Et besøg i en eksotisk have

MIN mor elskede roser og dyrkede dem selv. Som barn tilbragte jeg masser af tid sammen med hende i haven med at luge, beskære og passe planterne. Mor viste mig at havearbejde kan være en fornøjelse, og skabte grobunden for min kærlighed til havebrug — en hobby jeg har haft lige siden.

Da jeg tog hjemmefra for at studere på University of California i Berkeley, var det slut med det daglige havearbejde. Mens jeg læste til ingeniør, satte jeg pris på de dejlige haver på universitetets område. Krigen rasede i Vietnam, og jeg stod umiddelbart foran en stor afgørelse.

Jeg besluttede at melde mig ind i fredskorpset og blev sendt til universitetet i Washington for at blive oplært. Universitetsområdet dér var som et paradis. Lige meget hvorhen jeg rettede mit blik, var der søer, haver, plæner og sneklædte bjerge. I 1964 tog jeg til La Paz i Bolivia for at arbejde som lærer ved Universidad Mayor de San Andrés. Sikke en kontrast! Efter at have boet ved havets overflade kom jeg til at bo i 3500 meters højde. Deroppe var der kun få ting der kunne gro, og haven var noget jeg måtte dyrke i mine minder.

Efter to år i Bolivia fik jeg et lærerjob på en folkeskole i Wahiawa på Hawaii. Jeg boede i et lille hus på stranden ved Sunset Point, og jeg forelskede mig i palmer og andre tropiske planter. Det var som at være i paradis. Så slog tanken mig at jeg en dag i fremtiden ville anlægge en have med palmer som midtpunkt.

Jeg vendte tilbage til San Diego, hvorefter jeg tilbragte det næste halvandet år med at rejse på tommelfingeren fra Californien ned til Ildlandet i Argentina. I den periode begyndte jeg at læse i Bibelen. På min rejse tilbragte jeg mange timer i jungler, haver og parker hvor jeg tænkte over det jeg læste. Omsider vendte jeg tilbage til San Diego i 1972 og påbegyndte en lang og glædebringende karriere som matematiklærer i Coronado i Californien. Idéen med at få en have med tropiske planter begyndte at tage form.

Min første have

I maj 1973 købte jeg et lille hus ved Stillehavet i Ocean Beach, Californien. Dér, på toppen af en bakke, havde jeg nu et lille hus, en dejlig have og min begejstring for havedyrkning — lige hvad der skulle til for at realisere det der skulle blive min unikke have.

I begyndelsen dyrkede jeg min have på lykke og fromme. Mine eksperimenter var som skud i blinde. Hvis jeg syntes om en plante, købte jeg den og plantede den. Jeg plantede hvad der fangede mit blik, og hvad jeg fik lyst til. Jeg fulgte planternes vækst. Der var ikke den ting jeg ikke dyrkede: frugttræer, fyrretræer, løvtræer, stedsegrønne træer, buske og blomster.

Mange af planterne var nogle jeg huskede fra min barndom. At tage sig af dem var fredfyldt, fornøjeligt og tilfredsstillende, ja, en lise for sjælen. Hensigten med disse planter og deres skønhed, udformning og kompleksitet betog mig.

Det var ikke alle planterne jeg var tilfreds med, eller som udviklede sig efter hensigten, så mange blev kasseret. Jeg forestillede mig noget helt specielt. Planterne skulle ikke fylde for meget eller brede sig for hurtigt så haven kom til at virke rodet. Det krævede for meget arbejde og pleje. Desuden ønskede jeg sjældne planter — ikke de almindelige eller dem folk normalt har i deres haver. Jeg havde brug for et gennemgående tema. En dag fandt jeg det.

Min første palme

I 1974 tog jeg hen til den lokale planteskole, og her fandt jeg hvad jeg søgte, en Butia capitata. Den var så smuk med sin yndefulde krone af buede, blågrønne, finnede, eller fjerlignende, blade. Butia capitata anses af mange for verdens smukkeste palme. Den kaldes også en vinpalme på grund af sine søde frø med deres drueagtige smag. Palmen stammer fra Sydamerika, er let at holde og bliver 5 meter høj. Endelig havde min have et tema: sjældne tropiske palmer fra hele verden. Jeg havde valgt at dyrke „planterigets fyrster“.

Jeg begyndte nu at købe sjældne og eksotiske palmer på forskellige planteskoler. I én planteskole stod der i et fjernt hjørne, lige foran mig, en anden fantastisk palme — en Brahea armata. Den har stive, blågrønne vifteformede (håndformede) blade der stråler ud i en stjernekrone fra stammens top. Og dens aks danner med sine blomsterfrø nogle smukke, lysegule buer. Det fuldt udvoksede træ kan blive omkring 12 meter højt.

Nu var jeg virkelig blevet vild med palmer. Hvor kunne jeg finde flere af disse sjældne planter? Jeg begyndte at forhøre mig i og omkring San Diego, men uden større succes. Så stødte jeg på en værdifuld informationskilde — lokalafdelingen af The International Palm Society. Foreningen har tusinder af medlemmer fordelt på 81 lande. Den ligger inde med et væld af oplysninger om alle de palmer man kender til — over 200 slægter og cirka 3000 arter! Lokalafdelingen i Sydcalifornien udgiver The Palm Journal til sine medlemmer, og tidsskriftet er en uvurderlig kilde til ajourført information.

Denne kontakt har gjort det muligt for mig at skaffe og dyrke over 150 forskellige palmearter i min lille have. Jeg kalder den lille, for den er kun på 650 kvadratmeter. Mine palmer repræsenterer blot en brøkdel af de arter man indtil nu har opdaget. Vil du høre om mine favoritter?

Nogle af havens pragteksemplarer

Jeg holder af alle mine planter, men nogle få er virkelig enestående. Enkelte af dem føler jeg mig særlig tiltrukket af, måske på grund af deres eksotiske udseende eller deres tornede overflade. Andre har min særlige interesse på grund af deres farve, deres størrelse eller den udfordring det er at dyrke dem i det sydcaliforniske klima, der minder om Middelhavets.

Et af mine særlige træer kommer fra Madagaskar, der ligger ud for Afrikas østkyst. Det er palmen Bismarkia nobilis. Hvorfor jeg kan lide den? Fordi den har en enestående blåviolet farve, er sjælden og har nogle specielle blade. Hvert af dens blade vejer omkring 9 kilo, og dermed hører den til verdens største palmer.

Caryota obtusa, som kommer fra de bjergrige egne i det nordlige Indien, Myanmar og Sri Lanka, er også en af mine favoritter. På trods af de forholdsvis kølige vintre gror mit eksemplar godt her i San Diego. Jeg elsker den udfordring det er at dyrke palmer i Californien. Derfor er jeg særlig glad for et træ fra Borneo, en Arenga undulatifolia, som jeg har i min have. Det har brede, markant bølgede blade.

For nylig har jeg fået en Burretiokentia hapala. Den er fra Ny Caledonien, en fransk Stillehavsø, men indtil videre trives den fint hos mig. Jeg har også andre træer som jeg holder meget af, for eksempel min Pritchardia hildebrandii fra Hawaii med sine gulgrønne, vifteformede blade. Den ynder solen og er meget eksotisk.

Min Trithrinax acanthacoma ser truende ud med sine nåleformede torne på stammen. Dens budskab synes at være: „Kom ikke for tæt på!“

Jeg er for nylig begyndt at dyrke cykas. Cykasplanten minder af udseende om palmen, men er meget mindre og slet ikke beslægtet med den. En af mine favoritter er Encephalartos gratus. Den har nogle forbløffende blade der ser ud som om de springer i vejret, hvilket gør den til et blikfang. Blomsterstandene, eller koglerne, er usædvanlig store og rager frem fra plantens side. De ligner ananas eller store fyrrekogler.

Om mine palmer tiltrækker folk? Ja, mon ikke! Det sker jævnligt at folk kigger ind for at beundre mine planter. Fra fortovet foran mit hus kan de se en eksotisk tropehave der følger bakkeskråningen. I marts 1997 var min have én af de tre som den sydcaliforniske lokalafdeling af The International Palm Society åbnede for besøgende. Den blev betegnet som „et uforglemmeligt mønster for hvordan man opnår en varieret og dekorativ samling af palmer“. Hvordan har jeg selv og andre så haft gavn af haven?

Min have er et vidnesbyrd

Efter at have studeret Bibelen med Jehovas vidner blev jeg døbt i 1991. Nu er jeg gået på pension, men er travlt beskæftiget som kristen ældste og pioner. Det er rart at bruge min have som udgangspunkt til at tale med folk om Skaberen når jeg beskriver den fantastiske formgivning som mine forskellige træer og planter har. Til tider bringer jeg også emnet på bane ved at bemærke at palmer er nævnt i Bibelen. (Dommerne 4:5; Salme 92:12) Haven har afgjort bidraget til at jeg er kommet Gud nærmere og har forstået hans vidunderlige hensigt, nemlig at mennesker der vælger at adlyde Gud, skal leve i et paradis. Oprindelig var Eden jo en storslået have eller park. — 1 Mosebog 2:8.

Ifølge Bibelens profetier vil Jehova genoprette dette oprindelige paradis når han har ødelagt dem der i dag ødelægger jorden. (Åbenbaringen 11:18; 16:14, 16) Til den tid vil vi alle kunne deltage i arbejdet med at gøre jorden til et dejligt paradis. I mellemtiden vil mit lille stykke jord fortsat være med til at lovprise Skaberen. — Indsendt.

[Illustration på side 16]

Brahea armata

[Illustration på side 16]

Caryota obtusa

[Illustrationer på side 16, 17]

Fra venstre mod højre: rød pandanus, kongepalme og de rejsendes palme (størrelsesforholdet er ikke korrekt)

[Illustration på side 17]

Encephalartos ferox

[Illustration på side 17]

Blomst på en Rhopalostylis sapida

[Illustration på side 18]

Mine haveredskaber