Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 9/93 s. 1
  • Opret bibelstudier

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Opret bibelstudier
  • Rigets Tjeneste – 1993
  • Lignende materiale
  • Efterårsmånederne — en belejlig tid til at oprette studier
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Kunne du oprette et bibelstudium?
    Rigets Tjeneste – 1987
  • Tilbyder du bibelstudier?
    Rigets Tjeneste – 1992
  • Har du tilbudt et bibelstudium?
    Rigets Tjeneste – 1976
Se mere
Rigets Tjeneste – 1993
km 9/93 s. 1

Opret bibelstudier

1 En af de mest lønnende og tilfredsstillende erfaringer sande kristne kan opnå, er at oplære andre i sandheden ved at studere med dem. Der er imidlertid nogle som ikke deltager i denne berigende tjenestegren, måske fordi de føler at de ikke kan oprette og lede et bibelstudium. Mange dygtige forkyndere og pionerer har engang følt det på samme måde. Men ved at stole på Jehova og anvende forslagene i Rigets Tjeneste har de lært hvordan de kan oprette og lede bibelstudier og har derved opnået større glæde i tjenesten. Du kan sætte dig det samme mål.

2 Tilbyd studium direkte og gør brug af traktaterne: En af de letteste måder at oprette studium på er ved at tilbyde det direkte. Nogle skal blot have en hjertelig tilskyndelse til at studere Bibelen. Du kan ganske enkelt spørge den besøgte: „Kunne du tænke dig at få privat bibelundervisning og øge dit kendskab til Bibelen og Guds hensigt med jorden?“ Eller du kan sige til den besøgte at du vil være glad for at vise hvordan man kan studere Bibelen. Selv om mange afslår dit tilbud, så tænk på den glæde der vil være forbundet med at finde bare én der tager imod det!

3 Der er også mulighed for at oprette bibelstudier ved hjælp af en af vore traktater. Selv om traktaterne ikke syner af meget, indeholder de et magtfuldt og tankevækkende budskab. Hvordan kan du oprette studium over en traktat? Ved ganske enkelt at give den besøgte en traktat som du mener har hans interesse. Gå derefter i gang ved at opfordre den besøgte til at læse den første paragraf sammen med dig. Slå skriftstederne op og drøft hvad de fortæller om emnet. Ved første besøg er der måske kun mulighed for at gennemgå en eller to paragraffer. Efterhånden som den besøgte får værdsættelse af de interessante ting han lærer ud fra Bibelen, kan du bruge mere tid på disse drøftelser.

4 Studium over Bibelen alene: Det sker af og til at nogle gerne vil drøfte Bibelen med os men ikke ønsker et formelt studium over en af vore publikationer. Du kan alligevel oprette og lede et studium ved at forberede interessante bibelske drøftelser baseret på afsnit i ’Paradisbogen’ eller ’Ræsonnerebogen’ og så blot nøjes med at bruge Bibelen når du besøger den interesserede. Sådanne drøftelser kan vare 15-20 minutter eller mere, afhængigt af omstændighederne. Hvis drøftelserne fortsætter regelmæssigt og den besøgte gradvis lærer sandheden fra Bibelen at kende, er det et bibelstudium og kan rapporteres som et sådant. Når det er passende kan du fremholde ’Paradisbogen’ og begynde et systematisk studium over den.

5 Har du, ud over at tilbyde studier i den direkte forkyndelse, bestræbt dig for at oprette studier med dine naboer, bekendte eller slægtninge? Er det ved at være nogen tid siden? Har du forsøgt igen for nylig? Hvis din sidste samtale ikke gav det ønskede resultat, har du da overvejet at benytte en anden fremgangsmåde?

6 Vi kan oprette bibelstudier hvis vi følger de forslag vi får, er ihærdige i forkyndelsen og har tillid til at Jehova vil velsigne os. Undervurdér aldrig sandhedens kraft og den hjælp Jehova kan give. Lad os opnå større glæde i forkyndelsen ved at oprette og lede bibelstudier.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del