Opbyg hinanden i forkyndelsen
1 Vi værdsætter alle et opmuntrende „ord som er talt i rette tid“. (Ordsp. 25:11) Når vi arbejder sammen i forkyndelsen, hvad kan vi da gøre for at vores indbyrdes samtaler bliver opmuntrende?
2 Opbyggende samtaler: Det er meget opbyggende at drøfte noget af åndelig værdi med hinanden i forkyndelsen. (Sl. 37:30) Vi kunne tale om den måde vi fremholder budskabet på, eller fortælle noget opmuntrende vi for nylig har oplevet i tjenesten. (Apg. 15:3) Måske er vi stødt på en interessant tanke under vores personlige bibellæsning, i de sidste nye blade eller ved et møde? Vi kunne også drøfte noget vi har hørt i et offentligt foredrag i rigssalen.
3 Man kan godt blive nedslået når den besøgte kommer med en indvending man ikke kan imødegå. Det vil derfor være godt at bruge nogle få minutter efter besøget til sammen at overveje hvordan man kunne gribe en lignende situation an en anden gang, måske ved at rådføre sig med ’Ræsonnerebogen’. Og hvis du synes der var noget din makker klarede særlig godt, vil oprigtig ros virke opmuntrende.
4 Tag initiativet: Er der nogle i din bogstudiegruppe du ikke har samarbejdet med for nylig? Hvis du spørger en anden forkynder om I skal følges ad i forkyndelsen, kan det være at I „sammen kan opmuntres ved hinandens tro“. (Rom. 1:12) Både hjælpepionerer og pionerer er glade for at have nogle at samarbejde med, især først på dagen og sidst på eftermiddagen hvor færre har mulighed for at gå i forkyndelsen. Vi kan støtte pionererne ved at træffe aftaler med dem til tjenesten. Er der en forkynder hvis helbred sætter grænser for hvad han kan gøre i forkyndelsen? Det vil være til glæde for begge parter hvis du tilbyder at han kan komme med dig hen til en du studerer Bibelen med. — Ordsp. 27:17.
5 Det er altid opmuntrende når nogen roser en eller giver udtryk for værdsættelse, selv når det drejer sig om små ting. Da vi ønsker at ’blive ved med at opbygge hinanden’, er det godt at have dette i tanke. — 1 Thess. 5:11.