Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 1/92 s. 4
  • Hvad vil du sige når du kommer igen?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad vil du sige når du kommer igen?
  • Rigets Tjeneste – 1992
  • Lignende materiale
  • Fremholdelse af den gode nyhed — ved at samtale med folk
    Rigets Tjeneste – 1990
  • Fremholdelse af den gode nyhed — på genbesøg
    Rigets Tjeneste – 1978
  • Følg interessen op med dømmekraft i helligdagene
    Rigets Tjeneste – 1992
  • Hjælp andre til at lære Guds søn, Jesus Kristus, at kende
    Rigets Tjeneste – 1993
Se mere
Rigets Tjeneste – 1992
km 1/92 s. 4

Hvad vil du sige når du kommer igen?

1 For at vor tjeneste kan give resultater er det nødvendigt at vi forbereder os sådan at vi, når vi kommer igen hos dem der har vist interesse, på ny kan vække deres interesse og fortsætte samtalen. Hvordan kan vi gøre det?

2 Eftersom sande kristne er oprigtigt interesserede i andre, vil du måske først henvise til noget af det den besøgte fortalte sidste gang.

Til en der har givet udtryk for bekymring over kriminalitet kunne du sige:

◼ „Sidste gang vi talte sammen nævnte du at du er bekymret over den stigende lovløshed. Tror du at det ville løse problemet hvis der blev ansat mere politi?“

Hvis en har udtrykt ængstelse over den seneste udvikling i verdensforholdene kunne du sige:

◼ „Sidste gang vi talte sammen nævnte du at mangelen på fred i verden bekymrede dig. Tror du at verdenslederne kan indføre den nye verdensordning de taler så meget om?“

Til en der er foruroliget over andres selviskhed kunne du sige:

◼ „Sidste gang vi talte sammen pegede du på at folk i almindelighed er begærlige. Hvordan tror du Gud betragter begærlige mennesker? [Lad den besøgte svare.] I Efeserbrevet 5:5 kan vi se hvad Bibelen siger om det.“

3 Andre indledninger der har vist sig at virke godt på genbesøg:

◼ „Jeg var meget glad for den samtale vi havde sidste gang, så jeg har fundet en oplysning frem som viser hvordan Jehova vil løse . . . [Nævn det problem I drøftede]. Læg mærke til hvad der siges her i [Vis et skriftsted].“

◼ „Jeg lagde mærke til det du sagde om at menneskeheden har brug for en bedre regering.“

◼ „Sidste gang spurgte du om Gud godkender alle former for religion. Det er et interessant spørgsmål og jeg har fundet nogle tankevækkende skriftsteder jeg gerne vil vise dig.“

◼ „Jeg har spekuleret meget på det du sagde om forudbestemmelse.“

◼ „Jeg har tænkt på det vi talte om sidste gang, og der er noget i denne bog, Det største menneske der har levet, som jeg tror vil interessere dig. [Vis den besøgte udvalgte punkter i bogen.]“

Indledninger som disse viser at vi har været glade for den tidligere samtale og at vi gerne vil tale med den besøgte igen.

4 Tænk på hvad du vil sige før du aflægger genbesøget. Tilpas din præsentation efter hver enkelt du besøger.

5 Hvis den besøgte har travlt, kan vi alligevel aflægge et virkningsfuldt besøg ved at sige:

◼ „Jeg ved at du kun har nogle få minutter, men her er noget du kan gå og tænke over mens du får klaret det du skal. [Læs Mattæus 5:3.]“

Eller du kunne sige:

◼ „Jeg har skrevet tre skriftsteder ned som jeg ville have drøftet med dig. Tag dem med indenfor, og når jeg kommer igen kan vi måske bruge nogle få minutter på at drøfte dem sammen.“

6 Negative udtalelser som bør undgås: Spørgsmål som kan fremkalde et negativt svar eller som kan sætte den besøgte i forlegenhed, giver normalt ikke gode resultater. Det gælder for eksempel spørgsmålene: „Har du læst det du fik af mig?“ „Har du nogen spørgsmål?“ „Kan du huske mig?“ og udtalelsen: „Jeg besøger dig for at spørge om du stadig er interesseret i at tale om Guds hensigt med jorden.“

7 Hvis vi forbereder os i god tid vil vi være ivrige efter at besøge og hjælpe dem der har vist interesse.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del