Hjælp dem til at reagere på budskabet
1 Vort forkyndelsesarbejde giver folk mulighed for at ’høre ordene’ i Åbenbaringens profeti. (Åb. 1:3) Men hvis de skal overleve „den store trængsel“, må de også handle efter dem. (Åb. 7:14) Deres liv står på spil! Vær derfor omhyggelig med at komme tilbage til dem som har vist blot den mindste interesse for en af de præsentationer du har benyttet i løbet af måneden.
2 Hvis den besøgte sidste gang modtog ’Åbenbaringsbogen’, kunne du sige:
◼ „Jeg er glad for at træffe dig igen. Sidst jeg var her talte vi om en af profetierne i Åbenbaringen, og du fik en bog der forklarer den. Du har måske lagt mærke til at selv om mange mener at Åbenbaringen er meget svær at forstå, er den i virkeligheden ikke så vanskelig når man sammenholder den med hvad Bibelen ellers siger og de begivenheder der sker i vor tid. [Giv den besøgte tid til at udtale sig.] Sidste gang talte vi om de apokalyptiske ryttere, og jeg kunne tænke mig at bruge et par minutter til at vise dig lidt mere fra det kapitel.“ Tag din bog frem og spørg eventuelt om han vil hente sit eget eksemplar. Gå derefter lidt videre i jeres drøftelse fra sidste uge.
3 Hvis du sidste gang inviterede den besøgte til mindehøjtiden, kunne du sige:
◼ „Da jeg besøgte dig sidst talte vi om hvor stor betydning Jesu død har for menneskeheden, og jeg inviterede dig til mindehøjtiden den 26. marts. Jeg kommer for at minde dig om min invitation. [Lad den besøgte udtale sig.] Når jeg er så interesseret i at du skal komme, skyldes det at det er en højtid der minder os om nogle meget vigtige begivenheder. [Gentag hvor og hvornår mindehøjtiden holdes.] Jeg vil gerne vise dig nogle få af de mange velsignelser vi får nu, som følge af det Jesus gjorde for menneskeheden, og hvilke velsignelser der stadig ligger ude i fremtiden. Jeg tror det vil give dig lyst til at overvære højtiden.“ Drøft derefter nogle passende tanker fra de nye blade eller fra kapitel 41 i ’Åbenbaringsbogen’. Du kan også pege på illustrationerne på side 294, 299 og 308. Hvis det er muligt vil det være godt at aftale hvordan den interesserede kommer til mindehøjtiden og eventuelt tilbyde at hente vedkommende.
4 Hvis den besøgte afslog tilbudet men alligevel viste en vis interesse, kan dette forslag måske bruges:
◼ „Jeg var glad for den bibelske samtale vi havde sidste gang jeg besøgte dig. Jeg har tænkt meget på det du sagde og jeg har fundet et interessant skriftsted jeg gerne vil drøfte med dig i dag.“ Læs Johannes 17:3, drøft skriftstedet og henvis til traktaten Liv i en fredfyldt ny verden.
5 Måtte din kærlighed til livet og din værdsættelse af genløsningen få dig til at gå på genbesøg hos de interesserede. Hjælp dem til at reagere på det spændende budskab i Åbenbaringen. Husk at „den fastsatte tid er nær“! — Åb. 1:3.
Til bogstudielederne: Ovennævnte forslag skal gennemgås ved samlingerne i ugen fra den 14. til den 20. marts.