Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 9/07 s. 4
  • Følg Jesu eksempel

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Følg Jesu eksempel
  • Rigets Tjeneste – 2007
  • Lignende materiale
  • Hvorfor mødes vi for at tilbede Gud?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
  • Lær de sagtmodige at vandre på Guds veje
    Rigets Tjeneste – 2006
  • Styrk mødedeltagelsen
    Rigets Tjeneste – 1975
  • Er du med til at gøre de kristne møder opbyggende?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
Se mere
Rigets Tjeneste – 2007
km 9/07 s. 4

Følg Jesu eksempel

1. Hvordan var Jesu eksempel?

1 Når vi deltager i arbejdet med at gøre disciple, må vi holde os for øje at vores eksempel kan virke stærkt på dem der iagttager os. Jesus underviste både i ord og gerning. De der iagttog ham, kunne se hans nidkærhed, hans kærlighed til andre, hans stærke ønske om at herliggøre sin Faders navn og hans beslutning om at gøre sin Faders vilje. — 1 Pet. 2:21.

2. På hvilken måde kan vi ved vores eksempel påvirke dem vi følges med i forkyndelsen?

2 Når du forkynder fra hus til hus: Vi kan, ligesom Jesus, ved vores eksempel påvirke dem vi følges med. Nye og mindre erfarne forkyndere som ser vores engagement i tjenesten, vil tænke over kvaliteten af deres egen tjeneste. Når de iagttager vores glæde og oprigtige interesse for andre, vil de blive mindet om vigtigheden af at lægge sådanne egenskaber for dagen i forkyndelsen. Når de ser hvor flittigt vi bruger Bibelen, aflægger genbesøg og leder bibelstudier, vil de føle sig tilskyndet til at gøre det samme.

3. Hvordan og hvad kan dem vi studerer med, lære af vores eksempel?

3 Når du leder bibelstudier: Dem vi studerer med, er særlig opmærksomme på vores adfærd. Hvis vi for eksempel forklarer dem vigtigheden af at forberede sig til studiet, slå skriftstederne op og understrege nøgleordene, vil de lægge mærke til om vi selv er forberedt. (Rom. 2:21) Hvis vi er punktlige og kommer til den tid vi har aftalt med dem, vil de sandsynligvis også prioritere bibelstudiet højere end andre aktiviteter. De vil uden tvivl også bemærke vores selvopofrende indstilling til tjenesten og vores stærke tro. Det er ikke overraskende at dem der bliver undervist af nogle som nøje følger Jesu eksempel, ofte selv bliver nidkære og frugtbærende forkyndere.

4. Hvordan underviser vi ved vores eksempel ved møderne?

4 Når du overværer menighedens møder: Alle de der udgør den kristne menighed, er med til at undervise ved deres eksempel ved menighedens møder. Interesserede der begynder at overvære møderne, lærer også af de gode eksempler de ser i menigheden. De er vidne til det varme forhold brødrene imellem, den kristne enhed og den fordringsløse måde at klæde sig på. (Sl. 133:1) Hvis vi er gode eksempler ved trofast at komme til menighedens møder og her offentligt bekende vores tro, vil det også blive bemærket. En gæst ved et af vores møder lagde mærke til hvor hurtigt en lille pige kunne slå skriftsteder op i sin egen bibel, og hvor opmærksomt hun fulgte med under læsningen af dem. Hendes eksempel fik ham til at tage imod et bibelstudium.

5. Hvorfor skal vi aldrig undervurdere betydningen af vores eksempel?

5 Bibelen tilskynder os til at efterligne andres gode eksempel. (Fil. 3:17; Hebr. 13:7) Vi må derfor huske at hvis vi nøje følger Jesu eksempel, vil det blive bemærket af andre og kan påvirke dem i positiv retning. I erkendelse heraf må vi tage ordene i Første Timoteusbrev 4:16 til efterretning: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del