Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/05 s. 1
  • Forkyndelsen hjælper os til at holde ud

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Forkyndelsen hjælper os til at holde ud
  • Rigets Tjeneste – 2005
  • Lignende materiale
  • Hold ud indtil enden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1953
  • Hold dig nær til Jehovas organisation
    Organiseret til at gøre Jehovas vilje
  • “Lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
  • Er du udholdende eller er du kørt træt?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1965
Se mere
Rigets Tjeneste – 2005
km 6/05 s. 1

Forkyndelsen hjælper os til at holde ud

1 Guds ord tilskynder os til „med udholdenhed [at] løbe det væddeløb der ligger foran os“. (Hebr. 12:1) Ligesom en løber har brug for udholdenhed for at nå målet, behøver vi udholdenhed for at opnå det evige livs sejrspris. (Hebr. 10:36) Hvordan kan forkyndelsen hjælpe os til at holde trofast ud til enden? — Matt. 24:13.

2 Styrker os åndeligt: Det at vi forkynder Bibelens storslåede løfte om en retfærdig ny jord hjælper os til at holde vort håb klart for øje. (1 Thess. 5:8) Når vi deltager regelmæssigt i forkyndelsen, har vi mulighed for at udbrede sandheden som vi har lært ud fra Bibelen. Vi har lejlighed til at forsvare vores tro, og det styrker os samtidig åndeligt.

3 For at kunne undervise andre på en god måde, må vi selv have en klar forståelse af Bibelens sandheder. Vi er nødt til at undersøge stoffet og tænke over det. Når vi flittigt gør os sådanne anstrengelser, får vi større kundskab, tro og ny åndelig styrke. (Ordsp. 2:3-5) Og når vi er optaget af at hjælpe andre, styrkes vi selv. — 1 Tim. 4:15, 16.

4 En nidkær deltagelse i forkyndelsen er en vigtig del af „den fulde rustning fra Gud“, som vi behøver for at stå fast over for Djævelen og dæmonerne. (Ef. 6:10-13, 15) Det hjælper os til at koncentrere os om opbyggende ting og til at undgå at blive besmittet af Satans verden. (Kol. 3:2) Og når vi underviser andre i Jehovas veje, bliver vi til stadighed mindet om vigtigheden af selv at bevare en hellig adfærd. — 1 Pet. 2:12.

5 Får kraft fra Gud: Endelig lærer vi som forkyndere at stole på Jehova. (2 Kor. 4:1, 7) Det er meget værdifuldt. Denne tillid sætter os ikke alene i stand til at udføre vores tjeneste, men også til at holde ud uanset hvad vi kommer ud for. (Fil. 4:11-13) Ja, at lære at stole fuldstændig på Jehova er en vigtig forudsætning for at kunne holde ud. (Sl. 55:22) Forkyndelsen hjælper os altså på mange måder til at opdyrke udholdenhed.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del