Spørgsmålskassen

◼ Kan et af Jehovas Vidner modtage behandling eller pleje på et hospital eller plejehjem der drives af en religiøs organisation?

Nogle religiøse organisationer driver hospitaler eller plejehjem hvor man kan modtage lægebehandling eller blive plejet i længere tid. Sådanne institutioner er som regel ikke oprettet med det direkte formål at fremme Babylon den Stores interesser. (Åb. 18:2, 4) De kan oprindelig være stiftet for at tjene som en indtægtskilde for en religiøs organisation. Nogle hospitaler i dag har ikke anden religiøs forbindelse end deres navn, mens andre stadig har personale med en gejstlig baggrund.

Hvis et af Jehovas Vidner har brug for behandling eller pleje på et hospital eller plejehjem, er det op til ham selv om han vil benytte institutioner som muligvis har tilknytning til en religiøs organisation. Nogle afgør måske med deres samvittighed at de kan gøre det, mens andres samvittighed afholder dem fra det. (1 Tim. 1:5) Der er visse omstændigheder der kan have indflydelse på hvilken beslutning man træffer, og det er godt at overveje disse.

Det kan for eksempel være at der i området kun findes ét hospital eller plejehjem, og at dette bærer et religiøst navn. Eller måske er der et andet hospital eller plejehjem i nærheden, men den institution som muligvis har en religiøs tilknytning, regnes for at give en bedre behandling eller pleje. Et hospital med et religiøst navn kan være det eneste der har udstyr til at give en påkrævet behandling, eller det eneste hospital hvor der er kvalificerede læger eller kirurger. Der kan også være tilfælde hvor nogle hospitaler med religiøs tilknytning vil respektere ens kristne overbevisning i spørgsmålet om blod, mens andre, private eller offentlige hospitaler, måske ikke gør det. Dette er nogle af de faktorer man må tage med i sine overvejelser når man skal træffe sin beslutning.

Hvis man beslutter at lade sig indskrive på et hospital eller plejehjem som har tilknytning til en religiøs organisation, og man måske skal betale for det, kan man betragte det som betaling for en serviceydelse. Man kan derfor anse det som om den religiøse organisation havde en forretning, og at betale for en serviceydelse fra en sådan forretning er ikke det samme som at give et direkte, frivilligt bidrag til støtte af falsk religion. Man betaler blot for et produkt eller en service.

I en sådan situation må man som kristen naturligvis sikre sig at man ikke deltager i nogen form for falsk tilbedelse. Og man vil heller ikke kunne tiltale de ansatte eller besøgende på hospitalet med de sædvanlige religiøse titler som „fader“ og „søster“. (Matt. 23:9) Man må sørge for at det bliver et rent forretningsanliggende hvor man modtager en behandling eller en serviceydelse, og ikke mere.

Når man bliver indlagt på hospitalet, må man fortælle at man er et af Jehovas Vidner og gerne vil have besøg af lokale ældste. Derved sikrer man sig at man får den rette åndelige støtte under opholdet. — 1 Thess. 5:14.

Troende familiemedlemmer, lokale ældste og andre i menigheden bør ansvarsbevidst yde åndelig støtte til enhver ældre broder og søster som bor på plejehjem, især hvis den drives af en religiøs organisation. Ansvarlighed på dette område vil være til stor opmuntring for sådanne ældre og vil hindre at de uforvarende bliver inddraget i religiøse ritualer, fejringer eller lignende aktiviteter på sådanne steder.

Den enkelte må altså overveje alle omstændighederne og selv træffe en afgørelse med hensyn til hvilket hospital eller plejehjem han eller hun vil benytte. — Gal. 6:5.