Lægevidenskabeligt vidunder, men etisk minefelt

„Debatten om stamceller har fået både forskere og andre til at grunde over dybe spørgsmål såsom hvem vi er, og hvad der gør os til mennesker.“ — NATIONAL ACADEMY OF SCIENCES, USA.

KAREN lider af insulinkrævende diabetes. På grund af sygdom producerer hendes bugspytkirtel ikke længere insulin. Forestil dig at Karen kunne konsultere en læge der kunne transplantere nye celler til patienten som erstatning for de ødelagte celler i en bugspytkirtel, celler som var dyrket i et laboratorium specielt til den pågældende patient. Efterhånden som disse celler trådte i funktion, kunne Karen nedtrappe sin insulinbehandling og genvinde sit gode helbred.

Indtil for nylig ville en sådan behandling have lydt som science fiction, men i dag mener nogle forskere at disse behandlingsmetoder er inden for rækkevidde. Hvorfor? Fordi forskere i 1998 fandt en måde hvorpå man kan dyrke humane stamceller. Sådanne stamceller kan ved formering stort set udvikle sig til en hvilken som helst type celle i det menneskelige legeme, inklusive de celler der findes i bugspytkirtlen.a

Ifølge en rapport fra USA’s nationale sundhedsinstitutter „er stamceller muligvis løsningen på problemet med at erstatte celler der er gået til grunde som følge af alvorlige sygdomme, såsom „Parkinsons sygdom, diabetes, kronisk hjertesygdom, terminal nyreinsufficiens, leversvigt og kræft“. Stamceller kan også blive til blodceller. Nogle hævder endda at de kan gøre blodbankerne forældede. Læger har i mange år brugt stamceller i behandlingen af visse blodsygdomme. Disse behandlinger har som regel omfattet transplantation af knoglemarv, der indeholder bloddannende stamceller; men nu foretrækker lægerne stamceller fra det cirkulerende blod. Da der er grund til at forvente at man ved hjælp af stamceller vil kunne få dannet nyt, sundt væv, hører stamcellerne hjemme under det man i almindelighed betegner som „regenerativ medicin“.

Visse aspekter af dette nye forskningsområde er imidlertid meget kontroversielle. Mange, deriblandt også forskere, mener at brugen af humane stamceller — især dem man kan få fra embryoerb eller fostre — er et udtryk for manglende respekt for livets hellighed. Debatten er blevet så ophedet at man har sammenlignet spørgsmålet med et ’etisk og politisk minefelt’.

Fortalerne for brugen af stamceller forudser at man ved hjælp af disse celler vil kunne udvikle nogle næsten mirakuløse behandlingsmetoder som kan anvendes i forbindelse med en lang række tilstande. De følgende artikler går tæt på de forskellige typer af stamceller, hvordan man får fat i dem, og hvorfor brugen af dem er så omdiskuteret.

[Fodnoter]

Hvad skyldes debatten?

I EN dygtig håndværkers hænder kan en klump ler formes til næsten hvad som helst. Embryonale stamceller er det levende modstykke til en sådan lerklump; de har potentiale til at udvikle sig til stort set alle de mere end 200 forskellige celletyper som et menneskelegeme består af. Hvordan bærer de sig ad? Lad os se hvad der sker i en ægcelle lige efter befrugtningen.

Kort efter at ægcellen er blevet befrugtet, begynder den at dele sig. Hos mennesket vil celledelingen efter cirka fem dage resultere i en lille bitte celleblære, en blastocyst. Blastocysten er en væskefyldt blære omgivet af et ydre cellelag. På dette cellelags inderside sidder der en lille indre cellehob bestående af omkring 30 celler. Det ydre cellelag indgår i dannelsen af moderkagen; den indre cellehob kommer fortrinsvis til at danne selve fosteret.

I blastocyststadiet er cellerne i den indre cellehob ikke begyndt at udvikle sig til specialiserede celletyper som for eksempel nerveceller, nyreceller eller muskelceller. Det er derfor de kaldes stamceller. Eftersom alle celler i kroppens forskellige væv i realiteten kommer fra dem, kaldes disse celler for pluripotente stamceller. For at forstå begejstringen og debatten i forbindelse med de muligheder brugen af stamceller indebærer, vil vi se på hvad forskerne har udrettet indtil nu, og hvilke mål de stiler efter. Vi begynder med de embryonale stamceller.

Embryonale stamceller

Rapporten Stem Cells and the Future of Regenerative Medicine siger: „I løbet af de sidste 3 år er det blevet muligt at fjerne disse [humane embryonale] stamceller fra blastocysten og bevare dem i cellekulturer i laboratoriet på et udifferentieret stadium, et stadium hvor cellerne endnu ikke er begyndt at udvikle sig til specialiserede celletyper.“a Enkelt sagt kan man ved at dyrke embryonale stamceller få et ubegrænset antal identiske ’kopier’ af disse stamceller. Ved hjælp af embryonale stamceller fra mus som man begyndte at dyrke i 1981, har man fået milliarder af dubletter af disse celler i laboratoriet.

Med alle disse udifferentierede celler til deres rådighed håber forskerne at de ved hjælp af de rette biokemiske igangsættere kan få stamceller til at udvikle sig til næsten alle de celletyper man kan få behov for til behandlinger hvor man ønsker at erstatte væv. Enkelt sagt opfattes stamceller af mange som en mulig kilde til et ubegrænset antal ’reservedele’.

I to dyreforsøg er det lykkedes forskerne at få embryonale stamceller til at udvikle sig til insulinproducerende celler, som derefter er blevet transplanteret til mus der lider af diabetes. I det ene forsøg blev symptomerne på diabetes mindre udtalte, i det andet producerede de nye celler ikke insulin nok. I lignende forsøg har forskere haft nogen succes med at genetablere nervefunktionen efter rygmarvsskader og mindske symptomerne ved Parkinsons sygdom. National Academy of Sciences siger: „Disse forsøg giver os håb om, men ikke noget endeligt bevis for, at lignende behandlinger vil virke på mennesker.“ Men hvorfor er forskning i embryonale stamceller fra mennesker så omdiskuteret?

Hvorfor vækker det bekymring?

Det største problem består i at man ved udtagning af embryonale stamceller ødelægger embryoet (fosteret). Herom siger National Academy of Sciences at man „berøver et menneskefoster enhver mulighed for at udvikle sig til et fuldt færdigt menneske. For dem der mener at et menneskes liv begynder i det øjeblik undfangelsen sker, er forskning i ESC [embryonale stamceller] i strid med princippet om at man ikke må slå et menneske ihjel eller forfølge et bestemt formål på bekostning af et menneskeliv, uanset hvor ophøjet dette formål måtte være.“

Hvorfra får laboratorierne de embryoer som de udtager stamceller fra? Almindeligvis fra klinikker eller hospitaler hvor kvinder har fået udtaget æg til in vitro fertilisation (reagensglasbefrugtning). Overskydende embryoer bliver frosset ned eller kasseret. På en klinik i Indien kasserer man hvert år mere end 1000 embryoer.

Mens undersøgelserne vedrørende embryonale stamceller fortsætter, er der andre forskere der koncentrerer sig om nogle langt mindre kontroversielle stamceller — nemlig adulte eller voksne stamceller.

Adulte (voksne) stamceller

National Institutes of Health (NIH) i USA oplyser: „Den adulte stamcelle er en udifferentieret celle (en celle der ikke har specialiseret sig) som findes i et differentieret (specialiseret) væv,“ som for eksempel knoglemarv, blod, blodkar, hud, rygmarv, lever, mave-tarmkanal eller bugspytkirtel. I begyndelsen mente forskerne at adulte stamceller havde et langt mere begrænset potentiale end deres embryonale modstykker. Men dyreforsøg i forbindelse med nyere forskning tyder på at visse adulte stamceller vil kunne udvikle sig til væv der er forskelligt fra det væv de blev taget fra.

National Academy of Sciences oplyser at voksne stamceller udtaget fra blod eller knoglemarv — de kaldes hæmopoietiske stamceller — er i stand til „fortsat at forny sig selv i knoglemarven og til at udvikle sig til en hvilken som helst af blodets celletyper“. Denne type celler har allerede været brugt i behandlingen af leukæmi og flere andre blodsygdomme.b Nogle forskere mener endog at hæmopoietiske stamceller vil kunne blive til leverceller og celler der ligner neuroner eller andre hjerneceller, helt forskellige fra cellerne i blodet.

Ved hjælp af en anden type stamceller fra knoglemarv på mus er det efter alt at dømme lykkedes forskere i USA at gøre et andet betydningsfuldt fremskridt. Om dette forsøg, der er publiceret i tidsskriftet Nature, skriver The New York Times at disse celler tilsyneladende er „lige så alsidige som embryonale stamceller“. Avisen tilføjer at de „i princippet [kan] gøre alt det man forventer af de embryonale stamceller“. Ikke desto mindre står de forskere der beskæftiger sig med voksne stamceller, stadig over for store forhindringer. Voksne stamceller er sjældne og vanskelige at genkende. På den anden side vil ingen af de lægevidenskabelige landvindinger man kan opnå ved hjælp af disse celler, ske på bekostning af et humant embryo.

Helbredsrisici og regenerativ medicin

Selv om forskerne behersker de teknikker som gør det muligt at transplantere væv, er behandling med stamceller stadig forbundet med alvorlige ulemper, uanset hvilken type stamcelle man vælger. En af de større forhindringer består i at patientens immunsystem afstøder det transplanterede væv. I øjeblikket løses problemet ved at man giver patienten lægemidler som hæmmer immunsystemet, men sådanne lægemidler har alvorlige bivirkninger. Hvis man ved hjælp af gensplejsning kan ændre stamcellerne så de væv de danner, ikke virker fremmede for deres nye vært, kan dette problem muligvis elimineres helt.

En anden mulighed kunne være at benytte stamceller fra patientens egne væv. I kliniske forsøg har man allerede brugt hæmopoietiske stamceller på denne måde til behandling af lupus. Lignende behandlingsmetoder vil kunne bruges i behandlingen af diabetes, såfremt det nye væv ikke er modtageligt for det samme autoimmunangreb som i sin tid måske forårsagede sygdommen. Folk med visse hjertesygdomme vil måske også kunne få gavn af stamcellebehandling. Nogle har foreslået at folk der er særlig disponerede for visse hjertesygdomme, på forhånd donerer stamceller fra sig selv som derefter kan dyrkes og blive til væv der senere kan bruges som erstatning for sygt hjertevæv.

I deres bestræbelser for at få løst problemet med transplantatafstødning forårsaget af patientens immunforsvar har nogle forskere foreslået at man kloner patienterne, men kun tillader klonerne at nå blastocyststadiet, det vil sige det stadium hvor man kan udtage embryonale stamceller fra dem. (Se rammen „Hvordan fremstiller man en klon?“) Væv dyrket fra disse stamceller vil genetisk være magen til donorens/recipientens væv, og det vil derfor ikke få patientens immunforsvar til at reagere. Nogle vil imidlertid finde en sådan kloning både etisk og moralsk frastødende, og muligvis vil den vise sig at være værdiløs hvis målet er at helbrede en arvelig sygdom. Som opsummering af problemerne vedrørende immunsystemet siger National Academy of Sciences: „Forståelsen af hvordan man hindrer at transplanterede celler afstødes, er en fundamental betingelse for at sådanne celler vil kunne bruges i den regenerative medicin, og denne forståelse repræsenterer en af de største udfordringer for forskningen på dette område.“

Transplantation af embryonale stamceller indebærer også en risiko for dannelse af tumorer, specielt teratomer. (Ordet teratom betyder „monstersvulst“.) En sådan tumor kan indeholde væv fra flere forskellige af kroppens bestanddele, som for eksempel hud, hår, muskler, brusk og knogler. Hvis stamcellerne udvikler sig normalt, følger celledelingen og specialiseringen et fastlagt genetisk program. Men disse processer kan „gå skævt“ når stamceller adskilles fra blastocysten, dyrkes i laboratoriet og senere indgives et levende væsen. At lære hvordan man kunstigt styrer de uhyre komplekse processer der indgår i deling og specialisering af celler, er en anden af de større forhindringer forskerne har at kæmpe med.

Ingen helbredende behandlinger i sigte

Rapporten Stem Cells and the Future of Regenerative Medicine skriver: „Nogle har fået det fejlagtige indtryk at en udbredt klinisk anvendelse af nye behandlingsmetoder helt sikkert er nært forestående. Men dertil er forskernes viden endnu for mangelfuld.“ I realiteten er stamcelleforskningen kun lige begyndt, og store huller i den viden man har, lægger hindringer i vejen for virkeliggørelsen af drømmen om at udvikle nye behandlingsmetoder ved hjælp af embryonale eller adulte stamceller. Det står klart at der er flere spørgsmål end svar. Nogle forskere har endda „forberedt sig på det bagslag det kan give hvis det ikke skulle lykkes at realisere de nye behandlingsmetoder,“ siger The New York Times.

Bortset fra stamcelleforskningen har lægevidenskaben gjort store fremskridt i de sidste årtier. Men som vi har set, rejser en del af disse fremskridt nogle komplekse moralske og etiske spørgsmål. Hvor kan vi henvende os for at få pålidelig vejledning angående disse spørgsmål? Efterhånden som forskningen bliver dyrere og mere forfinet, afspejler de øgede omkostninger sig også i priserne på behandling og lægemidler. Nogle forskere har anslået at stamcelleterapi måske vil komme til at koste flere hundrede tusind dollars for den enkelte patient. Men allerede i dag er der millioner af mennesker som ikke kan betale de voksende udgifter til lægebehandling og forsikringspræmier. Så hvem vil få gavn af det hvis og når stamcellerevolutionen når ud til sygehuse og behandlingscentre? Det kan kun tiden vise.

Derimod kan vi være helt sikre på at ingen behandling udtænkt af mennesker vil kunne eliminere sygdom og død. (Salme 146:3, 4) Kun Skaberen har magt til at gøre dette. Men er det hans hensigt? Den følgende artikel viser hvad Bibelen siger om det spørgsmål. Den kommer også ind på hvordan Bibelen kan lede os igennem den stadig mere komplekse labyrint af moralske og etiske spørgsmål — også spørgsmål af lægevidenskabelig karakter.

[Fodnoter]

[Ramme/Illustration på side 6]

En anden kilde til stamceller

Ud over adulte og embryonale stamceller har man også kunnet isolere embryonale kønsceller. Embryonale kønsceller udtages fra genitalkammene hos et embryo eller et foster. Genitalkammene udvikler sig til æggestokke og testikler som danner henholdsvis æg og sæd. På mange måder adskiller embryonale kønsceller sig fra embryonale stamceller, men begge celletyper er pluripotente, det vil sige i stand til i realiteten at udvikle sig til alle celletyper. De store muligheder det indebærer, har gjort pluripotente celler meget attraktive i forbindelse med udvikling af hidtil ukendte behandlingsmetoder inden for lægevidenskaben. Begejstringen over de potentielle behandlingsmuligheder er dog kølnet som følge af den debat der har været om kilden til disse celler. De udtages enten fra aborterede fostre eller fra embryoer. I begge tilfælde indebærer dette at fosteret eller embryoet ødelægges.

[Ramme på side 8, 9]

Hvordan fremstiller man en klon?

I de seneste år har forskere klonet en lang række dyr. I 2001 forsøgte et laboratorium i USA endda — uden held — at klone et menneske. En af de måder forskerne fremstiller kloner på, er ved hjælp af en proces der kaldes kernetransplantation.

Først tager man en ubefrugtet ægcelle (1) og fjerner dens cellekerne (2), som indeholder cellens dna. Fra kroppen på det dyr der skal klones, udtager man en egnet celle, for eksempel en hudcelle (3). Kernen i denne hudcelle indeholder det pågældende individs arvemasse (genom). Hele cellen (eller blot dens kerne) indsættes i den kerneløse ægcelle, og derefter sender man elektrisk strøm gennem cellen (4). Dette får cellen til at smelte sammen med ægcellens cytoplasma (5). Ægcellen med dens nye cellekerne deler sig og vokser nu som om den var blevet befrugtet (6), og en klon af det dyr hvorfra man udtog en legemscelle, begynder at udvikle sig.c

Embryoet kan derefter lægges op i livmoderen på en ’rugemoder’ (7), hvor det, i de sjældne tilfælde hvor alt går som det skal, kan vokse indtil det forventede fødselstidspunkt. En anden mulighed består i at man kun beholder embryoet indtil man fra den indre cellehob kan udtage embryonale stamceller som kan dyrkes i laboratoriet. Forskere mener at denne proces også vil kunne gennemføres når det gælder mennesker. Ovennævnte forsøg på at klone et menneske blev i realiteten gjort for at skaffe embryonale stamceller. Kloning med dette formål kaldes terapeutisk kloning.

Fåret Dolly var det første pattedyr der blev klonet fra en adult (voksen) celle. Forskere tog en cellekerne fra en brystkirtelcelle på et fuldvoksent får og indsatte den i en kerneløs ægcelle.

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

1 → 2 → 3 → 4 → 5 → 6 → 7

[Diagram på side 7]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Embryonale stamceller (Forenklet)

Befrugtet æg (1. dag)

↓

Fire celler (3. dag)

↓

Blastocyst med indre cellehob (5. dag)

↓

Dyrkede stamceller

↓

Menneskelegemet indeholder mere end 200 forskellige celletyper

→ Celler fra skjoldbruskkirtel

→ Celle fra bugspytkirtel (vil eventuelt kunne anvendes til behandling af diabetes)

→ Pigmentcelle

→ Røde blodlegemer

→ Celler fra nyre

→ Celler fra skeletmuskulatur

→ Væv fra hjertemuskel (kan måske bruges til udbedring af beskadiget hjertemuskulatur)

→ Celle fra lunge

→ Nervecelle (vil eventuelt kunne bruges til behandling af Alzheimers og Parkinsons sygdom og til udbedring af skader på rygmarven)

→ Hudceller

[Kildeangivelser]

Blastocyst og dyrkede stamceller: University of Wisconsin Communications; Alle andre illustrationer: © 2001 Terese Winslow, assisteret af Lydia Kibiuk and Caitlin Duckwall

[Diagram på side 8]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Adulte (voksne) stamceller (Forenklet)

Stamcelle fundet i knoglemarv

→ Lymfocytter

→ Eosinofilocyt

→ Røde blodlegemer

→ Blodplader

→ Monocyt

→ Basofilocyt

→ Potentielt vil der kunne udvikles mange andre celler

→ Nervecelle

[Kildeangivelse]

© 2001 Terese Winslow, assisteret af Lydia Kibiuk and Caitlin Duckwall

Visdom for livet i en kompleks verden

„Det menneske, [Gud] finder godt, giver han visdom og kundskab og glæde.“ — PRÆDIKEREN 2:26, DEN DANSKE AUTORISEREDE OVERSÆTTELSE AF 1992.

DET er ikke nemt at træffe kloge, etisk rigtige afgørelser i en verden hvor lægevidenskaben og teknologien bliver stadig mere kompleks. Lad os betragte et par områder hvor den seneste udvikling har givet anledning til debat. I dag kan kvinder afbryde et uønsket svangerskab med en „dagen derpå-pille“. Forskerne er brudt igennem gen-muren, og det har givet dem mulighed for at gensplejse planter og dyr. Laboratorier kappes hektisk om at skaffe humane embryoer for at få adgang til de dyrebare stamceller som mange håber vil revolutionere lægevidenskaben.

Sådanne forsøg på at manipulere med naturen virker forvirrende både moralsk og etisk og gør mange nervøse og bange. Denne reaktion minder os om Bibelens ord om „at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Ligesom alle børn har behov for vejledning fra deres forældre, har alle mennesker behov for hjælp fra deres himmelske Fader for at kunne ’styre deres skridt’ klogt. — Ordsprogene 1:33.

Den visdom man opnår ved at lytte til Gud

Vi lytter til Gud når vi læser hans ord og handler efter det. Det er sandt at Bibelen ikke specifikt behandler alle de komplekse lægevidenskabelige spørgsmål vi står over for i dag. Ikke desto mindre kan dens eviggyldige principper hjælpe os til at nå frem til fornuftige konklusioner. — 1 Peter 1:25.

Tag for eksempel debatten om embryonale stamceller. Som vi har set, må man for at få fat i disse celler ødelægge et levende embryo. Francis Collins, lederen af National Human Genome Research Institute i USA, udtaler: „Det er et klassisk eksempel på en konflikt mellem to meget vigtige principper. Det ene er princippet om livets hellighed; det andet er vores stærke forpligtelse til som mennesker at lindre andres lidelser og behandle frygtelige sygdomme . . . Mange føler, og sikkert med rette, at man med denne type forskning — som indebærer at man manipulerer med celler fra et humant embryo — krænker livets hellighed.“

Bibelen yder os hjælp i forbindelse med dette komplekse spørgsmål ved at afsløre Guds syn på et ufødt barns liv. Hvis en person i fortidens Israel var årsag til at en gravid kvinde kom til skade, og resultatet blev at enten hun eller det ufødte barn mistede livet, betragtede Gud den pågældende som en manddraber. Vedkommende måtte betale „sjæl for sjæl“.a (2 Mosebog 21:22, 23) Konklusionen må være at Skaberens syn på livets hellighed også gælder det ufødte barns liv. Guds interesse for os begynder altså allerede mens vi opholder os i moders liv. Salmisten skriver: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.“ — Salme 139:16.

Uanset de store tekniske fremskridt mennesket har gjort, hjælper Bibelen os til at have et ligevægtigt og realistisk syn på mennesker og deres formåen. Guds ord siger: „Sæt ikke jeres lid til fyrster, til noget menneske, som ikke har magt til at frelse. Han trækker vejret for sidste gang, han vender tilbage til støvet; i den selv samme time ophører alle hans tanker.“ (Salme 146:3, 4, The New English Bible.) Nogle mener måske at ovennævnte udtalelse er for pessimistisk. Men er den det hvis vi skal være ærlige? Er der ikke bare tale om kendsgerninger sagt uden omsvøb? Jo, det er der. Selv det dygtigste menneske kan ikke forhindre at han eller hun bliver ældre, syg og til sidst indhentet af døden — og da slet ikke forebygge at det går andre sådan.

Skaberen er imidlertid ikke underlagt de begrænsninger som kendetegner os mennesker. Desuden har han både den magt der skal til for at „frelse“, og ønsket om at gøre det. Jesus sagde: „For Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) I den hensigt at give os et grundlag for vores ’tro’ helbredte Jesus alle de syge og invalide som kom til ham. Ja, han oprejste endog nogle fra de døde! — Lukas 7:21, 22.

Jesu gerninger gav os et forhåndsindtryk af Guds store helbredelsesprogram, som vil begynde når hans rige har overtaget det fulde herredømme over jorden. Det er dét rige folk beder om i bønnen fadervor. Ja, det er kun ved hjælp af Guds rige — Guds himmelske regering ved Jesus Kristus — at Guds vilje vil ske her på jorden. — Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10.

Giver disse bibelske løfter dig håb? I vor tid bliver vi konfronteret med mange vanskelige spørgsmål. Ønsker du at gøre dit bedste for at behage Gud ved at lære hans syn på disse spørgsmål at kende? Hvis det er tilfældet, opfordrer vi dig til at lytte til og give agt på Guds ord. Det indeholder sand visdom for livet — ja, for det evige liv. — Johannes 17:3; 2 Timoteus 3:16.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 10]

Bibelen giver tidssvarende vejledning og et sikkert håb om et fuldkomment helbred i fremtiden