Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • ijwyp artikel 69
  • Hvorfor skal jeg bede til Gud?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor skal jeg bede til Gud?
  • Unge spørger
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvad er bøn?
  • Lytter Gud?
  • Hvad kan jeg bede om?
  • Bøn kan styrke dit venskab med Jehova
    Et håb om en lys fremtid – Interaktivt bibelkursus
  • Bøn – en gave fra Gud
    Hvad kan Bibelen lære os?
  • Hvordan du kan komme nær til Gud
    Kundskab der fører til evigt liv
  • Hold dig nær til Gud i bøn
    Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
Se mere
Unge spørger
ijwyp artikel 69
En teenagepige ved en sø

UNGE SPØRGER

Hvorfor skal jeg bede til Gud?

Ifølge en undersøgelse beder 80 procent af de unge i Amerika til Gud, men kun halvdelen af dem der beder, gør det dagligt. Nogle af dem tænker sikkert: ‘Er bøn bare en psykologisk krykke, eller er det mere end det?’

  • Hvad er bøn?

  • Lytter Gud?

  • Hvad kan jeg bede om?

  • Hvad andre unge siger

Hvad er bøn?

Bøn er virkelig kommunikation med Skaberen af alting. Tænk engang hvad det betyder! Jehova er hævet over mennesker på alle måder, men Bibelen siger at “han ikke er langt borte fra en eneste af os”. (Apostelgerninger 17:27) Faktisk indeholder Bibelen denne fantastiske invitation: “Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.” – Jakob 4:8.

Hvordan kan du komme nær til Gud?

  • Én måde er gennem bøn – det er sådan du kan tale til Gud.

  • En anden måde er ved at studere Bibelen – det er sådan Gud “taler” til dig.

Denne tovejskommunikation – bøn og studie af Bibelen – vil hjælpe dig til at få et nært venskab med Gud.

“At tale med Jehova – med den største i universet – er et af de største privilegier mennesker har.” – Jeremy.

“Når jeg fortæller Jehova om mine inderste følelser gennem bøn, føler jeg mig nærmere knyttet til ham.” – Miranda.

Lytter Gud?

Selv hvis du tror på Gud – og selv hvis du beder til ham – er det måske svært helt at forstå tanken om at han virkelig lytter. Men Bibelen siger at Jehova “hører bøn”. (Salme 65:2) Den opfordrer dig også til at ‘kaste din bekymring på ham’. Hvorfor? Fordi ‘han tager sig af dig’. – 1 Peter 5:7.

Noget at tænke over: Bruger du ofte tid på at tale med dine nære venner? Det samme kan du med Gud. Tal med ham ofte gennem bøn, og brug hans navn, Jehova. (Salme 86:5-7; 88:9) Ja, Bibelen siger: “Bed uophørligt.” – 1 Thessaloniker 5:17.

“Bøn er en samtale mellem mig og min himmelske Far, og jeg åbner mit hjerte for ham når jeg beder.” – Moises.

“Jeg taler med Jehova om ting der har stor betydning for mig, ligesom jeg ville med min mor eller en nær ven.” – Karen.

Hvad kan jeg bede om?

Bibelen siger: “Lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse.” – Filipperne 4:6.

Betyder det at du godt kan tale med Gud om dine problemer? Ja. Faktisk siger Bibelen: “Kast din byrde på Jehova, og han vil sørge for dig.” – Salme 55:22.

Selvfølgelig skal du ikke kun tale om dine problemer når du beder til Gud. “Det ville ikke være et særlig godt venskab hvis jeg ikke gjorde andet end at bede Jehova om hjælp,” siger Chantelle på 23. “Jeg synes at det første man skal gøre, er at sige tak, og der må gerne være mange ting jeg siger tak for.”

Noget at tænke over: Hvad er du taknemmelig for i dit liv? Kan du komme i tanke om tre ting du vil takke Jehova for i dag?

“Noget så enkelt som at beundre en smuk blomst kan motivere os til at takke Jehova.” – Anita.

“Tænk dybt over noget i skaberværket som imponerer dig, eller et bibelvers der virkelig rører dig, og tak så Jehova for det.” – Brian.

Hvad andre unge siger

Moises

“Vores bønner bør være dybe som havet, ikke som en vandpyt. Jehova vil gerne hjælpe os, og selvom han ved hvad vi har brug for før vi spørger ham, kan vi vise at vi stoler på ham gennem dybden af vores bønner.” – Moises.

Miranda

“Bøn er som et reb hvor Jehova holder i den ene ende og jeg i den anden. Når mine bønner er inderlige, er det som jeg strammer mit greb om rebet, og Jehova svarer, og det gør vores forhold endnu bedre.” – Miranda.

Jeremy

“Hvis vi ikke er opmærksomme, kan vores bønner blive som en ønskeliste. Men ved at takke Jehova bliver vi taknemmelige for alt det han har givet os, og vores bønner kommer til at handle om andet end os selv.” – Jeremy.

Shelby

“Jo mere vi takker Jehova, jo mere taknemmelige bliver vi. Når vi takker Jehova i bøn, hjælper det os til at fokusere på de velsignelser vi får, frem for de problemer vi har.” – Shelby.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del