Hold ægteskabet i ære!

JEHOVAS syn på ægteskab blandt mennesker kommer klart til udtryk i mange skriftsteder, som for eksempel i disse: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ Og: „[Jehova] hader skilsmisse.“ (Markus 10:9; Mal. 2:16) Imidlertid har den store modstander, Satan Djævelen, stillet sig i opposition til alt hvad der er rent og rigtigt. Her i „de sidste dage“, hvor ’onde mennesker går frem til det værre’, prøver Satan at bringe enhver kærlig ordning fra Jehova i vanry, deriblandt den ægteskabelige ordning. (2 Timoteus 3:1-5, 13; Åbenbaringen 12:9, 12) I betragtning af tidens alvor må Jehovas vidner mere end nogen sinde før være fast besluttede på loyalt at værne om ægteskabet, den ordning som Gud har truffet. — 1 Mosebog 2:24; Ordsprogene 27:11; Hebræerne 13:4.

Problemer i ægteskabet

Det er givet at der vil være ægteskabelige problemer lige så længe mennesker er ufuldkomne. (1 Korinter 7:28-34) Men når begge parter er troende og derfor tager Jehova med i alt hvad de gør, er der gode muligheder for at det ægteskabelige bånd imellem dem kan være stærkt. Det kristne ægteskab bliver da som „en tretvundet snor, der ikke brister i hast“. (Prædikeren 4:12) Hvis der er en eller anden ulighed eller uenighed mellem to kristne ægtefæller, kan de lægge det frem for Jehova i bøn i tillid til hans hjælp. Ofte kan man finde en løsning hvis man roligt drøfter sagen igennem i lyset af skriftsteder som Første Korinterbrev 13:4-8, Efeserbrevet 5:21-33 og Kolossenserbrevet 3:12-14, 18, 19. Når man har fulgt Bibelens vejledning om kun at ’gifte sig i Herren’, har man et godt grundlag for at kunne løse sine problemer ved hjælp af Bibelen. — 1 Korinter 7:39.

Hvis parterne ikke på egen hånd kan finde en tilfredsstillende løsning, kan de vælge at søge råd hos en af de ældste i den kristne menighed. Når de anlægger samme syn på tingene som Jehova, skulle de være i stand til at bevare deres ægteskab og desuden fremelske den enhed og kærlighed som Gud oprindelig ønskede at der skulle være mellem ægtefæller. — 1 Mosebog 2:24; Ordsprogene 31:10-12, 28, 30; Mattæus 19:4-6.

Når den ene er ikke-troende

Forholdet er måske noget anderledes når kun den ene part tager imod sandheden og den anden ikke vil lytte til Rigets budskab. Men selv da kan der eksistere et godt ægteskab, og ægtefællerne kan nære sand kærlighed til hinanden. Som apostelen Peter sagde, kan den kristne hustrus „rene adfærd og dybe respekt“ efterhånden vinde den ikke-troende mand for sandheden. På samme måde kan en nylig omvendt ægtemand måske vinde sin hustru. (1 Peter 3:1-7) Hvis der er dybereliggende problemer må den troende behandle disse problemer meget taktfuldt og med tålmodig udholdenhed, idet han eller hun altid viser „åndens frugt“. — Galaterne 5:22, 23.

Den kristne kan blive truet, slået og udskældt. Men betyder det at vedkommende skal forlade den ikke-troende? Apostelen Paulus giver denne vejledning: „En hustru [må] ikke . . . gå fra sin mand; men hvis hun virkelig går, så lad hende forblive ugift eller også forlige sig med sin mand; og en mand må ikke forlade sin hustru.“ Paulus nævner yderligere at det vil være til åndelig gavn for eventuelle børn hvis ægteskabet bevares. Det kan også rent praktisk og materielt være en fordel for den troende part og for børnene. Men hvis den dårlige behandling bliver ligefrem uudholdelig og den troendes liv er i fare, kan vedkommende beslutte at „gå“. Det bør dog stadig være hans eller hendes ønske at „forlige sig“ med den anden når det er muligt. (1 Korinter 7:10-16) Det at den ene part ’går’, er bibelsk set ikke tilstrækkelig grund til skilsmisse og nyt ægteskab. En skilsmisse eller separation efter loven kan imidlertid give den troende en vis beskyttelse mod at lide yderligere overlast.

Bibelsk gyldig skilsmisse

Er der nogen som helst omstændigheder der tillader den kristne at skille sig fra sin ægtefælle og gifte sig igen? Husk at Jesus sagde: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ Jesus fortsatte imidlertid: „Enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ — Mattæus 19:6, 9; se også 5:32.

Betyder det at en kristen som er træt af sin ægtefælle eller er ’blevet forelsket’ i en anden, blot kan fremkalde en situation der indbefatter utugt og derefter gifte sig med den anden? Desværre har der været tilfælde hvor to, der begge har hævdet at være kristne, har benyttet sig af utugt som et overlagt kneb for at bryde ægteskabelige bånd. Er sådanne mon så tåbelige at de tror at Jehova ikke kender „hjertets tanker og hensigter“? (Hebræerne 4:12, 13) De har åbenbart den opfattelse at de med fuldt overlæg kan begå umoralitet, blive udstødt, gifte sig med hinanden og efter et års tid „vise anger“ og blive genoptaget i menigheden.

I sådanne tilfælde må der imidlertid gå et godt stykke tid før de ældste overhovedet kan overveje en anmodning om genoptagelse. Samvittighedsfulde ældste vil ikke forhaste sig. De vil overbevise sig om at der er meget klare tegn på frugter som stemmer med en sindsændring. Selv om en sådan synder på et tidspunkt bliver genoptaget, vil der endda gå mange år før de ældste, om overhovedet nogen sinde, vil kunne anbefale ham til særlige forrettigheder i menigheden. I hvert fald vil sådanne privilegier ikke kunne gives før den uskyldige part har giftet sig igen eller er afgået ved døden. (1 Timoteus 3:2, 12) Når vi husker at Guds retfærdige lov i det gamle Israel påbød at ægteskabsbrydere skulle stenes, forstår vi hvor alvorligt man synder mod Jehova hvis man overlagt bryder sit ægteskab på denne måde. (5 Mosebog 22:22) Uanset hvilken afgørelse vore menigheder i dag måtte træffe, er Jehova altid den øverste Dommer. „Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ — Hebræerne 13:4.a

Bevar dit ægteskab

Til beskyttelse for Guds tjenere og i håb om at de der måtte have moralske problemer vil søge vejledning i den kristne menighed og holde ægteskabet i ære som noget der er indstiftet af Jehova, vil vi her behandle nogle spørgsmål i forbindelse med utugt. Vi er her i fuld overensstemmelse med Bibelen, som også omtaler disse intime spørgsmål på en åben og ligefrem måde. — Se Tredje Mosebog 20:10-23; Femte Mosebog 31:12; Mattæus 5:27, 28; Romerne 1:26, 27; Judas 7.

Når to er gift med hinanden bør de, i stedet for at søge en undskyldning for skilsmisse, søge at bevare deres ægteskab. Hvis den ene begår umoralitet og angrer, kan den uskyldige vælge at tilgive, så det gudgivne ægteskab bevares. Her er der lejlighed til at vise barmhjertighed, som er endnu en af Jehovas enestående egenskaber. — 2 Mosebog 34:6; se også Nehemias 9:17.

Men hvordan skal man se på det hvis den skyldige ikke angrer og ændrer sind, hvis han udstødes og måske endda fortsætter med groft umoralske handlinger? Eller hvordan skal man se på det hvis den uskyldiges åndelige eller fysiske sundhed ligefrem er i fare? Jesu ord i Mattæus 19:9 viser da at der er bibelsk grundlag for skilsmisse (idet utugt er den eneste bibelske grund til skilsmisse), og ved at lade sig skille ville man ikke nødvendigvis gå imod den bibelske formaning om at bevare ægteskabet så vidt det overhovedet er muligt.

Hvad er utugt?

Hvad forstår vi her ved udtrykket „utugt“? Det græske ord for utugt i Mattæus 19:9 er porneia. I en behandling i Vagttårnet for 1. marts 1973 (s. 118, 119) blev det oplyst at porneia „kommer fra et rodord der betyder ’at sælge’“. Det er altså forbundet med prostitution, en praksis der fandtes ved mange hedenske templer i det første århundrede, og som bekendt også eksisterer i dag.

Porneia bruges ganske vist også i en begrænset betydning, hvor det hentyder til kønslig forbindelse mellem to ugifte. Et eksempel på den begrænsede betydning findes i Første Korinterbrev 6:9, hvor „utugtige“ nævnes adskilt, sammen med dem der begår andre former for umoralitet, såsom ægteskabsbrydere og homoseksuelle. Men lige forinden, nemlig i Første Korinterbrev 5:9-11, bruger Paulus det samme ord idet han advarer de kristne mod at omgås „utugtige“. Kan man forestille sig at han her kun tænker på ugifte der bedriver utugt? Nej, for i kapitel 6 nævner han en hel række seksuelle handlinger som kristne bør afsky, deriblandt ægteskabsbrud og homoseksualitet. Det samme er tilfældet i Judas 7 og i Åbenbaringen 21:8, hvor vi læser at Gud vil dømme ikke-angrende „utugtige“ til evig udslettelse; dette drejer sig næppe udelukkende om ugifte som dyrker seksuelle forhold. Og påbudet fra det styrende råd i Jerusalem om at ’afholde sig fra utugt’ må forstås i denne brede betydning.b — Apostelgerninger 15:29.

Den brede betydning af ordet „utugt“ som det anvendes i Mattæus 5:32 og 19:9, må altså sigte til en lang række kønslige overtrædelser der finder sted uden for ægteskabet. Porneia er en groft umoralsk brug af kønsorganerne begået af mindst én person (hvad enten selve måden er naturlig eller pervers). Desuden må der have været en anden part i det umoralske forhold — en person af det ene eller det andet køn, eller et dyr.c Selvtilfredsstillelse (hvor uklogt og farligt dette end er i åndelig forstand) kan derfor ikke kaldes porneia. Derimod omfatter porneia alle de forskellige seksuelle handlinger der kunne finde sted i et utugtshus, hvor seksuelle tjenester købes og sælges. Den der gik til en prostitueret, kvindelig eller mandlig, for at købe en form for seksuel tjeneste, ville altså gøre sig skyldig i porneia. — Se Første Korinterbrev 6:18.

Gifte kristne

Hvordan forholder det sig da med ægtepars seksuelle forhold inden for ægteskabet? Det er ikke de ældstes anliggende at beskæftige sig nysgerrigt med gifte kristnes intime forhold. Men Bibelens ord spiller alligevel en stor rolle for kristne. De der gerne ’fortsat vil vandre ved ånd’ bør ikke ignorere de bibelske fingerpeg om hvordan Gud ser på tingene. De gør også vel i at opdyrke had til alt hvad der er urent i Jehovas øjne, for eksempel seksuelle handlinger der klart er perverse. Ægtepar bør bære sig ad på en måde der kan give dem fuldstændig ren samvittighed, så de uhindret kan fortsætte med at opdyrke „åndens frugt“. — Galaterne 5:16, 22, 23; Efeserne 5:3-5.

Hvordan skal en kristen da forholde sig hvis vedkommendes ægtefælle ønsker eller forlanger at de sammen skal udføre nogle seksuelle handlinger der ganske klart er perverse? De oplysninger vi har anført ovenfor, viser at porneia hentyder til forkerte handlinger uden for den ægteskabelige ordning. Hvis den ene af ægtefællerne gennemtvinger nogle perverse handlinger, for eksempel orale eller anale samlejeformer, inden for ægteskabet, er det altså ikke grund til en bibelsk skilsmisse der gør ægtefællerne fri til at gifte sig igen.d Den troende part er måske ulykkelig over forholdet, men når han eller hun trofast stræber efter at overholde Bibelens principper, vil det føre til velsignelse fra Jehova. I sådanne tilfælde kan det være en hjælp hvis ægteparret åbent drøfter sagen igennem, med det i tanke at det seksuelle forhold mellem ægtefæller bør være ærefuldt, sundt, og et udtryk for inderlig hengivenhed. Denne forståelse vil i hvert fald udelukke enhver handling der gør den ene af parterne ulykkelig eller er til skade for vedkommende. — Efeserne 5:28-30; 1 Peter 3:1, 7.

Som nævnt skal de ældste ikke optræde som „politifolk“ i forbindelse med de intime forhold hos ægtepar i menigheden. Men hvis det bliver kendt at et af menighedens medlemmer praktiserer eller åbent tilskynder andre til at praktisere perverse seksuelle handlinger inden for ægteskabet, kan vedkommende absolut ikke kaldes udadlelig, og han kan derfor ikke anvendes til særlige forrettigheder, såsom at være ældste, menighedstjener eller pioner. Hvis man praktiserer, eller tilskynder til, sådanne handlinger, kan det endda føre til udstødelse af menigheden. Hvorfor det?

I Galaterbrevet 5:19-21 nævnes mange laster der ikke klassificeres som porneia, men som alligevel kunne føre til at man ikke fik del i Guds rige. Blandt dem er „urenhed“ (græsk: akatharsia, det vil sige fordærv, snavsethed, uanstændighed) og „skamløshed“ (græsk: aselgeia, det vil sige vellyst, løsagtighed, fræk og trodsig adfærd). Hvis disse handlinger er grelle, kan de, ligesom porneia, være grund til udstødelse af den kristne menighed, men ikke til bibelsk gyldig skilsmisse. Den der åbent gør sig til talsmand for frastødende seksuelle handlinger er skyldig i skamløshed. Den der har en sådan indstilling kan naturligvis også synke så dybt at han begår porneia; da vil der være grundlag for bibelsk gyldig skilsmisse.e Vi forstår hvorfor alle hengivne kristne bør holde sig langt fra alle sådanne „kødets gerninger“ og endda føre krig imod dem! — Galaterne 5:24, 25.

Alle i Jehovas folk, både gifte og ugifte, bør afsky umoralitet af enhver art. De bør loyalt støtte alle Jehovas ordninger, deriblandt den ægteskabelige ordning. (Salme 18:23-27) De der er gift bør som „ét kød“ bestræbe sig på at ære Jehova og opdyrke sand kærlighed og respekt i deres ægteskab. (1 Mosebog 2:23, 24; Efeserne 5:33; Kolossenserne 3:18, 19) På denne måde, såvel som på andre måder, kan de vise at de ’ikke er en del af verden’ — en verden som Satan har trukket ud i et søle af umoralitet og fordærv, en verden der snart vil forgå sammen med sit begær. Idet vi husker at „den der gør Guds vilje forbliver for evigt“, bør vi alle bestræbe os på at søge Guds vilje med hensyn til ægteskabet, denne dyrebare ordning. — Johannes 17:16; 1 Johannes 2:17.

[Fodnoter]

I værket The New International Dictionary of New Testament Theology står der for eksempel at porneia betyder „urenhed, prostitution, utugt“. Der står også: „Denne ordgruppe [som porneia tilhører] kan hentyde til forskellige seksuelle adfærdsformer uden for ægteskabet i det omfang de afviger fra accepterede sociale og religiøse normer (for eksempel homoseksualitet, promiskuitet, pædofili [seksuelt misbrug af børn], og især: prostitution).“ Porneia indbefatter derfor også ægteskabsbrud (græsk: moikheia) og kan dække en lang række andre umoralske handlinger uden for ægteskabet, såsom oralt eller analt samleje eller omgang med dyr.

I 1979-udgaven af den ansete ordbog Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature (af Bauer, Arndt og Gingrich) defineres porneia som „prostitution, urenhed, utugt, hentydende til enhver utilladelig art af samleje“.

[Illustration på side 18]

Hold ægteskabet i ære – beskyt det mod umoraliteten i verden