1:7

alle ... der er i Rom: Dvs. de kristne i byen Rom. På pinsedagen i år 33 var “besøgende fra Rom, både jøder og proselytter,” til stede og vidner til udgydelsen af den hellige ånd. Nogle af dem var uden tvivl blandt de ca. 3.000 der blev døbt den dag. (ApG 2:1, 10, 41) Det var højst sandsynligt da de vendte tilbage til Rom, at de oprettede en kristen menighed hvis helhjertede medlemmer havde en tro der ifølge Paulus blev omtalt “i hele verden”. (Ro 1:8) De romerske historikere Tacitus (Tacitus’s Årbøger, XV, XLIV) og Sueton (Romerske kejsere, Nero, XVI, 2), der begge blev født i det første århundrede, omtalte desuden de kristne i Rom.

hellige: I De Kristne Græske Skrifter omtales Kristus’ åndelige brødre i menighederne ofte som “hellige”. (ApG 9:13; 26:10; Ro 12:13; 2Kt 1:1; 13:13) Dette udtryk gælder dem der har fået et særligt forhold til Gud gennem den nye pagt ved “det blod der gør en evig pagt gyldig”, Jesus’ udgydte blod. (He 10:29; 13:20) På den måde helliger og renser Gud dem og betragter dem som “hellige”. Han regner dem for at være i denne tilstand fra begyndelsen af deres liv som salvede på jorden og ikke først efter deres død. Der er altså ikke noget bibelsk belæg for at enkeltpersoner eller en organisation kan erklære mennesker for “hellige” – eller “helgener”, som nogle bibeloversættelser gengiver udtrykket. Peter siger at de “skal være hellige” fordi Gud er hellig. (1Pe 1:15, 16; 3Mo 20:7, 26) Udtrykket “hellige” gælder alle dem der er i samhørighed med Kristus, og som skal være hans medarvinger. Mere end 500 år før Kristus’ disciple fik denne betegnelse, åbenbarede Gud at “Den Allerhøjestes hellige” skulle være Kristus’ medregenter. – Da 7:13, 14, 18, 27.

Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred: Paulus bruger denne hilsen i 11 af sine breve. (1Kt 1:3; 2Kt 1:2; Ga 1:3; Ef 1:2; Flp 1:2; Kol 1:2; 1Ts 1:1; 2Ts 1:2; Tit 1:4; Flm 3) I sine breve til Timotheus bruger han en lignende hilsen, men tilføjer “barmhjertighed”. (1Ti 1:2; 2Ti 1:2) Bibelforskere har bemærket at Paulus i stedet for at bruge det almindelige ord for “Vær hilset!” (chairein) ofte bruger et andet græsk ord der lyder næsten magen til (charis), for at fortælle menighederne at han ønsker dem “ufortjent godhed” i fuldt mål. (Se studienote til ApG 15:23). At ordet “fred” indgår i denne hilsen, gør at den minder om den almindelige hebraiske hilsen, shalom. (Se studienote til Mr 5:34). Paulus bruger åbenbart udtrykket “ufortjent godhed og fred” for at understrege at kristne kan have et godkendt forhold til Jehova Gud på grund af løskøbelsen. Når Paulus forklarer hvor den store godhed og fred kommer fra, nævner han Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus hver for sig.

ufortjent godhed: Eller “generøs godhed”. (Se Ordforklaring). Paulus bruger udtrykket “ufortjent godhed” (græsk: charis) omkring 90 gange i sine 14 breve, hvilket er langt flere gange end nogen af de andre bibelskribenter. For eksempel henviser han til Guds eller Jesus’ ufortjente godhed i den indledende hilsen i alle sine breve på nær i brevet til hebræerne, og han bruger også udtrykket i de afsluttende bemærkninger i alle sine breve. Andre bibelskribenter nævner også “ufortjent godhed” i begyndelsen og slutningen af deres breve. – 1Pe 1:2; 2Pe 1:2; 3:18; 2Jo 3; Åb 1:4; 22:21; se studienote til ApG 13:43.