9:17

I et skriftsted siges der jo til Farao: I det efterfølgende citerer Paulus fra 2Mo 9:16. Ordene er en del af det budskab som Jehova befalede Moses at overbringe Egyptens farao. (2Mo 9:13-19) I grundteksten kan man se at Paulus brugte et udtryk der personificerede Skrifterne, så det lyder som om skriftstedet selv talte til Farao. Paulus bruger et lignende udtryk i Ro 3:19, hvor der står: “Alt det Loven siger, er henvendt til dem der er underlagt Loven.” Et sådant sprogligt virkemiddel er passende i denne sammenhæng fordi man anerkendte at De Hebraiske Skrifter, deriblandt Loven, var Guds ord, og at det derfor var Gud der talte. Jesus gjorde nogle gange brug af en lignende sproglig teknik når han personificerede Guds hellige ånd ved for eksempel at sige at den ville “lære” og “vidne”. – Joh 14:26; 15:26.

har jeg ladet dig blive i live: Mange oversættelser gengiver dette udtryk “har jeg oprejst dig”, som kan indeholde den tanke at det var Gud der havde indsat Farao i sit embede. Men Paulus citerer her fra 2Mo 9:16, hvor det ud fra sammenhængen er tydeligt hvad der menes. Da Gud proklamerede den syvende plage, sagde han til Farao: “For jeg kunne have rakt min hånd ud og slået dig ..., og så var du blevet udslettet fra jorden.” (2Mo 9:15) Men i stedet for at slå Farao valgte Gud at skåne ham og sagde til ham: “Jeg [har] ladet dig blive i live [eller “Jeg har ladet dig bestå”; bogst.: “Jeg har ladet dig blive stående”].” (2Mo 9:16) Det er også værd at bemærke at i den græske Septuaginta bliver Jehovas ord til Farao oversat med “du er blevet bevaret”. Så sammenhængen både i den hebraiske tekst og i Septuaginta støtter den tanke at det græske udtryk der anvendes i Ro 9:17, betyder at Gud lod Farao leve indtil Han havde demonstreret sin magt over for ham.

for at få mit navn forkyndt på hele jorden: Paulus citerer her fra 2Mo 9:16. Ordene er en del af det Jehova bad Moses om at sige til Farao efter den sjette plage. (2Mo 9:8-15) I Bibelen kan ordet “navn” nogle gange hentyde til personen selv, hans omdømme eller alt hvad han siger at han er. (2Mo 34:5, 6; se studienoter til Mt 6:9; Joh 17:6, 26). Gennem hele Bibelen bliver helligelsen og hævdelsen af Guds navn understreget. For eksempel sagde salmisten i en bøn: “Lad folk vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er Den Højeste over hele jorden.” (Sl 83:18) Over 50 gange i Ezekiels Bog forekommer Jehovas erklæring: Folk “skal vide at jeg er Jehova”. (Eze 6:7; 38:23) Jesus lærte sine disciple at bede om at Guds navn må blive helliget. (Mt 6:9) Apostlen Paulus opfordrede kristne til at forkynde offentligt om Guds navn (He 13:15), og i Åb 15:4 står der: “Hvem skulle ikke have dyb respekt for dig, Jehova, og ære dit navn!”