Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 4/14 s. 2-3
  • „Kald folket sammen“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Kald folket sammen“
  • Tjenesten for Riget – 2014
  • Lignende materiale
  • Tillæg — Områdestævnet „Enhed under Guds rige“
    Rigets Tjeneste – 1983
  • Tillæg — Områdestævnet „Guds retfærdighed“
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Tillæg — Områdestævnet „Stol på Jehova“
    Rigets Tjeneste – 1987
  • Lyt og lær
    Tjenesten for Riget – 2013
Se mere
Tjenesten for Riget – 2014
km 4/14 s. 2-3

„Kald folket sammen“

1. Hvilke ligheder er der mellem stævnerne og den sammenkomst som israelitterne overværede kort tid efter udgangen af Egypten?

1 Kort tid efter udgangen af Egypten gav Jehova Moses besked på at ’kalde folket sammen’ ved Sinaj Bjerg for at israelitterne skulle høre hans ord, så de kunne frygte ham og undervise deres børn i hans veje. (5 Mos. 4:10-13) Det må virkelig have været en mindeværdig og trosstyrkende begivenhed! I løbet af de næste måneder vil Jehovas folk samles til områdestævner og internationale stævner for at blive undervist af Jehova. Hvad skal vi gøre for at få det størst mulige udbytte?

2. Hvad skal vi gøre for at „være klar“ til vores stævne?

2 ’Vær klar.’ Jehova befalede israelitterne at „være klar“ til den historiske begivenhed ved Sinaj Bjerg. (2 Mos. 19:10, 11) I dag er det også vigtigt at vi forbereder os til det stævne vi skal til, og det gælder ikke kun dem der medvirker på programmet. For eksempel er mange nødt til at sikre sig at de kan få fri fra arbejde. Måske minder din situation om den Nehemias stod i. Han ville gerne have fri fra sit arbejde som mundskænk for kong Artaxerxes så han kunne rejse til Jerusalem og hjælpe med at genopbygge byens mure, men han var usikker på om kongen ville gå med til det. Nehemias bad en bøn og spurgte modigt, men høfligt, om han måtte rejse. Kongen gav ham lov til at tage af sted, og han støttede endda byggeprojektet! (Neh. 2:1-9) Ud over at bede om fri fra arbejde har du så fundet ud af hvordan du kommer til og fra stævnet, og hvor du skal bo? De ældste vil meget gerne hjælpe dig hvis du har brug for det. Planlæg at komme i god tid inden programmet, og vær indstillet på at ’vise det du hører, mere end almindelig opmærksomhed’. — Hebr. 2:1.

3. Hvordan kan vi forberede vores hjerte til programmet?

3 Det er også vigtigt at vi forbereder vores hjerte på at lytte og lære. (Ezra 7:10) Stævneprogrammet vil på forhånd blive lagt ud på jw.org og vil indeholde titlerne på foredragene og et eller to nøgleskriftsteder ud for hvert foredrag. Det vil være en god idé at tale om programmet ved jeres Teokratiske Familieaften i ugerne før jeres stævne. Nogle forkyndere printer programmet ud, og under stævnet skriver de korte notater på det.

4. Hvordan kan forældre bruge stævnet til at undervise deres børn?

4 Undervis jeres børn. Et af formålene med stævnet ved Sinaj Bjerg var at de israelitiske forældre skulle undervise deres børn. (5 Mos. 4:10) Forældre har en fantastisk mulighed for at gøre det samme ved stævnet. Det vil være godt at forældre sidder sammen med deres børn og hjælper dem til at følge med i programmet. Efter hver stævnedag og senere ved jeres familiestudium vil det være oplagt at snakke om programmet.

5. Hvordan vil det gavne os at overvære stævnet?

5 Det betydningsfulde stævne ved Sinaj Bjerg hjalp israelitterne til at værdsætte den enestående forret det var at være Guds folk. (5 Mos. 4:7, 8) Sommerens stævner har det samme formål. I tre dage vil vi kunne slippe væk fra Satans barske verden og i stedet glæde os over det opbyggende samvær i vores åndelige paradis. (Es. 35:7-9) Jehovas dag nærmer sig, så lad os ikke forsømme denne lejlighed til at opmuntre hinanden. — Hebr. 10:24, 25.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del