Dyrevenner, pas på!

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I AUSTRALIEN

SYGDOMMEN angriber centralnervesystemet, og den angrebne opfører sig som vanvittig. Ethvert forsøg på at drikke medfører uhyre smertefulde svælgkramper som hindrer al synkning. Derfor kaldes lidelsen undertiden „hydrofobi“ eller „vandskræk“.

Læseren har måske allerede gættet at det er sygdommen „rabies“ vi taler om — bedre kendt under navnet „hundegalskab“. Den overføres ved bid fra et dyr der har smitstoffet, rabiesvirus, i sit spyt. Mennesker og alle varmblodede dyr kan angribes.

Mellem 1959 og 1973 var hundegalskab skyld i mindst 11.000 menneskers død. Eksperter mener dog at det virkelige tal snarere ligger omkring 50.000. Sygdommen har eksisteret lige så længe som man har skrevet historie, og i mange egne er den en trussel, især for dyrevenner. Der er ingen eksempler på at mennesker beviseligt er blevet helbredt for hundegalskab efter at sygdommen er brudt ud.

Hvordan sygdommen ytrer sig

Hos dyr der ikke er vaccineret, kan der efter smitteoverføringen gå fire måneder eller mere før sygdommen bryder ud. I den tid (inkubationstiden) er der særlig stor risiko for at smitten overføres til mennesker, idet dyret som regel ikke har tydelige symptomer på sygdommen. I de mere fremskredne stadier vil man imidlertid kunne spore følgende adfærdsændringer:

HUNDE bliver aggressive og angrebslystne. De bider uden varsel, og der står en slimet fråde om munden på dem. Et almindeligt symptom er en gennemtrængende, hylende gøen. Dyret vægrer sig måske ved at spise. Det gør forsøg på at drikke, men kan ikke synke. Det styrter af sted og bider hvad der kommer på dets vej. Undertiden opstår der trækninger eller lammelser i et eller flere lemmer. Når disse tydelige sygdomstegn er begyndt, går der som regel ikke mere end en uge før dyret dør.

KATTE har lignende symptomer, men søger hvile og skygge. Rabiesangrebne katte bider også i alt hvad de kommer i nærheden af.

Hos HESTE ses en tydelig irritation på infektionsstedet. Dyret gnaver i det og presser sig op mod vægge og lignende. Det bliver uroligt, vil „stange“, og bider i alt, så nogle af dets tænder måske knækker. Ganemusklerne kan lammes, med det resultat at føde og væske presses tilbage ud gennem næseborene. Ofte vil dyrets kønsdrift være forstærket.

Hos KREATURER optræder rabiessymptomerne i forskellige kombinationer. Ofte er der tale om kolik, hyppig brølen, rigelig spytudskillelse og hvileløshed. Det samme gælder i forbindelse med får. Mennesker har dog ikke meget at frygte af sådanne husdyr, da det ikke er deres natur at bide.

VILDE DYR, blandt andet ræve og egern, kan blive usædvanligt tamme og tillidsfulde. Det væsentligste symptom er at dyrene mister deres selvopholdelsesdrift.

Hundegalskab og mennesker

For menneskets vedkommende er inkubationstiden som regel fra tre til otte uger. I sjældne tilfælde har den været så kort som 10 dage eller så lang som otte måneder. De første advarselssignaler viser sig dog normalt inden for to til fire dage. Det kan være i form af hovedpine, feber, utilpashed og nervøsitet.

Disse symptomer kan naturligvis skyldes flere forskellige, mindre alvorlige lidelser. Men hvis hundegalskab er udbredt der hvor man bor, gør man klogt i at gå til læge selv ved sådanne almindelige sygdomstegn.

Hvis man ikke straks kommer under lægebehandling vil sygdommen bryde ud når inkubationstiden er gået. Der kommer smerter, feber, opkastninger, voldsom sekretion af klæbrigt spyt, krampetrækninger, lammelser samt synke- og åndedrætsbesvær. Siden indtræder der uklarhed, mentale forstyrrelser og hallucinationer. I næsten hvert eneste tilfælde indtræffer døden i løbet af to til fem dage. Viruset har angrebet nervevævet i den grad at vaccination ikke længere er til nogen nytte.

Hvad kan man gøre for at undgå en så skrækkelig skæbne? Hver gang en legesyg hundehvalp eller kattekilling slikker en på hånden eller i ansigtet, bør man huske at overveje: Er der forekommet hundegalskab på egnen? Dersom spyt fra et inficeret dyr trænger ind i kroppen gennem en revne i huden, kan det få alvorlige konsekvenser medmindre man straks kommer under lægebehandling. Truslen er særlig stor for børn, da de som regel ikke er opmærksomme på faren og ofte glemmer at give deres forældre besked.

Dette siges ikke for at sætte skræk i alle familier som har kæledyr. Mange steder — det gælder også Danmark — forekommer hundegalskab forholdsvis sjældent. Og selv hvor såret ikke straks kommer under behandling har det vist sig at kun hver sjette som bliver bidt af et inficeret dyr, smittes af sygdommen. Grunden er at nogle angrebne dyr har den farlige virus i hjernen uden at have den i spytkirtlerne. Desuden er det ikke sikkert man bliver inficeret hvis såret i huden er overfladisk eller dyret har bidt gennem tøj.

Men i stedet for at tage chancer gør man klogt i straks at søge læge hvis man er blevet bidt af et dyr. Der findes nu forskellige typer vacciner og sera mod rabiesvirus, og nogle af de nyeste er ret effektive og uden farlige bivirkninger.

Hvis man bliver bidt

Hvis man ikke er vaccineret og man bliver angrebet af et dyr som må formodes at have hundegalskab, kan man gøre følgende:

1) Undgå så vidt muligt at blive bidt i ansigtet, på halsen eller i hænderne. Når viruset er trængt ind i legemet, følger det nervebanerne til hjernen. Jo længere biddet er fra hovedet, jo længere tid tager det for viruset at nå frem til hjernen.

2) Prøv at lægge mærke til hvordan dyret ser ud, så man kan genkende det og indfange det. Få det undersøgt af en dyrlæge så hurtigt som muligt. Det kan tage adskillige dage at konstatere om dyret har hundegalskab.

3) Hvis det er et vildt dyr må man forsøge at slå det ihjel uden at beskadige hovedet. Det vil da være muligt at undersøge dets hjerne for rabiesvirus.

4) Vask hurtigst muligt såret med sæbe og lunkent vand. Derefter behandles stedet med et antiseptisk eller desinficerende middel, som for eksempel æter eller alkohol. Hvis det er muligt bør man lade blodet løbe frit fra såret.

5) Søg straks læge eller tag til den nærmeste skadestue. En ekspertgruppe ved Verdenssundhedsorganisationen har til læger udarbejdet en detaljeret vejledning i rabiesbehandling.

Det kan være meget fornøjeligt at lege med dyr. Men er der forekommet tilfælde af hundegalskab på egnen, er der grund til at passe på. Uagtsomhed kan koste én helbredet, ja livet.