Vær opbyggende
1 Eftersom vi lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“, har vi alle brug for opmuntring. (2 Tim. 3:1) Paulus var også meget opmærksom på dette behov, og han benyttede samværet med brødrene som en lejlighed til at de ’sammen kunne opmuntres’. Han tilskyndede brødrene til at „jage efter det der . . . er til indbyrdes opbyggelse“. (Rom. 1:11, 12; 14:19) Resultatet var at det „styrkede disciplenes sjæle og opmuntrede dem til at forblive i troen“. (Apg. 14:22) Også i dag har vi stærkt brug for en sådan opmuntring.
2 Vi kan opbygge andre ved det vi siger. Velvalgte ord kan være „som guldæbler i ornamenter af sølv“. (Ordsp. 25:11) Ved at svare ved møderne ’opmuntrer vi hinanden’. (Hebr. 10:25) Vi bruger tungen på en positiv måde når vi fortæller oplevelser, giver ros eller drøfter åndelige anliggender. En sådan sund brug af tungen ’er god til opbyggelse og er velgørende for dem der hører den’. — Ef. 4:29.
3 Tal om det der er opbyggende: I Filipperbrevet 4:8 gav Paulus nogle gode retningslinjer for vor tale. Han sagde at det vi burde have i tanke skulle være sandt, af alvorlig betydning, retfærdigt, rent, værd at holde af, noget der tales godt om, noget der er dydigt og rosværdigt. Hvis det vi siger er baseret på Guds ord, kan vi være sikre på at det er sandt og gavnligt for andre. (Joh. 17:17) Vor kristne indvielse, det vi lærer ved menighedens møder, måden vi fuldfører vor tjeneste på og lignende ting, er alt sammen af alvorlig betydning. Positive samtaler om normerne og principperne i Guds ord vil gøre os ’víse til frelse’. (2 Tim. 3:15) Vi kan udtrykke værdsættelse af den rene adfærd som findes inden for Jehovas rene organisation. Vi kan tale rosende om den kærlige venlighed vore brødre lægger for dagen. (Joh. 13:34, 35) Det der tales godt om indbefatter også de gavnlige kristne egenskaber tro, glæde, fred og langmodighed, som vi ser vore brødre praktisere. Når vi taler om sådanne dydige og rosværdige ting, er det ’godt til opbyggelse’ af andre. — Rom. 15:2.
4 Hver dag konfronteres vi med de mange bekymringer der tynger denne verden. At kunne skubbe disse ting til side og nyde det kærlige samvær med vore brødre, giver os ny styrke. Den værdifulde tid vi kan tilbringe sammen er en skat vi bør værne om. Hvis vi altid opmuntrer og opbygger, kan andre med rette sige om os: „De har givet min ånd . . . ny styrke.“ — 1 Kor. 16:18.