Renlighed er til ære for Gud
1 Moseloven indeholdt nogle ret præcise krav angående renlighed som medvirkede til at Israel var et folk i en klasse for sig — et folk der skulle holde sig åndeligt og fysisk rent. (3 Mos. 11:35, 36; 15:1-11; Es. 52:11) Denne tilstand var til ære for Gud og virkede samtidig sundhedsfremmende.
2 Også i dag er renlighed et kendetegn for Jehovas tjenere. Som gruppe betragtet er vi kendt for at være rene og pæne, men er vi det også hver især? Den opmærksomhed vi ofrer vor personlige fremtræden og renlighed viser noget om hvor godt vi forstår Jehovas krav.
3 Hvordan ser der for eksempel ud i vort hjem? Giver det andre et dårligt indtryk af vor organisation og vort budskab? Hvis nogle ser at hjemmet er rodet, haven er fuld af ukrudt og græsset ikke bliver slået, kan de så tage det alvorligt når vi forkynder om at jorden skal omdannes til et smukt og rent paradis? Hvis boligen er dårligt holdt eller der er en ubehagelig lugt på grund af ringe hygiejne, tyder det da på at familien har ’dannet sig vaner og adfærdsmønstre der vil passe ind i den nye verden under Guds rige’? — om, s. 125-27.
4 Hvordan ser bilen ud når vi bruger den i tjenesten på arbejdsmarken? Er den ren både indvendig og udvendig, så den ikke giver et dårligt indtryk af vort arbejde? Hvad med forkyndertasken? Og os selv — er vi velsoignerede og pænt klædt på? Vi bør være præsentable og ikke give anledning til kritik. Det er kun rimeligt at vi selv er renvaskede og vort tøj er pænt og rent. — w89 1/6, s. 16-19.
5 Hvad skal man gøre hvis en broder ikke længere er opmærksom nok på sin personlige hygiejne, eller hans bolig kan vække anstød? Måske er han oppe i årene, eller ikke så rask, og har blot brug for en venlig håndsrækning. Da vil det være kærligt at hjælpe ham. Nogle er slet ikke selv klar over at de har et problem med hygiejne; de skal blot venligt gøres opmærksom på det, og vil da straks rette det. De der bliver ved at være dårlige eksempler med hensyn til renlighed, kan ikke bruges til særlige forrettigheder i menigheden. Men de ældste skal naturligvis ikke påtvinge andre deres helt personlige smag eller normer.
6 Vi inviterer offentligheden hen i vor rigssal, hvor der er et veltilberedt åndeligt måltid. Som regel er rigssalen så pæn og tiltalende at vi er glade for at vise den frem. Men det kommer ikke af sig selv — det kræver arbejde. Se dig om i salen. Er stolene, væggene og gulvene rene? Bliver toiletterne hele tiden holdt rene? Hvis man ofte ser på et skjoldet tæppe eller en plettet væg, kan man godt vænne sig til det og ikke længere bemærke det. Men det kan gøre et dårligt indtryk på gæster der kommer for første gang. Lad os derfor gøre alt hvad vi kan for at holde rigssalen i en ren og præsentabel stand, og lad os hver især hjælpe til når der skal gøres rent eller bygges om.
7 Ja, uden ord kan vi herliggøre Gud — ved at vor personlige fremtræden og alt hvad vi har (bil, hjem og ejendele) er i en ren og velholdt stand. Ved vort gode eksempel undgår vi at volde anstød, og vi vil vidne om at vor tilbedelse er ren i ét og alt. — 1 Kor. 10:31, 32; Jak. 1:27.