Stress — nutidens plage

STRESS er en folkesygdom overalt i verden. Har den også smittet dig?

Det skulle være mærkeligt andet. Den berømte hjertelæge dr. Denton Cooley har sagt at „hver eneste mand og kvinde i det tyvende århundrede“ kender til stress.

Men denne „sygdom“ kan ikke kureres med indsprøjtninger og piller. Den kan heller ikke fjernes ved operation.

Stress er blevet sammenlignet med et farligt virus, en smitte der har ramt nutidens mennesker. Du kender sikkert symptomerne; måske har du følt dem selv. En knude af spænding i maven. En dundrende hovedpine på grund af pres og bekymringer. En følelse af at man simpelt hen ikke kan tage mere uden at springe i luften. Og en konstant følelse af at være udmattet.

Det sydafrikanske nyhedsugeblad „To the Point“ har denne kommentar: ’Fra midten af det fjortende århundrede blev Europa hærget af en pest der kostede en fjerdedel af befolkningen livet. I dag, 600 år senere, er Europa og hele Vesten udsat for en epidemi der, skønt mindre dramatisk, er lige så dræbende, og langt mere snigende. Denne smitte ytrer sig på utallige måder, men alle dens former har rod i den samme gift: stress. Stress, der har fået tilnavnet „dræberen i det tyvende århundrede“, opstår hovedsagelig på grund af den moderne tilværelses psykiske krav.’

En livsfarlig smitte

Men er stress nu også så alvorligt at det kan kaldes „en dræber“? Og er det noget man nødvendigvis skal være bekymret for, på sine egne og sin families vegne? Ja!

Forskere har påvist at nutidens stressplage har bidraget til eller været skyld i megen sygdom og mange dødsfald. I bladet „To the Point“ som vi citerede før, hedder det videre: „[Stress] fremkalder fysiske sygdomme som i dag er en medvirkende årsag til et kolossalt antal hospitalsindlæggelser og dødsfald hvert år — de skal tælles i et tocifret milliontal.“

I april 1979 bragte „The Wall Street Journal“ en forsideartikel der hed „Forskning tyder på forbindelse mellem stress og fysiske sygdomme“. I artiklen hed det blandt andet at „alvorligt eller langvarigt stress kan gøre legemet mere modtageligt for mange lidelser, lige fra udslæt og forkølelse til hjerteanfald og kræft“.

Vi synes måske ikke at udslæt eller forkølelse er særlig alvorligt. Derimod forstår vi straks at hjerteanfald og kræft er alvorligt. Måske har vi endda selv været ramt af disse frygtelige lidelser.

Nogle forestiller sig måske at det kun er voksne i visse højtbelastede job der bliver smittet af stress. Men hvorfor sagde hjertelægen dr. Cooley da at vi alle er berørt af det? Sandheden er at stress rammer både unge og gamle, deriblandt mange man ville tro var immune over for det.

I en artikel der hed „Stress giver børnene de voksnes sygdomme“ fortalte det japanske dagblad „Yomiuri Shimbun“ at stress er årsag til at mange unge får mavesår, hjertesygdomme og sukkersyge, og giver dem problemer med overvægt og udmattelse.

Det er heller ingen hemmelighed at mange voksne hvis daglige arbejde har at gøre med børn og unge, er hårdt ramt af stress. En undersøgelse fra Ontario i Canada har vist at „skolelærere dør fire år tidligere end folk i andre professioner, og at stress er en af de faktorer der bidrager til det“. Mange mødre vil sikkert kunne forstå det. En hel del mødre der har et par livlige børn hjemme, er udsat for så meget stress at de føler nerverne hænge i laser.

Børn kommer også ind i billedet på en anden måde. Efter flere års forskning i Europa og Canada er dr. Dennis Stott nået til denne konklusion: „Stress hos gravide kvinder — og især det pres der skyldes et ulykkeligt ægteskab — er i meget stor udstrækning årsag til fysisk, mental og følelsesmæssig skade på ufødte børn.“ — Toronto „Star“.

Mange har fuldt ud erkendt at stressproblemet eksisterer i dag, og føler måske endda at det har ramt dem selv eller nogle af deres nærmeste. Men ikke alle kan forklare hvad stress egentlig er. Kan du? Ved du hvordan det indvirker på legemet? Og, hvad der måske er af endnu større interesse: Hvad kan man gøre for at komme det til livs?

Hvad er stress?

CHEFEN skælder og smælder, og det var ikke dig, men en anden, der havde begået en fejl.

Læreren gør dig til grin for øjnene af hele klassen.

Du står og har travlt med at lave mad, da den lille pludselig vælter en vase, og i det samme giver telefonen sig til at ringe.

Ja, mon ikke du ved hvad stress er — i det mindste i en vis udstrækning?

Men hvor mange af os ved hvad der egentlig sker i legemet under stress og hvordan dette indvirker på helbredet? Hvad er symptomerne på skadeligt stress? Og hvordan skal man helst reagere under stress, for at genfinde glæden og freden?

Hvad er det?

Begrebet „stress“ forstås forskelligt af forskellige mennesker, men det bibringer de fleste tanken om pres eller anspændthed. Det er dog kun en del af billedet.

Man kender metaltræthed. Det er et fænomen der kan opstå når metal har været udsat for stadig belastning eller tryk. Metallet revner, knækker eller giver sig på grund af belastningen, og hvis det for eksempel er en del af en flyvemaskine, kan resultatet blive katastrofalt.

Menneskelige belastninger, stress, kan på nogle områder sammenlignes med dette. Det drejer sig om en fysisk eller følelsesmæssig påvirkning af vort legeme, en påvirkning vi må tilpasse os for ikke at lide skade. For eksempel: Man opholder sig i solen en varm sommerdag, og legemet ophedes. Det er en form for stress. Eller man anstrenger sine muskler, hvad enten det er med at spille fodbold eller luge have. Musklerne bliver trætte, fordi der sker en forbigående ændring i den kemiske balance i dem. Også det er stress. Men legemet har sine egne modforholdsregler der automatisk bringes i anvendelse mod stress, så den sunde balance kan genoprettes. En af disse er sved — fordampningen afkøler legemet. En anden reaktion er søvn — en god nats hvile giver musklerne tid til at komme til kræfter igen, og det opståede stress forsvinder.

I dag er det dog mest almindeligt at tale om stress i forbindelse med følelsesmæssigt pres, hvilket jo også kan fremkalde fysiske forandringer. Hvis vi ikke er klar over hvilke forandringer der sker i os, ved vi måske heller ikke hvordan vi kan samarbejde med vort legemes medfødte tilpasningsevne.

„Kæmpe eller flygte“

Det er ikke vort ønske at belaste dine nerver unødigt, men vi indbyder dig alligevel til at forestille dig denne situation: Det er aften, og du spadserer hen ad en dunkelt oplyst gade. Et stykke længere fremme dukker tre „læderjakker“ op; de krydser gaden og styrer hurtigt hen mod dig. Hvad sker der nu inden i dig?

Faresituationen får dig til at føle det som om en alarmklokke i dig går i gang. Du bliver anspændt, åndedrættet bliver dybere. Hormonet adrenalin strømmer ud i blodkredsløbet. Leveren afgiver sukkerstoffer. Blodets indhold af sukker og fedt (kolesterol) stiger, for at du kan have brændstof nok til en toppræstation. Pulsen stiger, hjertet banker, blodtilførselen til musklerne øges. Alle sanser spændes, du er klar til hurtig handling eller beslutning. Denne „kæmpe-eller-flygte-reaktion“ sættes i gang af følelser som vrede eller angst.

I sig selv er det ikke nogen forkert eller skadelig reaktion. I det nævnte tilfælde kan den bevirke at du løber hurtigere end du troede du kunne. Den kan også hjælpe dig til at beherske dig og give et mildt svar hvis du bliver provokeret. (Ordsp. 15:1; Matt. 5:39) En lignende, og ganske gavnlig, reaktion opstår både under arbejde og leg, for at „vække dig til dåd“. Det kan ske under boldspil. Du ser pludselig bolden komme hen mod dig! Lynsnart skal du gribe den og kaste den tilbage. I ét nu skruer legemet op for ydeevnen og gør sig parat til at handle.

Men hvad nu hvis man i længere tid befinder sig i denne spændte alarmtilstand uden at legemet får udløsning for sine kræfter ved den befriende handling det har indstillet sig på?

Det kan for eksempel være at en mand har ansvar for at kontrollere nogle dele på et samlebånd der bevæger sig hurtigt forbi ham; eller måske har han en følelse af at chefen altid er efter ham; eller han er nødt til at udføre et ensformigt arbejde der både keder ham og gør ham frustreret. En kvinde er blevet forladt af sin mand, og nu føler hun sig kasseret og ubrugelig, men må alligevel kæmpe den daglige kamp med sit job og samtidig passe børnene og hjemmet om aftenen.

Hvis man ofte eller i længere tid ligger under for et sådant pres og ikke oplever nogen lindring eller ved hvordan man skal forholde sig under dette pres, bliver resultatet ofte regulært stress. I modsætning til den sunde form for stress eller spænding som sætter en i stand til at udføre en præstation, kaldes dette ofte for „skadeligt stress“, da denne tilstand af forlænget alarmberedskab netop kan være farlig for legemet.

Det konstante pres bringer legemets normale ligevægt i fare. Blandt andet kan det resultere i en ophobning af kolesterol i arterierne eller medføre åreforkalkning. Det kan også indvirke på lymfesystemet og de hvide blodlegemer, så legemets evne til at bekæmpe infektioner og reagere over for fremmede stoffer bliver hæmmet.

Symptomer at være på vagt over for

Du vil måske mene at du ikke er spor i tvivl om det hvis du selv har stress. Men er du sikker på det? Det er ganske rigtigt at man somme tider selv kan mærke presset. Men i mange tilfælde vil man ikke sætte symptomerne i forbindelse med stress. Det fører til at man i bedste fald kun behandler symptomerne, og aldrig tager fat på det der ligger bag. Sådan kan det gå os alle.

For eksempel fik en 39-årig mand et arbejde der var mere krævende end han var vant til; i flere måneder krævede det ekstra koncentration og overarbejde om aftenen og i weekenderne. Han begyndte at få søvnbesvær og fik smerter i lænderegionen. Behandlinger og øvelser hjalp ikke. Sov han så dårligt på grund af sin dårlige ryg, eller skyldtes rygsmerterne manglende søvn? Da perioden med ekstraarbejde var forbi, forsvandt begge symptomer. Hvad var de kommet af? Stress, naturligvis.

Her er nogle af de almindelige symptomer på stress:

Usædvanlig irritabilitet: Man lader sig lettere ophidse over småting. Andre lægger mærke til det, og taler om det.

Søvnbesvær: Man er længere tid om at falde i søvn, eller man vågner om natten og kan i flere timer ikke falde i søvn igen.

Ændret åndedræt: Man bliver stakåndet uden at der er nogen åbenbar grund til det.

Ømhed i musklerne: Musklerne smerter uden at årsagen er motion eller gavnligt arbejde.

Dårlig fordøjelse, uro i maven: Man mister måske appetitten, eller kan kun spise lidt ad gangen.

Affekt: Man viser ændret optræden, taler uafbrudt, kommer let i affekt, begynder at ryste og skælve over småting.

Man behøver selvfølgelig ikke at tro at man er blevet offer for skadeligt stress, blot fordi ét af de nævnte symptomer optræder. Man kan få ondt i ryggen fordi man mangler motion, eller fordi man har forløftet sig på noget tungt. Man kan få søvnbesvær fordi man spiser lige før man går i seng, eller drikker kaffe eller te om aftenen. Men hvis et af symptomerne viser sig uden nogen synlig grund, gør man nok klogt i at overveje om man ligger under for skadeligt stress.

Mulige årsager

Selvfølgelig holder ingen af at tænke for meget på det pres han udsættes for. Hvorfor ikke bare glemme sorgerne? tænker mange. Men da stress kan have så skadelig en virkning, er det trods alt en god idé at mærke sig nogle af de mest udbredte årsager til stress. Hvis vi holder øje med disse farer, og måske genkender dem når de er ved at berøre os selv, er vi bedre i stand til at modvirke stress.

Skemaet på denne side peger på nogle af de situationer der af sociologer regnes for at være blandt livets mest stressgivende. Har du befundet dig i en af dem? Da er det meget tænkeligt at du har haft stress.

Mange mennesker oplever at det miljø de lever i, giver dem stress. Måske bor de i en overfyldt storby og har en fornemmelse af at de altid bliver puffet, skubbet og mast. Kraftig eller vedvarende støj kan også fremkalde stress. Det bør man særlig tænke på hvis man bor eller arbejder under forhold med megen støj, men alligevel i fritiden er tilbøjelig til at mishandle sine ører med øredøvende musik til at „slappe af“ ved. Dårlig ventilation kan for øvrigt gøre stressbyrden værre.

Vi har allerede nævnt at mange typer job kan rumme stressfare. Men noget der kan gøre det værre er konkurrenceånden, den idé at man for enhver pris skal ’komme frem’, eller skaffe sig de samme luksusgoder som andre. (Se Prædikeren 2:22-24; 4:4) I Forbundsrepublikken Tyskland fortæller læger at „stress hos befolkningen for det meste skyldes ’die Leistungsgesellschaft’, eller ’præstationssamfundet’, hvor hovedvægten stadig lægges på jagten efter materiel succes og pralende forbrug, den jagt der begyndte samtidig med Tysklands ’økonomiske mirakel’“.

Søvnløshed kan hos nogle være et symptom på stress, mens det hos andre kan være årsagen. De presser sig selv, prøver at nå mere end døgnets timer tillader, og får derfor ikke den søvn de skal have. Og hvis man sidder sent oppe for at se fjernsyn, kan det være skadeligt på to måder, især hvis det drejer sig om spændingsfilm — man kommer for sent i seng, og man sover for dårligt når man kommer i seng.

Her er nogle flere stressvoldende situationer: Aggressiv bilkørsel i tæt trafik; konstant uenighed i hjemmet eller med svigerforældrene; bekymringer over inflationen eller indtægtens faldende købekraft; flytning til ny skole eller nyt boligkvarter; små irritationer der får lov at blive til konstant, men undertrykt, vrede.

Det er rigtigt at vort legeme er indrettet til fysisk og følelsesmæssigt at genvinde kræfterne efter en periode med stress, men virkningerne af stress kan godt „ophobe sig“. Noget der gør dette mere indviklet, er at vores evne til at reagere over for stress bliver mindre efterhånden som vi ældes (en proces der måske i sig selv fremmes af stress).

Man behøver dog ikke at fortvivle, som om dette stress var endnu en byrde på det i forvejen vaklende læs. Det har vist sig at omkring 25 procent af de overlevende efter mange års ophold i nazistiske koncentrationslejre — en oplevelse der repræsenterer noget af det yderste i langvarigt stress — ikke havde nogen fysiske efterveer der kunne føres tilbage til stress.

Det er altså muligt at gøre noget ved stress. Og vi har endda grund til at tro at en varig løsning på problemet venter os.

[Ramme på side 7]

MEST STRESSFREMKALDENDE SITUATIONER I LIVET

I rækkefølge efter betydning

1. Ægtefælles død

2. Skilsmisse

3. Separation

4. Fængselsstraf

5. Dødsfald i nærmeste familie

6. Egen tilskadekomst eller sygdom

7. Indgåelse af ægteskab

8. Afskedigelse fra job

9. Ægteskabelige uoverensstemmelser

10. Pensionering

11. Sygdom hos et familiemedlem

12. Graviditet

13. Vanskeligheder i kønslivet

14. Familieforøgelse

15. Ændring i økonomiske eller forretningsmæssige forhold

Baseret på oplysninger indsamlet af dr. T. Holmes og dr. R. H. Rahne, omtalt i „Modern Maturity“.

[Diagram på side 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

LEGEMETS REAKTION PÅ STRESS

Angst eller vrede fremkalder en „kæmpe-eller-flygte-reaktion“

Hjertet slår hurtigere

Lungerne hurtigere åndedræt

Leveren tilfører blodet sukker- og fedtstoffer

Maven fordøjelsen nedsættes

Øjnene større pupiller

Musklerne spændes, parate til brug

Binyrerne afgiver et stærkt hormon

Stress kan overvindes — men hvordan?

ÉN ting er at vide at stress breder sig som en epidemi, og at det kan føre til alvorlige sygdomme, noget helt andet er at vide hvad man kan gøre ved det.

Et af de vigtigste skridt er, som nævnt i den foregående artikel, at finde ud af årsagen til det stress man eventuelt lider under. Et værk med titlen „Understanding Human Behavior“ (Forståelse af menneskets adfærd) fortæller i bind 1 hvorfor dette er så vigtigt: „Husk at stress opstår når vort sind og legeme holdes i konstant, skønt ikke nødvendigvis højeste, alarmberedskab af et fysisk eller psykisk problem. I mange tilfælde behøver man kun at definere det fysiske eller psykiske problem for at fjerne det, og det opståede stress vil forsvinde af sig selv.“ Sagen er denne: Hvis man i sine tanker klart kan definere hvad det er man føler sig belastet af, vil ens reaktion på det ikke længere være så alvorlig, selv når problemet ikke kan fjernes.

Vi vil her prøve at give nogle praktiske forslag der kan hjælpe dig til at klare dig bedre, hvis du er udsat for stress.

Prøv at tilpasse dig

Nogle prøver at slippe helt bort fra den situation der fremkalder stress. For eksempel ser de sig om efter et nyt sted at bo eller arbejde, for at komme væk fra de forhold der udsætter dem for konstant spænding — det kan være en støjende og ildelugtende arbejdsplads, eller et snavset og overbefolket boligkvarter.

Det kan selvfølgelig hjælpe, men den slags drastiske skridt er ikke altid nødvendige. Nogle har fundet ud af at skåne deres nerver for den voldsomme trafik i myldretiden, ved at køre til eller fra arbejde lidt tidligere, henholdsvis senere. Ventetiden bruger de til noget de alligevel skulle have gjort, såsom at læse, studere eller skrive breve. Det vigtigste er imidlertid at de ved denne lille justering i deres liv beholder fornemmelsen af at det stadig er dem selv der bestemmer over deres tilværelse, hvilket ifølge eksperterne er en nøglefaktor ved overvindelsen af stress.

Også for forældre kan tilpasning være en hjælp. Nogle forældre synes at slingre fra den ene krise til den anden. Det de har behov for er måske at give deres børn nogle faste, konsekvente retningslinjer at gå efter. Bibelen har vist sig at være en uovertruffen kilde til vejledning i hvordan man skal bære sig ad over for børn. (Se Efeserbrevet 6:1-4; Ordsprogene 29:15, 17.) Millioner af Jehovas vidner har prøvet denne vejledning fra Gud, og kan bevidne at det modvirker stress i familien.

Lad os se på et andet forhold: Støj. Hvad kan man gøre hvis man har stress på grund af støj? Derhjemme kan man selvfølgelig lukke vinduerne og sætte kraftige gardiner op foran dem. Man kan også sørge for at døren til det rum hvor der er radio eller fjernsyn, kan lukkes, så der er andre steder man kan være i ro. Man kan gøre noget lignende på sin arbejdsplads. Hvis ikke, kunne man prøve med „høreværn“, små ørepropper. Rene og ryddelige omgivelser i hjemmet og på arbejdspladsen medvirker også til at man føler sig godt tilpas, og modvirker derfor stress.

Det er tænkeligt at den slags justeringer ikke totalt fjerner det stress der er opstået på grund af disse problemer. Men selv om de kun formindsker problemerne, vil de alligevel være med til at gøre livet sundere og nemmere for dig.

Tal ud

Prøv ikke at holde alle dine bekymringer for dig selv, som i en trykkoger. Det giver stor lindring at tale ud med nogen om dem. Tal med en forstående ven, en du respekterer, en der måske kan give råd og hjælp. Du har selvfølgelig ikke lyst til at være en der altid beklager sig over sine bekymringer, hvad enten de er virkelige eller indbildte. Men det bliver du heller ikke ved blot at betro dig til en ven du har tillid til.

Foruden at du sikkert vil føle en umiddelbar lindring, vil du måske også kunne se dine problemer i et nyt lys og få gavn af nogle praktiske råd fra en der har større livserfaring. (Ordsp. 18:24; 20:5; Tit. 2:3-5) Mange har fundet det en hjælp at åbne deres hjerte for Gud, der hører fortvivlede menneskers bøn om anråbelser. – 2 Krøn. 6:19.

Motion hjælper

Husk at legemets reaktion på stress ofte er at „kæmpe eller flygte“; det forbereder sig på en anstrengelse. Blodets indhold af sukker- og fedtstoffer øges; men ved god motion kan man få brugt dette ekstra brændstof. Sådan modvirker man de biokemiske virkninger af stress, og genopretter legemets sunde balance.

Holder du af motion, såsom at svømme, vandre eller spille tennis? Så dyrk motion. Og hvis du er udsat for stress men ikke holder af motion, så dyrk motion alligevel. Du vil føle dig bedst tilpas hvis du gør nogle energiske øvelser hver dag, ligesom du hver dag er udsat for stress.

Sund motion kan bestå i at man går når man skal til købmanden, i stedet for at tage bilen eller bussen. Nogle kan måske gå til og fra arbejde, eller bruge trappen i stedet for elevatoren. Man kan også ’afbrænde’ sit stress på en nyttig måde ved at grave have, banke tæpper og så videre.

Balance mellem arbejde og leg

Nogle betragter arbejde og leg som to modsatte aktiviteter der bekriger hinanden. Det er en indstilling der kun kan virke fremmende på ens stress.

Det hjælper at gøre sig klart at arbejde ikke er et onde. Man har fysisk og psykisk godt af at være aktiv og produktiv. Derved skaffer man sig sit udkomme, og mulighed for også at nyde sine adspredelser. (Præd. 3:12, 13) I bogen „Stress uden angst“ (Gyldendal, 1980) siger dr. Hans Selye: „Ens vigtigste mål bør ikke være at arbejde [eller være beskæftiget] så lidt som muligt . . . For at kunne nyde sin fritid fuldt ud må man først være træt, ligesom sult er den bedste forudsætning for fuld nydelse af mad.“

Også mens man arbejder er det muligt at ’afstresse’. Med faste mellemrum kan man give sig tid til at strække sig, bukke sig eller lignende, så musklerne i ansigtet, nakken, skuldrene og ryggen bliver rørt lidt. Det virker lindrende for stress.

Ligesom der er en tid til arbejde, bør der også være en tid til adspredelse. Fastsæt nogle tider hvor du foretager dig noget andet end du plejer, for eksempel dyrker en hobby du kan lide, noget der vil aflede dine tanker fra det fysiske eller følelsesmæssige pres. Dr. Hans Selye tilføjer: „I de fleste tilfælde er omlægning fra én form for beskæftigelse til en anden mere afslappende end fuldstændig hvile.“

God nattesøvn

Nogle har tillagt sig den vane at sidde længe oppe om aftenen for at snakke over en kop kaffe eller se fjernsyn, måske et eller andet program der ’hjælper dem til at slappe af’. Hvis de overhovedet opnår en afslappende virkning på denne måde, skal virkningen i hvert fald ses i forhold til den voksende gæld de oparbejder på deres søvnkonto. Underskud af søvn er i sig selv en form for stress, både for sindet og legemet, og det forringer ens evne til at klare andre former for stress.

Da stress fremkalder fysiske ændringer i legemet, forstår man hvorfor det er så vigtigt at få tilstrækkeligt med søvn og hvile. Søvn tillader legemet at komme til hægterne, reparere småskader, og genfinde den biokemiske balance. Shakespeare havde ganske ret da han sagde: „Søvnen, som løser op bekymringens uredte garn, som ender hver dags liv, det friske bad for livets bitre møje, den milde lægedom for sjælens sår, den anden dækning på naturens bord, den ret, som styrker bedst ved livets måltid.“

Hvis du er blevet offer for stress, er det altså umagen værd at prøve den gode nattesøvns kur. Prøv især at fastlægge bestemte sengetider, som du følger uge efter uge.

Dit syn på tingene

Den vigtigste faktor der kan hjælpe dig til at overvinde stress har ikke noget at gøre med hvor du bor eller arbejder. Det vigtigste er heller ikke hvor megen motion eller søvn du får. Nej, det er dit eget syn på tilværelsen og dens pres og problemer.

En treårig undersøgelse man har foretaget blandt flyveledere har vist at stærk anspændthed meget ofte forekommer i denne profession. Det var dog ikke alle flyveledere der led under stress. Dr. Robert M. Rose fortæller at ’det der forøgede sygdomshyppigheden hos dem, så ud til at være den holdning nogle havde til deres arbejde’. Efter flere årtiers forskning angående stress er dr. Selye nået til en lignende slutning: „I stedet for at sætte sin lid til medicin eller andre kunstige løsninger, tror jeg at der findes en anden og bedre måde at behandle stress på, nemlig at indtage en anden holdning til de forskellige begivenheder i tilværelsen.“

Man må lære at prioritere — bedømme hvad der kommer først i ens liv. Man står måske over for en situation der vil betyde øget pres — et nyt job, en familieforøgelse, en sammenkomst, et banklån, eller noget helt andet. Før man beslutter hvad man vil gøre og hvordan man vil reagere, bør man spørge: ’Er jeg villig til at påtage mig det ekstra pres? Er det så meget værd? Hvor vigtigt er det for mig?’ Denne fornuftige bedømmelse vil hjælpe én til at indse hvad der kommer først og hvor man må sætte grænsen, hvilket alt sammen medvirker til at man føler sig mere glad og befriet.

Om vort syn på penge giver Bibelen mange råd i samme retning. For eksempel skrev apostelen Paulus: „De der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, . . . For kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting, og ved at række ud efter denne kærlighed . . . [har nogle] gennemstukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Tim. 6:9, 10) Jesus talte om en mand der anstrengte sig for at skaffe sig så megen rigdom som muligt men pludselig afgik ved døden. Jesus sluttede med at sige: „Således går det den der samler sig værdier til sig selv men ikke er rig hos Gud.“ (Luk. 12:16-21) Han rådede os altså til ikke unødigt at bekymre os — føle stress — over føde, klæder og husly. ’Lettere sagt end gjort,’ siger du. Ja, rigtigt. Men hovedsagen er at vi går i gang med at ændre vort syn på disse ting. Selv en rejse på 1000 mil begynder med det første skridt.

I sin bjergprædiken tilføjede Jesus: „Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har nok i sin egen slethed.“ (Matt. 6:25-34) Dette bibelske råd rammer plet. Den mest moderne vejledning angående stress kan ikke sige det bedre.

Vil stress en dag forsvinde?

Det vil ikke være realistisk at tro at man kan blive helt fri for stress i den nuværende tingenes ordning. Uanset hvordan man lever eller hvor sundt et syn man anlægger på tingene, vil der være ting der kan give os skadeligt stress. For eksempel er der megen kriminalitet. Fordomme og uretfærdigheder kan også give os sorger. Og sygdom og ægteskabelige problemer kan belaste os. Vi må altså lære hvordan vi kan klare os under stress.

Men er der håb om at det skadelige stress en dag i fremtiden helt vil forsvinde? Svaret er ja. Og vi har gode grunde til at give dette svar. Oplysninger om dette fremtidshåb vil endda kunne hjælpe en til allerede i dag at klare sig bedre under stress. Herom mere i den følgende artikel.

[Illustration på side 12]

Bank

Befrielse for stress — nu og altid

HVILKE svar ville man få hvis man foretog et rundspørge med spørgsmålet: „Bliver vi nogen sinde helt fri for det skadelige stress?“

Langt de fleste vil sikkert svare — ud fra egen erfaring og ud fra de fremtidsudsigter eksperterne giver os — at vi aldrig kommer af med dette stress.

Nogle få vil måske svare nok så fornøjet at det hele nok skal gå og at mennesket sikkert en dag vil lære at løse alle problemer og fjerne det skadelige stress.

Den sidste opfattelse er måske, dybest set, en negativ reaktion på stress, en kommen til kort. Professor Irving Janis siger herom: „En anden mangelfuld forsvarsreaktion er ’den defensive flugt’, hvori man søger befrielse for de følelsesmæssige spændinger ved at hengive sig til ønsketænkning.“ — New York „Times“, søndag den 18. maj 1980.

Ja, det er en sørgelig kendsgerning at mange der prøver at overvinde stress, ser bort fra realiteter der ville hjælpe dem til at klare sig. Der er realiteter der kan hjælpe dig til at finde lindring for stress, og samtidig give et pålideligt grundlag for troen på at skadelige spændinger en dag helt vil forsvinde.

Universet og Guds eksistens — realiteter

Den tidligere citerede dr. Hans Selye, en af verdens største autoriteter på området stress, har skrevet: „Ingen der ikke er helt uden følelser kan betragte himmelen en stjerneklar nat uden at spørge sig selv hvor stjernerne er kommet fra, hvor de er på vej hen, og hvad det er der bevarer universets orden. Og de samme spørgsmål opstår når vi betragter menneskelegemets indre univers.“ — „The Stress of Life“.

Har du nogen sinde givet dig tid til at tænke på hvor vidunderligt menneskelegemet egentlig er? Har du ladet dit blik og dine tanker dvæle ved stjernehimmelen? Den slags meditation kan faktisk være et vigtigt skridt på vejen til at overvinde stress. Dr. Selye skriver: „At meditere over . . . den harmoniske ynde i Naturen, så mangfoldigt som den ytrer sig, er en af de mest tilfredsstillende oplevelser et menneske kan få. . . . Betragtningen af noget der er uendelig meget større end vort eget bevidste jeg, får alle vore daglige fortrædeligheder til at synes langt mindre ved denne sammenligning. Der findes en grad af fred i sjæl og sind som kun kan nås ved kontakt med det sublime.“

For mange hundrede år siden gjorde digterkongen David netop hvad denne stressekspert i dag anbefaler. Han betragtede stjernehimmelen, og erklærede: „Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk.“ — Sl. 19:2.

David erkendte noget som millioner af tænkende mennesker siden ham også har sluttet: Det er en af universets grundlæggende realiteter at der findes en Gud, Skaberen af universet og af mennesket. I sammenligning med ham og hans værk er vi mennesker ubetydelige. David sagde om Gud: ’Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu?’ — Sl. 8:4, 5.

Hvis du indser at stress er — eller kan blive — et problem for dig, bør du altså give dig tid til at reflektere over Guds eksistens, storheden i hans værker og gerninger, og dit eget forhold til ham. På den måde undgår du „defensiv flugt“ og får i stedet universets realiteter sat på plads i din egen bevidsthed.

Det virker i dag, og vil virke i fremtiden

At anerkende Guds eksistens vil på mange måder hjælpe dig til at overvinde stress.

For det første vil det øge din respekt for den vejledning han har givet os i Bibelen. Kong David kunne sige, både på baggrund af egne og andres erfaringer: „[Jehovas] lov er fuldkommen, kvæger sjælen, [Jehovas] vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis.“ — Sl. 19:8.

Guds ord giver os blandt andet vejledning om at afholde os fra løgn, tyveri, drukkenskab, utroskab og kønslige forbindelser før ægteskabet. De der giver sig af med sådanne ting gør det måske for fornøjelsens skyld, for at ’gøre livet nemmere’, eller for at undgå en pinlig situation. Men i realiteten får de som regel mere stress af det — på grund af dårlig samvittighed, andres modvilje, eller sygdomme de selv har skaffet sig på halsen fordi de har handlet forkert. Den der følger Guds vejledning vil derimod undgå det stress der kommer af alle disse ting, og samtidig få større glæde og fred i sindet.

Over hele jorden kan millioner af Jehovas vidner bekræfte dette af egen erfaring. Selvfølgelig kan ingen i dag leve et liv helt uden stress. Men det har i høj grad hjulpet dem at følge den sande kristendom. Dette er i harmoni med Jesu ord: „Kom til mig alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. . . . I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ — Matt. 11:28-30.

Der er endnu en grund til at vort stress vil fortage sig efterhånden som vi drages til Gud. Vort liv vil få et mål og en mening. Idet vi sætter os for at behage Gud, vil vi se dette som et mål i alt hvad vi gør.

I bogen „Stress uden angst“ siger dr. Selye at historien gang på gang har bevist at „de, der har troet på deres Guds ufejlbarlighed eller på deres særlige adfærdslove, har været relativt velafbalancerede og lykkelige, . . . Troen har i det mindste givet menneskene vejledning, grundlag for engagement, selvdisciplin samt arbejde, hvilket er nødvendigt for at forhindre unormal, kaotisk optræden.“ — S. 14.

Denne anerkendelse af Skaberen og hans principper vil også virke opbyggende fordi den muliggør samvær med en menighed af lykkelige kristne mennesker. De der allerede er tilsluttet Jehovas Vidners kristne menigheder, tager med glæde imod alle der gerne vil behage Gud, og samarbejder gerne med dem. De vil også gerne vise andre hvordan det i dag kan være gavnligt at følge Bibelens vejledning, hvordan det medvirker til at skære ned på det skadelige stress.

Det er deres oprigtige ønske at praktisere den kristne kærlighed i overensstemmelse med disse betydningsmættede ord af Jesus: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh. 13:35) Hvis du studerer Bibelen, færdes sammen med kærlige kristne mennesker, lærer at vise kærlighed og hjælpe andre, da vil pres og anspændthed efterhånden mindskes. Andre vil finde at du er tiltalende at være sammen med. Du vil ikke så ofte komme i konflikt med andre, for du har efterhånden vundet deres respekt og velvilje. — Matt. 5:40-48; Luk. 6:38.

Denne hjælp til overvindelse af stress er ikke blot en hjælp i dag; den peger frem til bedre tider der vil komme. I bogen „Religious Movements in Contemporary America“ siges der: „I deres menighedsliv har Jehovas vidner et ægte fællesskab med tillid og indbyrdes anerkendelse. . . . Jehovas vidner tilbyder en alternativ livsstrategi der viser sine tilhængere vejen til identitet og selvrespekt, et fællesskab med indbyrdes anerkendelse, og et håb for fremtiden.“

Varig befrielse for stress

Skaberen er selv det faste grundlag for vort fremtidshåb. I sit pålidelige ord har han lovet at han vil gribe ind i menneskenes forhold. En af de velsignelser dette vil medføre er varig befrielse for det skadelige stress. Her er nogle af de ting Gud lover:

◆ Han vil for altid fjerne onde, egoistiske mennesker, dem hvis handlinger giver andre mennesker så mange sorger. — Sl. 37:28, 29, 34.

◆ Jordens indbyggere vil ikke længere være ondskabsfulde og opføre sig som vilde dyr, som så mange gør i dag; den vil være befolket af fredelige mennesker der lader sig lede af ’Jehovas kundskab’. — Es. 11:6-9; 35:9.

◆ Sygdom og død, der i dag er årsag til så megen sorg, vil blive erstattet af sundhed og liv. — Åb. 21:4.

◆ Da mennesker vil udføre sundt og ærligt arbejde, vil der også være en overflod af føde og andre livsfornødenheder. — Sl. 72:16.

◆ Al krig vil være forbi. Der vil herske fred og tryghed. — Mika 4:3, 4.

◆ Alle der lever vil vise den kærlige omsorg for medmennesket der er et kendetegn for sand kristendom. — Joh. 13:35.

Dette er ingen drøm. Når vi ser frem til dette er det ikke et udslag af ’defensiv flugt’ fra stress. Det er hvad universets Skaber lover os. Hvis du synes om disse udsigter, vil vi opfordre dig til at få mere at vide om dem gennem et bibelstudium sammen med Jehovas Vidner.

Livet under de beskrevne forhold vil ikke være begivenhedsløst og kedsommeligt. Der vil selvfølgelig være tider hvor hjertet begynder at slå hurtigere end ellers, hvor man bliver glad, bevæget eller parat til en ekstraindsats. Men det vil være sunde og normale reaktioner der skyldes glædelige oplevelser eller følelser. Det vil alt i alt være en pragtfuld modsætning til det skadelige og tilsyneladende uendelige stress vi i dag må kæmpe med!

[Ramme på side 15]

KÆRLIGHED, HAD OG STRESS

I et interview i bladet Readerʹs Digest har dr. Hans Selye sagt: „De to store følelser der bevirker at der er, henholdsvis ikke er, stress til stede, er had og kærlighed. Dette gør Bibelen opmærksom på gang på gang. Det den fortæller os, er at hvis vi ikke på en eller anden måde modvirker vores indbyggede selviskhed, så vækker vi frygt og fjendskab hos andre — og det er ikke et særlig gunstigt miljø at eksistere i! Og omvendt: jo mere vi modvirker denne selvoptagethed, jo mere kan vi påvirke andre til at holde af os i stedet for at hade os, jo mere trygge bliver vi, og jo mindre stress får vi at kæmpe med.“