Gør Åbenbaringens spændende budskab kendt
1 Bogen Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! har hjulpet os til at forstå det spændende budskab i Åbenbaringens Bog. Hjælp andre til at forstå hvordan dette budskab berører dem, ved at tilbyde bogen i marts måned.
2 I vore forslag til præsentationer har vi denne gang angivet hvad erfarne forkyndere siger som indledning inden de går over til at præsentere månedens tilbud. Det gør vi ikke altid i Rigets Tjeneste, men derfor er det alligevel meget vigtigt at være opmærksom på sin indledning. For at få en god kontakt med den besøgte er det først og fremmest nødvendigt at man selv virker rolig og afslappet, og også at man optræder med en vis sikkerhed. Forsøg med det samme at få øjenkontakt med vedkommende og smil venligt til ham eller hende. De første 15-20 sekunder er ofte afgørende for om man får en samtale eller ej. Vi tror at følgende forslag kan hjælpe dig under din forberedelse.
3 Efter venligt og med et smil at have sagt: „Goddag, jeg hedder . . ., og jeg bor . . .“, kunne du sige:
◼ „Jeg har et lidt usædvanligt spørgsmål jeg gerne vil stille dig: Har du nogen sinde hørt om de apokalyptiske ryttere? [Lad den besøgte svare.] De er beskrevet i Bibelen og der er givet mange forskellige forklaringer på hvad de står for. Men er du klar over at deres symbolske ridt faktisk er en del af en bibelprofeti om begivenheder som indtræffer i vor tid, og at vi alle er berørt af denne profeti? [Lad den besøgte svare.] Kunne du tænke dig at få forståelse af denne profeti og af hvad dens opfyldelse betyder for os?“ I så fald kan du vise illustrationerne i kapitel 16 i ’Åbenbaringsbogen’ og fremhæve et eller to af de skriftsteder der står med fed skrift. Hvis der fortsat er interesse tilbydes bogen, eller der aftales et genbesøg hvor man kan tale videre om synet og dets betydning.
4 Efter venligt at have sagt: „Goddag, jeg hedder . . . Går det an at ulejlige dig et øjeblik?“, kunne du fortsætte:
◼ „Har du nogen sinde tænkt på hvad der menes med udtrykket ’Harmagedon’? [Lad den besøgte svare, men vær forberedt på at vedkommende måske aldrig har hørt udtrykket før, og forklar eventuelt at vi i Danmark ofte siger ’det store ragnarok’ i stedet.] Mange tror at det refererer til en altødelæggende atomkrig i vor tid. Men Harmagedon er faktisk noget helt andet. Ifølge Bibelen vil Harmagedon betyde store forandringer til det bedre, nemlig en verden med varig fred.“ Afhængigt af den besøgtes reaktion kan du læse et skriftsted, for eksempel Åbenbaringen 16:16 eller Salme 37:10, 11, og derefter henvise til kapitel 39 i ’Åbenbaringsbogen’. Hvis den besøgte viser oprigtig interesse kan du tilbyde bogen. Hvis ikke, kan du fremholde nogle tanker fra et af bladene eller traktaten Vil denne verden overleve?
5 Sørg for at alle som viser interesse bliver inviteret til mindehøjtiden. Med Jehovas hjælp vil du være i stand til at lade folk ’høre denne profetis ord og overholde det der står skrevet i den’. — Åb. 1:3.
Til bogstudielederne: Ovennævnte forslag skal gennemgås ved samlingerne i ugen fra den 28. februar til den 6. marts.