Stimuler den åndelige vækst gennem fremadskridende genbesøg
1 For at hjælpe dem der har vist interesse er det vigtigt at vi fortsat giver dem åndelig føde ved regelmæssige genbesøg. Vore besøg vil lidt efter lidt stimulere den åndelige vækst. (1 Kor. 3:6-9) For at kunne aflægge fremadskridende genbesøg er det imidlertid vigtigt at vi forbereder os med den besøgte i tanke.
2 Når man kommer tilbage er det vigtigt at fortsætte med det emne der blev drøftet sidste gang. Selv om vi har vist at den bog vedkommende modtog giver svaret på de spørgsmål vi drøftede, er det ikke sikkert at den besøgte har forstået det eller har læst svaret. Hvis du på det første besøg har anvendt forslaget i paragraf 2 i ovenstående artikel, kan du måske anvende følgende forslag:
Efter en venlig hilsen kunne du sige:
◼ „Da vi sidst talte sammen, var vi inde på hvorfor vi bliver gamle og dør. Jeg har tænkt på vores samtale og fundet et skriftsted der kort forklarer grunden. [Læs Romerbrevet 5:12.] Hvad siger du til den tanke? [Lad den besøgte udtale sig.] Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men i den bog du fik af mig er der en interessant kommentar til det vers. [Spørg om vedkommende vil hente sin egen bog. Ellers slå op i dit eget eksemplar på side 74. Læs og drøft derefter paragraf 15.] Men så opstår helt naturligt spørgsmålet: Hvad sker der når vi dør? Svaret findes i det følgende kapitel, men det kan vi måske drøfte næste gang jeg kommer?“
3 Hvis du på det første besøg har anvendt forslaget i paragraf 3 i ovenstående artikel, kunne følgende forslag måske anvendes:
Efter at have præsenteret dig, kunne du sige:
◼ „Sidste gang talte vi om at vort syn på døden i høj grad er med til at forme vort liv allerede nu. Jeg har tænkt meget på vores samtale, og jeg har fundet et skriftsted som jeg har glædet mig til at vise dig. [Slå op og læs Åbenbaringen 21:3, 4.] Nu kan det være at du synes det her lyder for godt til at være sandt. Men hvis du et øjeblik skulle følge min tankegang, hvordan vil forholdene så være på jorden når skriftstedet går i opfyldelse? [Lyt opmærksomt til den besøgte.] Der er henvist til skriftstedet i den bog du fik sidste gang. Det er på side 162. Læg mærke til hvordan tegneren har illustreret forholdene på jorden når dette skriftsted går i opfyldelse. [Gennemgå kort illustrationerne på side 156-58 og 161, 162.] Er det ikke sådanne forhold vi alle sammen længes efter? [Lad den besøgte svare.] Du har fuldstændig ret. Spørgsmålet er om det kun er ønsketænkning. Hvis jeg nu kunne få dig til at læse kapitlet til næste gang, kan det være vi sammen kunne drøfte om det er realistisk eller ej. [Aftal at komme igen.]“
4 Når vi kommer igen hos dem der har modtaget blade: Hvis du har præsenteret en bestemt artikel som havde den besøgtes interesse, kan du fremhæve yderligere punkter fra samme artikel, idet du fokuserer på et nøgleskriftsted og forklaringen til det. Hvis den besøgte fortsat viser interesse kan du fremhæve bladenes værdi. Henled opmærksomheden på de næste numre af bladene hvis de indeholder artikler om beslægtede emner.
5 Ved at gøre noget for at følge interessen op med fremadskridende genbesøg viser vi vor kærlighed til Jehova og vore medmennesker. (Joh. 13:34, 35) Lad os fortsætte med at stimulere den åndelige vækst hos folk i distriktet, ved at aflægge regelmæssige fremadskridende genbesøg.
Til bogstudielederne: Ovennævnte forslag skal gennemgås ved samlingerne i ugen fra den 14. til den 21. februar.