge for at maden er parat til tiden, så familien har tilstrækkelig tid til at blive færdig og komme hen til mødet. Det betyder at faderen bør fastsætte et bestemt tidspunkt hvor familien skal hjemmefra, idet han tager i betragtning hvor lang tid det tager at komme hen til rigssalen når man kører roligt og forsigtigt. Det betyder at børnene bør samarbejde med deres forældre ved hurtigt at klæde sig på når tiden er inde til at gøre sig parat til at tage til møde. Hvert enkelt familiemedlem er ansvarligt for at komme til møderne til tiden. Hvis vi først kommer efter sangen eller bønnen eller den indledende del af mødet, går vi glip af noget af den åndelige føde, og det kan også være vi forstyrrer vore brødres glæde over programmet ved at komme for sent.

14. Hvad er derfor nødvendigt hvis vi på en virkningsfuld måde skal velsigne Jehova i de forsamlede skarer?

14 Ligesom det i det gamle Israel var nødvendigt at man traf grundige forberedelser før man bragte Jehova lovprisnings- og takofre, sådan må vi også hver især forberede os hvis vi med hele vor sjæl skal velsigne Jehova i de forsamlede skarer. — 3 Mos., kap. 1, 2.

Ved at byde vore brødre og de fremmede velkommen

15. Hvordan kan vi byde de nye, dem der er på besøg og vore egne kristne brødre velkommen når vi kommer sammen til møder, og hvorfor er dette nødvendigt?

15 En anden måde hvorpå vi alle kan give ved møderne er ved hjerteligt at byde vore kristne brødre, de nye og andre besøgende velkommen i Jehovas vidners rigssal. Nogle af os hører til de mere stilfærdige og har måske lidt svært ved at gøre det. Spørger du somme tider en anden forkynder: „Hvem er den mand? Jeg gad vide om han er et Jehovas vidne.“ Ville det bedste ikke være at gå hen til vedkommende selv og finde ud af det? Det er ikke svært hvis vi husker at det vigtigste er at man interesserer sig for andre. Præsentér dig og stil derpå den nyankomne nogle få venlige spørgsmål: Hvor bor han? Har han nogen sinde før været i rigssalen? Hvordan er det gået til at han er her i dag? Hvis du så lader den nye udtale sig vil han hurtigt mærke at han er velkommen og føle at du nærer oprigtig interesse for ham. Der er så mange ting i rigssalen du kan vise en besøgende og forklare for ham. Tænk tilbage på hvordan du selv følte det da du første gang kom i rigssalen, og hvad du syntes var interessant. Vis derpå den nye nogle af disse ting. Vi kan forklare formålet med de forskellige møder og hvordan de ledes, vise ham rigssalens bibliotek og bogbordet; vi kan forklare ham hvordan de bibelske publikationer fremstilles, og hvordan vi som enkeltpersoner udfører vor tjeneste. Hvis vi opdager at det er et Jehovas vidne vi taler med, har vi mange ting tilfælles. Vi kan spørge ham om hans menighed, hvor mange forkyndere der er i den, og hvilken slags distrikt han må arbejde i; vi kan opmuntre ham til at fortælle nogle af sine oplevelser, og vi kan også lære ham vores egen menighed at kende. Ja, lad os alle gøre vor del med hensyn til hjerteligt at byde alle, deriblandt vore brødre som vi har tjent sammen med i mange år, velkommen til møderne. Dette er også en måde hvorpå vi kan give i de forsamlede skarer.

Ved at lytte opmærksomt

16. Hvad kan vi gøre for at koncentrere os godt og få mest muligt ud af talerens foredrag?

16 En tredje måde er ved at lytte opmærksomt til programmet. De fleste foredragsholdere taler meget langsommere end de fleste tilhørere tænker. Hvad gør vi med al den ekstra tid vi har til at tænke i? Hvis vi ikke passer på vil vi opdage at vore tanker drager på langfart, bort fra det taleren siger. Den bedste måde hvorpå vi kan bruge denne ekstra tid, er følgende: Efterhånden som foredraget skrider frem, bør vi ikke alene følge foredragsholderen men også kredse om hans tanker. Ved hver ny tanke kan vi spørge os selv: Hvorfor sagde han sådan? Hvilken forbindelse har det med de punkter han allerede har fremført? Hvordan harmonerer det med det jeg allerede ved? På denne måde kan vi lytte helhjertet og hele tiden holde os vågne og koncentrere os om talerens tanker.

17. (a) Hvordan må vor indstilling være til den åndelige føde der fremholdes? (b) Hvad kan vi lære af et japansk Jehovas vidne som lærte sandheden at kende mens han var i fængsel?

17 For at kunne lytte på denne måde må vi være oprigtigt interesseret i og nære dyb værdsættelse af den åndelige føde der fremholdes for os. Vi må have samme indstilling til møderne som et japansk Jehovas vidne havde. Han lærte sandheden at kende mens han var i et japansk fængsel hvor han ventede på at blive henrettet. I en alder af atten år havde han dræbt to mænd, var blevet dømt til døden, og havde i otte år ventet på at blive henrettet når som helst. I sit niende år i fængselet lærte han sandheden at kende og forkyndte meget nidkært for sine medfanger og for alle uden for fængselet som han kunne skrive til. På grund af sin dybe værdsættelse af sandheden var han til stor opmuntring for de japanske Jehovas vidner. Han sagde at han ville give alt i verden for blot at overvære ét møde sammen med menigheden. Men det blev ham ikke tilladt. Han døde uden nogen sinde at have overværet et møde. Som kristne kan vi fem gange om ugen gøre det han længtes efter. Hvis vi værdsætter alle møderne, vil vi lytte med et helt hjerte og adlyde Jehovas befaling: „Hør opmærksomt på mig, og spis hvad der er godt, og lad jeres sjæl finde udsøgt glæde i selve fedmen.“ — Es. 55:2, NW.

18. Hvad opnår vi ved at kommentere ved møderne, og hvad bør tilskynde os til at give sådanne kommentarer?

18 En fjerde måde hvorpå vi kan give i de forsamlede skarer er ved at kommentere og tage del i møderne. Er det ikke sandt at vi, selv når vi har en lille andel i mødet, ja måske blot giver en kort kommentar, føler større tilfredshed og glæde over mødet? Jo, man opnår sand glæde når man blandt sine kristne brødre giver udtryk for sin tro på Jehova. Det er ikke sådan at vi føler os forpligtet til at give en kommentar og derpå slapper af og overlader resten af mødet til andre. Nej, det er vor kærlighed til Jehova der fylder os og strømmer over, så vi ønsker at velsigne Jehova og give udtryk for vor kærlighed til ham. På denne måde kan vi bringe Jehova vore læbers frugt mens vi er forsamlet med hans folk i enig tilbedelse. — Hebr. 13:15.

Ved at synge

19. Hvordan bør vi, selv om vi måske ikke er så gode til at synge, se på det at lovprise Jehova i sang?

19 En femte måde hvorpå vi kan give helhjertet er ved at synge Rigets sange med hjertet og sindet, såvel som med munden. Vi bør tænke over ordenes betydning mens vi synger dem sammen med menigheden. Vi bør passe på ikke at lade tankerne drage på langfart mens vi synger de kendte ord. Og vi ønsker at synge med virkelig følelse, idet vi lader den smukke melodi vække vore følelser og tilskynde vort hjerte til at velsigne Jehova. Sandt nok har andre måske bedre sangstemmer, men for Jehova og vore brødre er vor uskolede sang skønnere og mere melodiøs end det den bedste sanger eller det bedste kor i alle Babylon den Stores kirker kan præstere. Alene ved at synge sammen med andre kristne, har vi hver uge en række muligheder for at velsigne Jehova.

Ved forenet bøn

20. (a) Hvorfor er det nødvendigt at vi hver især koncentrerer os om de bønner der bedes i menigheden? (b) Hvordan kan vi personligt vise en gavmild indstilling når der bedes i menigheden?

20 Endelig bør vor indstilling til bøn i menigheden genspejle en gavmild ånd, selv om vi måske ikke er den der anmodes om at repræsentere menigheden i bøn. Når der ved mødets begyndelse og afslutning bedes en bøn, lytter vi så med stor opmærksomhed, idet vi koncentrerer os om det der bliver sagt i bønnen, så vi virkelig kan sige amen til det? Eller lader vi tankerne gå fra bønnen til det vi skal gøre under eller efter mødet, som for eksempel lægge vort studiemateriale væk, tale med en bestemt broder, eller ordne nogle ting derhjemme? Jehova, den mest betydningsfulde personlighed i hele universet, lytter til bønnen. Til trods for at Jehova er optaget af langt større spørgsmål lytter han opmærksomt til alt hvad der bliver sagt. Hvis han viser en bøn der bedes på vore vegne så stor interesse, bør vi så ikke lytte opmærksomt så vi kan tilslutte os den og sige amen? Jehova vil tage imod denne bøn som om den kom fra hver enkelt af os, dersom vort hjerte og sind er med i bønnen. På denne måde kan vi hver især give når der bedes en bøn i menigheden, så det bliver en forenet bøn hvormed vi velsigner Jehova.

21. (a) Nævn de forskellige måder hvorpå vi kan velsigne Jehova blandt de forsamlede skarer. (b) Hvad bør være vort ønske, i lighed med det David sagde i Salme 27:4?

21 Vi har nu set hvor mange vigtige grunde der er til at velsigne Jehova blandt de forsamlede skarer, og vi har behandlet hvordan vi med hele vor sjæl kan give, for som en menighed enigt at velsigne Jehova. Det gør vi ved at forberede os grundigt, ved at byde alle velkommen til møderne, ved at lytte opmærksomt med hele vort hjerte, ved at være med til at kommentere og ved med vort hjerte og sind at være med i sangen og bønnen. Ved at give på alle disse måder vil vi erfare og se Jehovas liflighed blandt de forsamlede skarer. Så vil vi altid føle ligesom David da han sagde: „Én ting har jeg bedt Jehova om — det er hvad jeg vil se hen til, at jeg må bo i Jehovas hus alle mit livs dage, for at skue Jehovas liflighed og med værdsættelse betragte hans tempel.“ (Sl. 27:4, NW) Ja, måtte det altid være vort brændende ønske at velsigne og lovprise Jehova blandt de forsamlede skarer!

[Illustration på side 444]

For at velsigne Jehova i menighedsforsamlingen må vi i forvejen studere det stof der skal gennemgås

[Illustration på side 445]

En hjertelig velkomst til de besøgende og ens egne brødre i rigssalen kan opmuntre dem i deres bestræbelser for at få et nært forhold til Gud

[Illustration på side 446]

En af de måder hvorpå vi velsigner Jehova er ved med vort hjerte og sind at synge Rigets sange

[Illustration på side 447]

Når der ved et møde bedes en bøn, lytter du så opmærksomt og tager derved del i denne form for tilbedelse?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del