Særlige blade
1 I april og maj vil Vagttårnet og Vågn op! indeholde interessevækkende artikler som appellerer til alle der ønsker en lykkelig fremtid. For eksempel vil Vagttårnet for 1. og 15. april behandle emner som „Hvem vil føre menneskeheden til fred?“ og „Verdensfred — Hvad vil det indebære?“ Det er de færreste der kender svarene på disse spørgsmål. Men Jehova lader os ikke i tvivl. (Amos 3:7) Og millioner af oprigtige mennesker vil gerne have et svar de kan fæste lid til.
2 I Vågn op! for april og maj vil følgende emner blive behandlet: „Vil vi en dag kunne leve længere?“, „En ren jord — Bliver det i vores levetid?“ og „En verden uden våben — Er det muligt?“
Forøg din indsats
3 Vi bør allerede nu planlægge at deltage helt og fuldt i uddelingen af disse særlige udgaver der kommer i april og maj. Hvorfor ikke planlægge at bruge mere tid i bladarbejdet end normalt? Når så aktuelle emner behandles vil det være let at tilbyde bladene med overbevisning og begejstring.
4 Hvad kan hjælpe os til at sprede flere blade? Som det første må vi læse bladene grundigt igennem. En begejstret fremholdelse er direkte forbundet med hvor godt vi er kendt med bladene. Under gennemlæsningen skal vi lægge mærke til punkter i de enkelte artikler som kan bruges når vi tilbyder dem til andre. Tænk over om der er oplysninger som henvender sig til bestemte grupper af mennesker, og spørg dig selv: „Hvem vil have særlig gavn af disse artikler? Hvad vil appellere til min nabo, en bekendt fra kvarteret, en forretningsmand, en skoleelev osv?“ For at tilbyde bladene på en effektiv måde må vi kunne anbefale dem varmt fordi vi selv kender dem og synes godt om deres betimelige indhold.
Et personligt bladmål
5 Mange, ikke mindst de der planlægger at være hjælpepionerer, forøger deres bladspredning i marts, april og maj. De bedes derfor straks bestille ekstra blade, så menigheden kan afgive sin bestilling i god tid og nå at få bladene til kampagnen.
6 Der kan spredes blade mange andre steder end i hus-til-hus-arbejdet. Vi kan sprede blade på gaden, og i forretningstiden må vi tage imod betaling for dem. Mange har en bladrute. Det vil være godt at sikre sig at bladene værdsættes og læses med respekt for det værdifulde indhold ved at lade blokabonnenter betale for dem. Det samme gælder andre genbesøg hvor man kommer regelmæssigt. Hvis vi er ’bladorienterede’ vil vi udnytte enhver mulighed for at sprede blade, også når vi forkynder uformelt. Ofte vil de iøjnefaldende og interessevækkende forsider gøre det let for os at indlede samtaler.
7 Husk at vore blade er anderledes. De viser vejen til fred, lykke og evigt liv. (Joh. 17:3) Planlæg derfor at gøre en ekstra indsats i april og maj for at sprede de enestående artikler i Vagttårnet og Vågn op!