Følg straks op på interessen
Lige siden lanceringen af vores nye hjemmeside har vi set en stor stigning i antallet af anmodninger om bibelstudier. Desuden har den særlige offentlige forkyndelse også resulteret i mange anmodninger. Afdelingskontoret behandler disse så hurtigt som muligt. Hvis en anmodning for eksempel er udfyldt på jw.org, vil de ældste i det distrikt den interesserede bor i, normalt få besked fra Afdelingskontoret i løbet af to dage. Men det lader til at der i visse tilfælde er gået op til flere uger før nogle som har anmodet om et bibelstudium, er blevet kontaktet. Hvordan kan vi få kontakt med dem inden de mister interessen? — Mark. 4:14, 15.
Hvis du møder en interesseret der ikke bor i dit distrikt, bør du straks udfylde formularen Besøg venligst (S-43) og give den til sekretæren i din menighed senest ved førstkommende møde. Sekretæren vil i løbet af en dag eller to videregive oplysningerne til Afdelingskontoret via fanebladet „Menighed“ på jw.org eller sende dem til den rette menighed. De ældste bør jævnligt tjekke hjemmesiden. Hvis de får besked om at en i distriktet har vist interesse, bør de videregive informationerne hurtigst muligt. Den forkynder der bliver bedt om at besøge den interesserede, skal prioritere opgaven højt. Hvis den interesserede ikke er hjemme, kan man lægge en besked med sine kontaktoplysninger.